Det er lang tid siden, at der har været så stor fokus på en høring i højesteret. Der var kø uden for domstolen for at få en plads indenfor, og både medier og demonstranter mødte talstærkt op. Og det er med god grund. Det er en af de mest afgørende sager i højesteret i mange år. Dommerne skal nemlig afgøre, om Trump kan udelukkes fra valget til november. Man skal nok helt tilbage til år 2000 for at finde noget der kan måle sig med dagens høring. Dengang blandede højesteret sig også i et præsidentvalg, og stoppede optællingen af stemmer, hvilket i praksis gjorde George Bush til præsident.
Ved høringen får de to sider mulighed for at fremlægge deres argumenter og herefter stiller dommerne spørgsmål til parterne. Og det er netop disse spørgsmål, som alle har stor fokus på. Dommernes spørgsmål afslører ofte, hvilke dele af sagen dommerne specielt interesserer sig for eller hvilke af parternes argumenter de er mest skeptiske overfor. Den side, der får flest spørgsmål, er ofte den side, der kan ende med at tabe. Dommerne spørger tit ind til de ting de ikke er enige i eller prøver at prikke hul i de argumenter de synes er svagest. Derfor får man ofte ved høringen et godt fingerpeg om, hvilken vej dommerne hælder, selvom der kan gå uger eller måneder før der ligger en afgørelse.
Hele sagen vedrører det 14. tillæg til den amerikanske forfatning. Det blev vedtaget efter den amerikanske borgerkrig, og skulle blandt andet sørge for at holde de ledere fra sydstaterne, der gjorde oprør mod USA, fra at besidde høje stillinger igen. Vi har tidligere gået i dybden med sagen her på siden.
Under høringen blev det hurtigt klart, at højesteret ikke havde megen fidus til argumentet om, at en stat kan fjerne en kandidat fra stemmesedlen. Flere dommere stillede spørgsmål til, om det ikke var den føderale regering, der skulle have den magt, og ikke de enkelte stater. Flere dommere, herunder højesterets præsident John Roberts, fokuserede også på, at det 14. tillæg til forfatningen blev indført for at stække de enkelte staters magt og styrke den føderale regering. Så en fortolkning, der gav de enkelte stater magt i forbindelse med valget til præsident, ville ikke give mening.
Dommerne var også skeptiske omkring, om Trump overhovedet faldt under bestemmelsen. Præsidentembedet er ikke direkte nævnt i tillægget. Flere dommere så ud til at mene, at det var fordi man dengang havde været mere bange for, at sydstaterne ville vælge og sende senatorer til Kongressen. Men at man ikke var så bange for, at en sydstats leder skulle vinde et nationalt valg.
Det var ventet, at det konservative flertal i højesteret ville være skeptiske over for at skulle udelukke Trump fra valget. Det mest overraskende ved høring var, at det så ud til at alle dommerne var rimelig enige. De var skeptiske omkring de fleste af argumenterne for, at Trump skulle fjernes fra stemmesedlen. Hvis man ser bort fra et Trump et øjeblik, er det nok det bedste der kunne ske for USA. At dommerne i højesteret kunne blive enige og ikke afgjorde sagen efter politisk ståsted. Det kan gøre afgørelsen nemmere at acceptere for den tabende part, og vil ikke føre til yderligere splittelse i det amerikanske samfund.
En anden ting der nok overraskede nogen, var det totale fravær af Biden administrationen. Normalt er det offentlige involveret i alle større sager, på den ene eller anden side. Men Biden og hans administration har valgt at holde sig helt ude af den her sag. Statsanklageren, som ofte vil være til stede ved en sådan sag, var intet sted at se. Men det ligger i god forlængelse af Bidens strategi omkring Trumps sager. Biden har nægtet at udtale sig om de verserende sager. Trumps argument er, at Biden og demokraterne bruger anklagemyndigheden og statsapparatet til at komme efter Trump. Så hvis Biden udtalte sig i sagerne, ville det bare passe godt ind i Trumps fortælling. Derudover, så får Trump af egen drift ofte gjort opmærksom på sine mange straffesager hele tiden, så Biden har heller ikke behøvet at sige så meget om det.
Det kan normalt godt gå et par måneder før højesteret kommer med en afgørelse. Men højesteret har sat fart på sagen i det her tilfælde, for at forsøge at få en afgørelse hurtigt, så primærvalget kan fortsætte uden for meget forstyrrelse. Colorados primærvalg ligger på Super Tuesday den 5. marts, så det forventes, at dommerne kommer med en afgørelse inden der. Efter dagens høring virker det sandsynligt, at Trump får lov at blive på stemmesedlen.