De seneste dage er der nok mange i USA, der har tjekket deres telefon en ekstra gang eller to. Højesteret skulle nemlig afgøre, om Trump kunne fjernes fra stemmesedlen, og den store valgdag i primærvalget, Super Tuesday, var lige om hjørnet. I vanlig dramatisk stil, trak højesteret tiden maksimalt, og ventede med at offentliggøre afgørelsen, til lige inden Super Tuesday.
Det sker ikke ofte i så vigtige sager, men alle ni dommere i højesteret var enige i afgørelsen, på tværs af politiske skel. Trump kan ikke fjernes fra stemmesedlen af en delstat, som det var sket i Colorado. Højesteret kom frem til, at delstaterne godt kan bruge paragraffen til at fjerne politikere, der har begået oprør mod staten fra stemmesedlen i delstatsvalg, men ikke i føderale valg, som valget til præsidentembedet.
Vi har tidligere dækket sagen tæt her på siden. Højesteret holdt en høring i sagen i starten af februar, hvor de fleste dommere så ud til at hælde til, at Trump kunne blive på stemmesedlen, og det holdt altså stik.
Sagen startede i Colorado, hvor delstatens højesteret kom frem til, at Trump skulle smides af stemmesedlen for hans indblanding i stormen på Kongressen d. 6. januar 2024. Sagen handler om en passus i forfatningen, der blev indsat efter borgerkrigen, for at holde højtstående ledere fra sydstaterne, der havde gjort oprør mod USA, fra at komme til magten igen.
Derefter fulgte Maine og Illinois trop og smed også også Trump af stemmesedlen. Alle disse domme blev dog sat i bero, da det ret hurtigt stod klart, at højesteret ville tage sagen op. I andre stater er sagerne stadig i gang i domstolssystemet, mens andre stater helt har afvist sagerne af forskellige årsager. Men nu er spørgsmålet altså endelig afgjort, og højesterets afgørelse gælder i alle stater.
Alle dommerne var enige i resultatet, men afgørelsen viste alligevel hvor splittet højesteret er. Selvom der var enighed om resultatet, skrev de tre liberale dommere en selvstændig begrundelse.
Flertallet udtalte, at enkelte delstater godt kan bruge bestemmelsen ved deres lokale valg, til at fjerne kandidater fra stemmesedlen. Men delstater kan altså ikke blande sig i nationale valg. Ved de nationale valg er det hele befolkningen, der skal være med til at bestemme, ikke blot den enkelte stat. Det ville blive et sært kludetæppe, hvis hver stat selv kunne afgøre, hvem der skulle være på stemmesedlen.
Flertallet lagde også vægt på den historiske kontekst for bestemmelsen. Bestemmelsen blev i sin tid indsat for at give den føderale regering mere magt på visse områder, hvorfor flertallet ikke mener det ville give mening, hvis den samtidig gav magt til delstaterne over den føderale regering. Endelige lagde flertallet vægt på, at delstater historisk set aldrig har brugt bestemmelsen mod føderale kandidater, men kun kandidater i deres egne delstatsvalg. Flertallet gik også ind i en diskussion om, hvem der så i stedet har magten til at smide en præsidentkandidat af stemmesedlen. De kom frem til, at den magt kun kunne ligge hos Kongressen, der skal bestemme det ved lov.
De tre liberale dommere Jackson, Sotomayor og Kagan skrev en selvstændig begrundelse. De var enige i resultatet, men synes flertallet gik for langt. De mente, at flertallet skulle have holdt sig til at afgøre om Colorado kunne smide Trump af stemmesedlen. Så langt var de alle enige. Men herefter skrev flertallet en masse ekstra kommentarer omkring hvem der så kunne fjerne en kandidat fra stemmesedlen.
Den konservative Barrett skrev også selv en kort begrundelse, hvor hun erklærede sig enig i resultatet, men af hensyn til en splittet nation synes hun også at flertaller var gået for langt, og at dommerne skulle have fundet en begrundelse de alle kunne være enige om.
For USAs skyld, var det utroligt vigtigt, at højesteret kom ud og talte med én stemme. En tæt 5-4 eller 6-3 afgørelse ville ikke have været overbevisende. Slet ikke hvis stemmerne lå langs politiske linjer. Så ville de to fløje have distanceret sig endnu mere fra hinanden, og det kunne potentielt føre til optøjer i befolkningen. Nu er der ingen der kan beskylde højesteret for at have taget en politisk afgørelse, i stedet for en juridisk.
Selvom mange demokraterne nok er skuffede i dag, så er det nok den rigtige afgørelse. Resultatet fremgår ikke direkte af teksten i forfatningen, for det er rimelig uklart skrevet. Men hvis man kigger på det store billede, så ville det ikke gå, hvis hver stat kunne fjerne kandidater fra stemmesedlen. Så ville man få en situation, hvor forskellige kandidater var fjernet i forskellige stater, og det ville blive noget rod. Præsidentvalget er også per definition et nationalt anliggende, så det ville ikke give mening hvis de enkelte delstater kunne bestemme det.
Men hvorfor følte de liberale dommere så, at de blev nødt til at skrive deres egen begrundelse, som endda fik lidt støtte til af en af de konservative dommere?
Det bunder i, at domstolene som hovedregel kun skal afgøre den konflikt de har foran sig. De skal ikke afgøre alt muligt andet. I denne sag skulle de afgøre, om en delstat kunne fjerne en præsidentkandidat fra stemmesedlen. Svaret på det var alle enige om.
Men flertallet udtalte sig også om retstilstanden udover det. De fleste gætter på, at de konservative dommere gerne ville beskytte Trump fra at blive fjernet fra stemmesedlen, også af andre instanser, f.eks. en domstol. Derfor gik de ind og sagde, at det kun var Kongressen, der ville kunne gøre det via lov. På den måde afskar de andre føderale myndigheder fra at gå ind i sagen. Denne del af afgørelsen er noget mere tvivlsom. Det følger i hvert fald ikke lige så naturligt, som resultatet omkring delstaternes magt gør.
Netop det forhold siger nok en del om tilstanden i højesteret. Selvom alle dommerne i højesteret var enige om resultatet, og der nok har været forsøg på at skrive en afgørelse som alle kunne blive enige, så trumfede de konservative dommere alligevel igen deres vilje igennem. De var ikke villige til at slette de her ekstra udredninger af lovgivningen, som ikke havde direkte indflydelse på afgørelsen, mod at få en afgørelse som alle kunne skrive under på.
Så selvom dommerne endte med at være enige, så viser en læsning af selve dommen, at dommerne stadig er dybt splittede og at de konservative dommere stadig fuldt ud sidder på magten ikke går på kompromis. De færreste amerikanere nærlæser dog afgørelserne, og det der står tilbage er heldigvis en enig højesteret.
Op til afgørelsen havde der været en del diskussion af forskellige emner. Om en præsident overhoved faldt under den bestemmelse i forfatningen, fordi han ikke var en officer, og om hvad der egentlig skal til for at man kan siges at have begået oprør mod staten. De emner kom højesteret slet ikke ind på, og holdt sig til at skyde bolden over til Kongressen, hvor alle ved, at der ikke bliver enighed om at fjerne Trump fra stemmesedlen.
Med højesterets afgørelse er spørgsmålet endelig afklaret. Højesterets fortolkning overruler, hvad de enkelte stater er kommet frem til. Det er højesteret, der har det endelig ord, når det kommer til forfatningen. Trump vil derfor være at finde på stemmesedlen i alle staterne, og højesteret har nu fjernet de fleste større forhindringer for Trump frem mod præsidentvalget i 2024.