USA’s Højesteret har afsagt en række domme, der ændrer på det juridiske landskab i USA. I dommene har retten fokuseret meget på hvordan retstilstanden var for flere hundrede år siden i USA, og retten er på den måde ved at skrue tiden tilbage.
Konservativ højesteret
Højesteret har i en del år haft overvægt af konservative dommere. Men under Trumps præsidentskab, blev der indsat tre nye dommere som alle er på den yderste højrefløj, hvilket har trukket USAs højeste retsindstans endnu mere mod højre.
I USA har der i mange år været livlig diskussion i Højesteret om, hvordan USA’s forfatning skal fortolkes. På højrefløjen har der været meget fokus på at fortolke forfatningen i overensstemmelse med hvad dem der skrev den mente. Altså på forfatningens oprindelige mening. Blandt de mere liberale dommere, har man fokuseret på, at forfatningen skulle følge med tiden, og skulle kunne bruges på mange af de moderne problematikker, der opstår.
Det er for eksempel delvist derfor, at der så stor uenighed omkring retten til abort for eksempel. De konservative dommere argumenterer for, at der jo ikke står nævnt noget om abort i selve forfatningen. Hvorimod de liberale dommere mener, at man skal læse forfatningen i en moderne kontekst, hvor abort anses som en vigtig ret for kvinder.
Historie og tradition
Det konservative flertal har i to vigtige domme lagt utrolig stor vægt på USA’s historie og tradition, ved fortolkning af forfatningen. Højesteret siger nu, at forfatningen ikke kan fortolkes som at give borgere en ret, medmindre rettigheden har været en del af USA’s historie og tradition.
I dommen Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization (2022) fra sidste år, afgjorde Højesteret, at der ikke længere var en ret til fri abort i USA. Og det selvom kvinder i USA har haft den ret siden 1973, efter dommen i sagen Roe v. Wade.
Højesteret mente, at den dom var forkert, og at retten til abort ikke kunne findes i USAs historie og tradition. Højesteret kiggede på love gennem årene i USA, og fandt, at der generelt gennem tiden ikke havde været en ret til abort. Derfor kunne forfatningen ikke støtte en sådan ret nu.
På samme måde i sagen New York State Rifle & Pistol Association, Inc. v. Bruen (2022), hvor Højesteret udtalte sig om retten til at bære våben efter det 2. tillæg til forfatningen. Sagen handlede om en lov i New York, der sætter visse begrænsninger for, hvem der kan få en våbentilladelse. Domstolen udtalte på samme måde, at der ikke kunne laves begrænsninger, der ikke var i tråd med den historiske tradition i den måde, man har lovgivet omkring våben.
Dette har ført til, at en lang række restriktioner på håndvåben er blevet dømt til at stride mod forfatningen, og har udvidet retten til at bære våben i USA.
Hvilken historie?
Der har været bred kritik af den nye standard for fortolkning af forfatningsmæssige spørgsmål. USAs historie er ofte broget og uklar, og det kan være svært at sige noget klart omkring, hvad der historisk har været lovligt. Og det er dommerne, der ikke er professionelle historikere, der skal tage den beslutning. Det er derfor næsten for nemt nu blot at udvælge historiske fakta, der støtter ens holdning. Flere historikere har været ude og sige, at det er præcist, hvad der er sket i de to sager. At der ikke er støtte i historien for en så klar udmelding.
Det gør også, at sagerne pludselig ikke handler om jura eller om samfundet, men om hvordan det var i de gode gamle dage.
Det andet kritikpunkt er, at den historie man kigger tilbage på i USA, er hvor kvinder ikke havde stemmeret, hvor der var udbredt diskrimination af minoriteter og lignende. For eksempel, hvis man kigger på den historiske abortlovgivning, er den for det meste blevet bestemt af mænd, da kvinder på det tidspunkt ikke havde noget at skulle have sagt.
Hvis man ser på forfatningen på den måde, vil den jo på ingen måde give os svar på de udfordringer vi står overfor i dag. For eksempel giver forfatningen en ret til ytringsfrihed. Men gælder det på internettet? Det var jo slet ikke opfundet da forfatningen blev skrevet.
Stare decisis
Hvorfor så det pludselige fokus på historie og tradition? Det kræver et stort flertal at ændre i USA’s forfatning. Noget der virker umuligt i det nuværende politiske klima i USA. Så i mange år, har der været meget fokus på Højesterets domme, da alle ved, at det er den eneste måde at få lavet store ændringer i USA. Og det er da også ad denne vej, mange store ændringer er kommet, som retten til abort og retten til homeseksuelle ægteskaber.
Og begge de to emner, våben er abort, er områder hvor folkestemnignen er vendt. Langt over halvdelen af amerikanerne støtter retten til abort og regulering af håndvåben. Dette har samtidigt været nogle centrale emner for det republikanske parti. De har derfor gået direkte efter at få indsat dommere i Højesteret, der ville gøre op med retten til abort.
I USA har man et juridisk princip, Stare decisis, der tilsiger, at når et spørgsmål er afgjort af domstolene, skal man respektere resultatet. Det går ikke, at domstolene hele tiden skifter mening om et emne. Så generelt har dommerne efterlevet tidligere tiders afgørelser, selvom de ikke var enige. Men den nye konservative Højesteret har ikke villet acceptere dette. De har derfor opfundet dette fokus på historie og tradition. Ad den led har de kunne omgøre de beslutninger som ellers normalt er gældende, fordi de ikke er i tråd med USA’s historie og kultur.
Hvem er næste?
Mange i USA går nu og spørger om, hvad de næste rettigheder bliver, som Højesteret, vil fratage amerikanerne. Der er en masse rettigheder som er blevet indlæst i forfatningen, som ikke har rod i USA’s historie og kultur. F.eks. retten til homoseksuelle ægteskaber eller retten for sorte og hvide til at gifte sig med hinanden. Begge dele var bestemt ikke lovlige, da forfatningen blev skrevet.
Det virker til, at Højesteret gerne vil skrue tiden tilbage til de gode gamle dage for hundreder af år siden. En form for juridisk “Make America great again”.