I dag er det tre år siden stormen på Kongressen i Washington, DC.Mange husker nok de voldsomme billeder fra den 6. januar 2021, hvor voldelige demonstranter angreb den amerikanske kongresbygning. Det var dagen hvor valget af Joe Biden som ny præsident skulle certificeres. Trump havde i ugerne op til dagen gentagende gange påstået, at der var foregået valgfusk og at han burde have vundet. På selve dagen holdt Trump en tale hvor han bad sine følgere om at kæmpe for deres land og sendte dem op mod kongresbygningen.
Kongressens medlemmer måtte flygte for livet, da demonstranterne indtog bygningen bevæbnet til tænderne. Mange ringede til Trump for at få ham til at stoppe demonstranterne. Trump foretog sig intet i timerne mens angrebet stod på, men fulgte med på TV. Selv efter angrebet ringede Trump til republikanske politikere for at få dem til at bruge forvirringen til at forsinke certificeringen.
Da dagen var omme var fire mennesker døde. Herudover begik fire politimæmnd, der var til stede ved angrebet, selvmord i tiden efter den 6. januar. 174 politimænd kom til skade under angrebet og mange politimænd og medarbejdere i bygningen har lidt psykisk overlast. Det er estimeret, at regningen for angrebet løber op i næsten tre millioner dollars. Herunder for skader påført kongresbygningen.
Repræsentanternes hus og Senatet
Et par dage efter angrebet stillede Repræsentanternes Hus Trump for en rigsret for hans indblanding i begivenhederne den 6. januar. Efter en fem dages retssag i Senatet, slap Trump for at blive fjernet fra præsidentembedet. Det kræver to tredjedeles flertal i Senatet at fjerne en siddende præsident. Der var kun 57 ud af 100 senatorer, der stemte for.
De to kamre i Kongressen nedsatte også en kommission til at kulegrave forløbet. Den kommission blev dog hurtigt stoppet af republikanerne i Senatet. Næste forsøg på en undersøgelseskommission, blev godkendt i Repræsentanternes Hus, selvom kun to republikanere stemte for undersøgelsen.
Kommissionen gik grundigt til værks, interviewede hundredvis af personer og modtog tusinder af dokumenter. To personer nægtede at vidne, og blev idømt fire måneders fængsel.
I løbet af 2022 holdt kommissionen en række høringer, hvor de fremlagde deres beviser og konklusioner. Høringerne blev fulgt tæt og for mange var det en overraskelse, hvor velplanlagt angrebet havde været og hvor stor en rolle Trump havde spillet. Komiteen opfordrede til at retsforfølge Trump for sin deltagelse.
Retsligt efterspil for demonstranterne
Over 1200 demonstranter er blevet anklaget for deres deltagelse den dag. De er anklaget for alt fra ulovligt at have trængt ind på afspærret offentlig område til at have konspireret til at stoppe certificeringen og for at have angrebet en politimand. Det vurderes, at det kun er halvdelen af de anklager, der ventes at komme i fremtiden, når flere sager bliver taget op.
Omkring 700 af deltagerne har erklæret sig skyldige i anklagerne og over 150 er blevet fundet skyldige ved en retssag. Over 700 har allerede fået deres straf udmålt. Over 450 er blevet idømt fængselsstraffe og det spænder fra kortere straffe og hjemmeafsoning til lange fængselsstraffe. Mange har også fået frataget retten til at bære våben. To er blevet fundet uskyldige ved deres retssag og over 350 sager mangler stadig at komme for retten.
De længste straffe blev givet til ledende medlemmer af to højreorienterede grupper, Proud Boys og Oath Keepers, der havde været med til at planlægge angrebet. Lederne af de to organisationer sidder nu i fængsel med straffe på mellem 18 og 22 år. Efterfølgende undersøgelse har vist, at angrebet var nøje planlagt. Grupperne havde fået fat i våben, kort over kongresbygningen, planlagt transport og koordineret med andre grupper. Grupperne var bevæbnede og kommunikerede via radio på dagen.
Retsforfølgelse af Trump
I 2023 blev Trump anklaget for sin indblanding i begivenhederne omkring stormen på Kongressen, både i det føderale system og ved en domstol i delstaten Georgia. Trump er anklaget for en lang række forhold i forbindelse med forsøg på at omgøre valgresultatet, at opildne til vold og forsøg på at stoppe verificeringen af valget. I begge sager kan Trump ende med mange år i fængsel, hvis han ender med at blive dømt.
Begge sager er i de indledende stadier, og der kan gå lidt tid, inden selve retssagen går i gang. Trump har forsøgt at forsinke begge retssager, for at skubbe dem til efter valget næste år. Sagen i det føderale system er sat til at skulle starte i marts, men det er stadig uvist om den deadline kan nås. På nuværende tidspunkt afventer sagen, at en højere instans afgører om Trump som tidligere præsident er immun fra søgsmål.
Der er lang vej endnu i sagerne, men det ser ud til, at der på et tidspunkt kommer en konsekvens for Trump, for hans indblanding den 6. januar. Af hvad vi har set indtil videre virker det til, at anklagemyndigheden har tungtvejende beviser. Og set i lyset af de lange straffe der er givet til de andre der har været indblandet, er der stor risiko for Trump for at blive idømt fængsel.
Et politisk spørgsmål
Hvad der egentlig skete den dag i januar, er efterhånden blevet et politisk spørgsmål. Svaret afhænger af, hvor på det politiske spektrum man befinder sig. På venstrefløjen ser man det som et angreb på USA’s demokrati og som voldelige optøjer. Det er også sådan retssystemet ser på det, som bevist af de lange fængselsstraffe der er givet. På højrefløjen mener man dog, at det blot var nogle demonstranter, der måske kom til at gå lidt for langt, men som ikke opførte sig voldeligt. Dem der deltog i stormløbet er alle højreorienterede Trump støtter. Og hvis man indrømmer, at de gjorde noget forkert, implicerer man også Trump selv.
Trump har lovet at benåde dem, der sidder i fængsel efter stormløbet på Kongressen, hvis han bliver præsident. Trump har omtalt deltagerne som patrioter, og lovet at han vil sætte dem fri. Han har også tidligere doneret penge til en gruppe, der støtter dem, der sidder i fængsel og har arrangeret en fundraiser for dem. Trump har også tidligere brugt en version af den amerikanske nationalsang sunget af et kort af fængslede deltagere fra den 6. januar.
Som præsident vil Trump have magten til at benåde deltagerne og i så fald vil de med det samme blive løsladt og ikke blive tiltalt yderligere. Eksperter har forudset, at en sådan benådning kan føre til mere politisk motiveret vold, da det vil blive set som om, at det ikke har konsekvenser. Og det kan blive et demokratisk problem, at Trump kan benåde de indsatte, som han selv opildnede til at gå mod Kongressen.
Begivenhederne den 6. januar kan også blive et vigtigt tema i valgkampen. Biden vil slå på, at Trump var med til at begå oprør mod staten og ikke støtter de heltemodige politimænd, der stod imod. Trump vil derimod tegne et billede af en stat, der er ude efter ham og hans støtter. Både hans retssager og sagerne mod dem, der nu sidder i fængsel, ser han som en politisk heksejagt. Den side, der vinder kampen om fortællingen om 6. januar, vil stå stærkt til præsidentvalget næste år.