Det er ikke ulovligt, hvis det er præsidenten, der gør det. Det var Nixon, der i sin tid sagde de berømte ord, men det er Trump, der nu bruger den forklaring som argument ved en domstol i Washington, DC.
I et sidste overraskende forsøg på at komme ud af sin juridiske kattepine, eller i det mindste at forsinke sagen, har Trump erklæret, at han som tidligere præsident er immun fra retsforfølgelse. En kredsret skal nu tage stilling til det udsagn. Sagen vedrører Trumps indblanding i forsøg på at ændre valgresultatet i 2020 og hans indblanding i angrebet på Kongressen den 6. januar 2021. Men Trump har også gjort samme argument gældende i en civil retssag om erstatning efter 6. januar og i hans straffesag i delstaten Georgia.
Hvis Trump får ret, vil han med det samme være sluppet ud af alle juridiske problemer. Hvis domstolen siger, at han er immun, vil både denne sag og hans andre retssager stoppe. Så der er meget på spil.
Sagen handler dog om meget mere end bare Trump. Hvis Trump får medhold i sit syn på præsidentembedet, er det slut med det amerikanske demokrati, som vi kender det. Så vil alle fremtidige præsidenter kunne gøre ligesom det passer dem og se stort på USA’s love. Og en præsident afsiger netop en ed om at opretholde landets forfatning og love. En lederskikkelse, der ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger, lyder i manges ører mere som en enevældig konge end en præsident.
Præsidentens immunitet
Det står ingen steder i forfatningen eller landets love, at præsidenten har immunitet for søgsmål. Men domstolene har i et vist begrænset omfang anerkendt en immunitet fra civile søgsmål for en siddende præsident. Forfatningen giver en beskyttelse til medlemmer af Kongressen, og domstolene har ment, at noget lignende også burde gælde for præsidenten. Tanken er, at politikerne kan styre landet og gøre de ting de mener er rigtige, uden konstant at skulle være bange for at blive sagsøgt. Når politikerne tager store beslutninger for samfundet, er der jo ofte nogen, som bliver hårdere ramt end andre.
Der har været flere tidligere sager, der har kredset om emnet. Men i 1982 tog højesteret endelig stilling. I sagen Nixon v. Fitzgerald (1982) udtalte højesteret, at præsidenten har absolut immunitet for civile søgsmål, for de handlinger som ligger inden for arbejdet som præsident. I sagen Clinton v. Jones (1997) gjorde Højesteret det dog klart, at immunitet ikke gjaldt for forhold, der lå før præsidentperioden startede. Bill Clinton kunne ikke bruge immuniteten til at gemme sig fra anklager om seksuelle krænkelser fra hans tid som guvernør i Arkansas.
Disse domme vedrører dog kun civile krav. Domstolene har aldrig taget stilling til, om den samme regel gælder for strafferetssager. Grunden er, at Trump er den første præsident, der er blevet anklaget for forbrydelser. Nixon var den, der var tættest på, men han blev benådet af sin efterfølger.
Justistministeriet har internt ment, at der var en begrænset beskyttelse også mod straffesager for en siddende præsident. Men det har altså aldrig været besvaret af en domstol, og gælder sandsynligvis kun mens man besidder præsidentembedet, og altså ikke efterfølgende.
Trumps argumenter
Trumps advokater argumenterer for, at Trump er immun, fordi han ikke kan blive anklaget for handlinger, han foretog, der var del af hans arbejde som præsident. Og videre, at han bare gjorde sit job som præsident ved at forsøge at finde ud af, om der var foregået valgsvindel.
Trump blev sat for en rigsretssag umiddelbart efter angrebet på Kongressen den 6. januar 2021. Her blev han frifundet, da han blev støttet af de fleste af hans partifæller i det amerikanske Senat. Trumps advokater argumenterer også for, at siden han blev frifundet ved en rigsretssag, kan han ikke senere blive anklaget strafferetligt.
Argumenterne er dog ikke overbevisende. En præsident har en begrænset immunitet mod civile søgsmål for handlinger foretaget indenfor arbejdet som præsident. Men det her er en straffesag, Trump er ikke præsident mere og de handlinger han foretog sig ligger nok ikke indenfor en præsidents officielle opgaver. Som dommer Tanya Chutkan skrev i sin afgørelse tidligere i sagen: “Whatever immunities a sitting President may enjoy, the United States has only one Chief Executive at a time, and that position does not confer a lifelong ‘get-out-of-jail-free’ pass,”
Når man stilles for en rigsretssag, er den eneste potentielle konsekvens, at man fjernes fra embedet som præsident. Det er en politisk konsekvens, men ikke en juridisk afgørelse. Trumps argument omkring rigsretssagen vil medføre, at en præsident aldrig ville kunne blive straffet for handlinger som præsident. Konsekvensen ville være, at en præsident kunne bede militæret om at få alle sine politiske fjender skudt. Uden at kunne blive sendt i fængsel for det.
Den domstol, der skal høre spørgsmålet, har tidligere taget stilling til samme spørgsmål i en civil sag. Her fandt domstolen, at Trumps handlinger lå uden for en præsidents opgaver, og at Trump derfor ikke var immun. Og nu er der tale om en straffesag, hvor det er endnu sværere at argumentere for, at Trump skulle være immun.
Kredsretten i DC
De tre dommere, to udpeget af Joe Biden og en af George W. Bush, lød ved retsmødet heller ikke til at have meget fidus til Trumps argumenter. Ved retsmøder af den slags ender vinderen ofte med at være den part, der tiltrækker færrest spørgsmål fra dommerne. Og dommerne havde mange kritiske spørgsmål til Trumps advokater. Så det er overvejende sandsynligt, at dommerne vil afvise Trumps argumenter.
Når disse dommere har afsagt dom, kan Trump bede den fulde kredsret om at afgøre spørgsmålet. Og derefter bede Højesteret om at høre spørgsmålet. Det er et spørgsmål der aldrig er blevet taget stilling til før, så det er sandsynligt, at højesteret gerne vil udtale sig om spørgsmålet.
Grunden til, at Trump bruger så meget energi på sagen, er ikke at han har gode argumenter, men at han gerne vil forsinke sagen. Det er derfor han appellerer et spørgsmål uden megen basis i loven. Anklageren i sagen forsøgte at gå direkte til Højesteret for at få en endelig afgørelse, så sagen ikke blev sat i bero af alle disse appeller. Men Højesteret sagde nej, og sagen måtte fortsætte sin vej gennem systemet.
Trump var selv mødt op til retsmødet i retten, selvom han ikke behøvede være til stede. Og selvom det republikanske primærvalg står for døren. Trump talte med pressen og erklærede, at han burde være immun for søgsmål som præsident og gentog sine anklager omkring svindel ved valget i 2020.
Retssagen er sat til at starte 4. marts, men kan ikke starte før dette udestående spørgsmål er løst. Kredsretten vil forsøge at komme med et hurtigt svar, og der forventes en afgørelse inden for et par dage. Men sagen kan blive forsinket, hvis spørgsmålet om immunitet også skal forbi Højesteret.