Sagen omkring Donald Trumps forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020, er nu tilbage hos dommer Tanya Chutkan i byretten i Washington, DC. Sagen har ligget død i næsten otte måneder, mens højesteret har hørt spørgsmålet omkring en præsidents immunitet.
Højesteret kom i juli frem til, at en præsident har en bred immunitet fra retsforfølgelse for officielle handlinger foretaget mens præsidenten besidder sin post. I nogle tilfælde kan præsidenten alligevel godt retsforfølgelse, men det er undtagelsen mere end reglen. Der er dog stadig spørgsmålet omkring, hvordan man definerer officielle handlinger. Højesteret udstak nogle retningslinjer, men sendte ellers sagen tilbage til Chutkan for at svare på det spørgsmål. Højesteret har gjort det klart, at handlingerne skal ses i et vakuum, og at man ikke må tage eventuelle bagtanker med i afgørelsen. Så for eksempel da Trump kontaktede justitsministeret, er det at betragte som en officiel handling, da det er noget præsidenter gør som del af deres arbejde, selvom formålet var at forsøge at omgøre valgresultatet.
Trump er anklaget for en række handlinger, herunder at lyve om valgsvindel, at presse justitsministeriet, at presse vicepræsidenten og at organisere falske valgmænd, altsammen med det formål at omgøre Bidens sejr. Det er første gang i USA’s historie, at højesteret har fundet at en præsident er immun, så der er ikke noget retspraksis for Chutkan at læne sig op ad. Det er derfor et åbent spørgsmål, hvordan hun vil vurdere Trumps forskellige handlinger. Umiddelbart er der dog en del af Trumps handlinger, der ikke er normalt, hvad man tænker som officielle handlinger, hvorfor der godt kan ende med at blive en retssag mod Trump. Hvis Chutkan skulle vurdere, at han kan retsforfølges for visse handlinger, kan den stillingtagen dog kæres til højesteret igen, hvor Trump har flere støtter Derfor er der lange udsigter til at Trump bliver dømt, eller til at en egentlig retssag starter.
Der er to måder hvorpå Chutkan kan bestemme sig for at afgøre spørgsmålet. Enten ved at de to parter skriftligt argumenterer for hvad de mener der er officielle handlinger, eller ved en høring ved domstolen. Hvis Chutkan vælger en høring, vil der kunne indkaldes vidner, og der ville skulle gås i detaljer om præcist hvad der skete i tiden op til 6. januar 2021, for at afgøre om Trumps handlinger var officielle handlinger. Det ville ikke være en egentlig retssag, men en måde at belyse sagen på og at få alle relevante fakta på bordet. Mange havde håbet, at retssagen ville være ovre allerede, så befolkningen kunne tage det med i overvejelserne, når de skal til stemmeboksene til november. En høring omkring de faktuelle forhold omkring 6. januar kunne på samme måde få en indflydelse på, hvem vælgerne vil stemme på. Derfor er Trump også stærkt imod, at en høring skal holdes inden valget. Næste gang parterne skal tale med Chutkan er 5. september, hvor det skal afgøres om der skal holdes en høring og hvordan sagen skal forløbe.
Efter at sagen er landet tilbage hos Chutkan, har hun sat fart på og har allerede afgjort en række spørgsmål. Trump havde igen bedt om at sagen blev afvist, hvilket Chutkan afviste. Så det ser umiddelbart ud til, at Chutkan ønsker at få noget på bordet inden valget og ikke vil gå med til at Trump trækker sagen mere i langdrag, som vi har set hos andre dommere. Justitsministeriet har en generel politik om ikke at starte en sag, der har politiske undertoner i to måneder op mod et valg, men det er uklart, om den regel ville være lige så sort/hvid når der kun er tale om en høring. På den anden side har Chutkan udtalt, at Trump ikke får særbehandling i hendes retssal, bare fordi han er præsidentkandidat. Derfor er det ikke sikkert, hvor Chutkan vil ende, men umiddelbart ser hun ud til at være opsat på at føre sagen videre. De fleste af Trumps retssager er pænt parkeret til efter valget, så en høring omkring hans handlinger den 6. januar er det sidste juridiske problem, der kan stikke en kæp i hjulet på Trumps præsident drømme. Den 5. september vil USA få et fingerpeg om, hvorvidt den her sag vil kunne blive en varm kartoffel frem mod valget.