Trump blev sidste uge som den første præsident nogensinde dømt i en straffesag, da juryen fandt ham skyldig i alle 34 anklagepunkter om ulovlig bogføring. Juryen har talt, men sagen er langt fra ovre.
Det første, der nu skal ske er, at Trump igen skal møde op ved domstolen i New York. Som alle andre dømte forbrydere, skal han interviewes af en medarbejder, der skriver en rapport til dommeren. Rapporten indeholder informationer om Trumps tidligere forbrydelser (han er ikke tidligere straffet), hans alder, mentale og fysiske helbred og andet der kan være relevant når dommeren skal fastsætte straffen. Under interviewet, kan den dømte også forsøge at overbevise dommeren om, hvorfor han skal have en mild straf. Den rapport bliver sendt til dommeren i sagen, som bruger den, når han skal udmåle en straf til Trump.
Dommeren har udmeldt, at han den 11. juli vil give Trump hans straf. Paragraffen Trump er dømt under har en strafferamme på op til fire år, men det er usandsynligt, at det bliver en så hård straf. Når en dommer udmåler en straf, kan han udover karakteren af selve forbrydelsen lægge vægt på, om den dømte er tidligere straffet, den dømtes alder mv. Alle disse forhold taler for, at Trump nok ikke skal i fængsel, men måske ender med en betinget dom. Dommeren kan også vælge at tage det med i betragtning, at Trump mange gange under sagen brød reglerne om ikke at tale skidt om vidner og juryen i sagen. Hvis Trump ender med en fængselsstraf, kan det være de forhold der har været medvirkende til dommen. I forbindelse med disse overtrædelser, udtalte dommeren dog direkte, at han ikke ville bryde sig om at smide Trump i fængsel, da han også samtidig er kandidat til præsidentembedet. Derfor virker det usandsynligt, at han nu skulle sende Trump i fængsel. Selv hvis Trump skulle få en fængselsstraf, vil dommeren nok gå med til at udskyde den til efter Trump har haft mulighed for at appellere dommen.
Efter afsigelse af dommen, vil Trump appellere sagen til en højere domstol. For at kunne appellere skal man pege på nogle specifikke fejl, man mener er foregået under retssagen. Det er ikke nok bare at sige, at man er uenig i afgørelsen. Under retssagen var der flere gange, hvor Trump lejren protesterede mod forskellige beslutninger, dommeren tog. Det er en almindelig taktik, for at man så kan tage det spørgsmål op senere under appelsagen. Hvis man ikke har protesteret over det tidligere, er det svært at sige senere, at det var et stort problem. Det er heller ikke nok at påvise en fejl. Man skal kunne vise, at fejlen kunne have fået betydning for sagens udfald. Trump-lejren vil sandsynligvis rejse en masse forskellige problemstillinger i appelsagen. Det kunne være to beslutninger dommeren tog i forbindelse med vidneudsagn i sagen. Da pornostjernen Stormy Daniels afgav vidneudsagn, fik hun lov at give en masse slibrige detaljer omkring deres påståede affære. Detaljer som ikke var vigtige i forhold til det, Trump var anklaget for. Trump lejren ønskede også at få en ekspert til at fortælle omkring reglerne for at donere penge til politiske kampagner, men dommeren afviste det delvist. Det er den slags potentielle fejl, man kan pege på i en appelsag.
Der skal dog ofte en del til, før at en appeldomstol vil ændre på udfaldet af en retssag. Det skal være nogle graverende fejl, som dommeren vurderer kunne have ændret udfaldet. Langt de fleste straffesager, der bliver anket, ender med at blive afvist. Det er normalt procedure, at forsøge at få sin dom omstødt, men det er kun i en lille procentdel det lykkes for. På den anden side, så er Trumps sag specielt på mange måder. Så han har nok bedre chancer end de fleste. Trump kan først bede appeldomstolen om at høre hans appel, og derefter kan han bede den øverste domstol i New York om at høre hans sag også. Hvis der er nogle spørgsmål som vedrører føderal lov, hvilket ikke er umuligt, kan det også ende med at Trump kan bede USA’s føderale højesteret om at høre hans sag. Dommerne i den føderale højesteret har på det seneste været modtagelige for Trumps argumenter i andre sager.
Hele processen kommer til at tage lang tid. Et eksempel er en anden Trump-sag, en civil sag som han tabte i starten af året. Den sag har Trump også appelleret, og det forventes ikke at appeldomstolen hører den før tidligst september i år. Så vi skal et godt stykke ind i 2025 før den her sag er endeligt afgjort.
Uanset hvad der kommer til at ske på den juridiske banehalvdel, får sagen ikke de store konsekvenser i forhold til valget i november. Trump kan stadig stille og og blive præsident, lige meget hvad udfaldet bliver i sagen. Det store spørgsmål er, om nogle vælgere vil vende Trump ryggen, da han nu er en dømt forbryder. Meningsmålinger tyder på, at nogle vælgere kunne finde på at blive hjemme. Det kommer nok ikke til at påvirke de fleste vælgere, men i et tæt valg skal der heller ikke så meget til, før at det kan få indflydelse. Der er dog stadig over 5 måneder til valgdagen, så rigtig meget kan nå at ske endnu, og de fleste amerikanere vil sikkert have glemt alt om sagen til den tid.