Trump prøver igen at forsinke en retssag

Det er en klassisk Trump strategi at forsøge at trække retssager i langdrag. Nu ser det ud til, at Trump bruger sin medsammensvorne til at forsinke sagen mod ham I Florida, hvor han er anklaget for at have tilbageholdt fortrolige dokumenter.

Klassisk Trump
Helt tilbage før Trump var præsident og de færreste i Danmark kendte ham, var det altid hans strategi at forsøge at trække sagerne i langdrag. Måske kunne han udmatte modstanderen eller gøre det så dyrt for modstanderen som muligt at sagsøge ham. For eksempel sender Trump ofte en masse begæringer til retten, som den skal stilling til, selvom han ved, at der ikke er hold i dem.

Sagen vedrører fortrolige dokumenter, som Trump tog med fra Det Hvide Hus og har nægtet at give tilbage. Trump leverede efter et år nogle dokumenter tilbage, men valgte at gemme andre fra myndighederne, hvilket endte med at FBI ransagede Trumps golfklub Mar-a-Lago for at finde de resterende dokumenter. Sagen er tidligere blevet gennemgået i større detaljer her på siden

Walt Nauta, der længe har været ansat af Trump, er anklaget i sagen sammen med Trump. Nauta hjalp Trump med at skjule dokumenter og løj også for FBI. Han er ligesom Trump anklaget for mange alvorlige anklager og står til mange år i fængsel. 

Trump og Nauta blev stillet for en dommer i midt juni, og det var egentlig meningen, at sagen skulle starte allerede i august. 

Hvem betaler? Hvem bestemmer?
Problemet er, at Nauta stadig ikke har en advokat i Florida, hvor sagen skal føres. Nauta har en advokat, men den advokat har ikke advokatbestalling i Florida, og kan derfor ikke alene føre sagen. Advokaten skal have hjælp af en advokat i Florida, der siger god for den nye advokat. Det er to uger siden, at Nauta skulle have stillet med en advokat, men der er stadig ingen løsning. 

Det er Trump, der betaler Nautas advokatregning. Sandsynligvis for penge der er blevet rejst i en af ekspræsidentens fundraising kampagner. 

Normalt tager det ikke lang tid at finde en advokat i denne situation, hvor der allerede er en hoved advokat der har styr på sagen. Og hvor den nye advokat kun skal assistere, fordi det er i en anden stat. Så den mest sandsynlige forklaring på hvorfor Nauta stadig ikke har en advokat i Florida er, at Trump forsøger at trække sagen i langdrag. Dommeren kunne tildele Nauta en offentlig forsvarer og sætte sagen i gang. Dommeren i sagen er dog en Trump støtte, som det forventes giver Trump længere snor end normalt. 

Der har også været rapporter om, at Trump ønsker at finde en advokat til Nauta, som vil gøre som Trump befaler. Så der er også spørgsmål omkring, om Nautas nye advokat kommer til at varetage Trumps interesser eller Nautas. En advokat må under advokatstandens regler ikke varetage andre interesser end sin klients, men det kan være svært at holde adskilt når det er Trump, der betaler og giver ordrer. 

Trumps eneste vej ud
De anklager som Trump og Nauta står overfor, er meget seriøse, og kan give mange år i fængsel. Fra hvad vi har set fra anklagemyndigheden indtil videre, ser det ud til at der er meget stærke beviser. Så Trumps bedste mulighed, er at få sagen forsinket til efter valget næste år. For hvis han bliver præsident igen, vil han have magten til at stoppe sagen mod ham og Nauta.
Trump prøver nu at få sagen til at gå så langsomt som muligt. For så vil han have et bedre argument senere i sagen, om at få sagen udsat til efter valget, så den ikke skal køre midt i hans valgkamp. Og med en dommer, der er i hans ringhjørne, kan det vise sig at blive en smart strategi.

Det hele hænger dog stadig på, at Trump vinder valget næste år.

Related Posts

One thought on “Trump prøver igen at forsinke en retssag

Comments are closed.