En af de helt basale juridiske grundsten i det amerikanske system er, at USA’s love trumfer lovene i de forskellige delstaters. Det er nedskrevet i supremacy-klausulen i USA’s forfatning. Forfatningen overlader en masse magt til delstaterne, men de kan aldrig gå imod USA’s føderale regler.
Derfor var det en stor overraskelse, at der kun var et snævert flertal på 5-4 blandt dommerne i højesteret, der ville sætte en stopper for Texas’ enegang på immigrationsområdet. Den midtersøgende John Robert og den Trump-indsatte Amy Coney Barrett var enige med de liberale dommere om, at Texas altså ikke kan tilsidesætte føderale love, lige meget hvor uenige de er.
Krise ved grænsen
Sagen vedrører situationen ved grænsen mod Mexico i Texas. Mange mennesker fra Syd- og Mellemamerika forsøger at krydse grænsen til USA hvert år. Det har i årevis været et stort samtaleemne i USA, men politikerne har ofte ikke kunnet blive enige om en løsning. Biden har flere gange på det seneste bedt Kongressen om at bevilge flere penge til at tage hånd om problemet, men som så ofte før, er der gået politisk hårdknude i det. Republikanerne ønsker ofte en hårdere kurs, eksemplificeret med Trumps ønske om at bygge en mur. Demokraterne har ofte lidt sværere ved helt at finde ud af, hvor de står i spørgsmålet.
Alt der har med USA’s ydre grænser at gøre, falder under den føderale regerings ansvar, ikke den enkelte delstat. F.eks. er dem man møder i lufthavnen på vej ind i USA føderale ansatte grænsevagter. Det samme gør sig gældende nede ved grænsen, hvor det er føderale grænsevagter, som bevogter grænsen og redder folk, der kommer i problemer ved grænsekrydsningen.
Texas har længe været utilfreds med indsatsen ved grænsen, og mener, at for mange får lov at komme ind i landet. Texas har derfor sat kæmpe pigtrådshegn op ved floden Rio Grande ved grænsen til Mexico. Det har forhindret de føderale grænsefolk i at komme frem til grænsen. På det seneste er der flere, der har forsøgt at krydse grænsen, der er endt med at drunke i floden, fordi grænsevagterne ikke kunne komme frem for hegnet.
Føderale grænsevagter begyndte derfor at klippe en vej igennem Texas’ hegn ved grænsen. Det fik Texas til at sagsøge staten for at ødelægge deres hegn og for at hjælpe mennesker med ulovligt at krydse grænsen.
Forfatningsmæssig krise
En domstol er nu ved at se på spørgsmålet. Domstolen afgjorde dog, at Texas kunne blive ved med at holde de føderale myndigheder på afstand indtil sagen var afgjort. Biden-administrationen bad straks højesteret om at skride ind, hvilket højesteret gjorde. Højesteret kom frem til, at Texas ikke kunne foretage sig yderligere, indtil sagen var afgjort, og at de føderale grænsevagter derfor ville have adgang indtil videre.
Hvis stater kunne tilsidesætte de føderale regler, selv bare mens sagen var ved domstolene, ville det føre til kaos. USA er så splittet, så de demokratisk og republikansk ledede stater ville bare nægte at efterleve nye love fra en præsident, de ikke er enige med. Det er derfor det er højst problematisk, at fire dommere i højesteret ikke så noget problem i det. Det var naturligvis de fire mest højreorienterede dommere, som sikkert er enige med Texas om hvordan problemet bør løses. Det er endnu et fingerpeg om, at højesteret er blevet ekstremt politiseret.
Texas har nu også nægtet at lytte til højesterets afgørelse, og har opført yderligere pigtrådshegn. Det er en forfatningsmæssig krise, der vil noget. Hvis stater ikke længere lytter til højesteret, falder landet fra hinanden. Så kunne Colorado f.eks bare smide Trump af stemmesedlen til valget i november, lige meget hvad højesteret kommer frem til.
Texas’ guvernør, Greg Abbott, har helt offentligt sagt, at han går imod højesteret. Han argumenterer for, at den føderale regering har svigtet sit ansvar. Abbot henviser til en anden passus i den amerikanske forfatning: “no state shall, without the consent of Congress, keep troops in time of peace unless actually invaded”. Abbott mener, at Texas er under invasion over grænsen. Det er dog ikke et argument, der vil holde ved domstolene. Det er ikke den slags invasion som der var tanke på, da man skrev forfatningen.
Valget spøger
Texas har overtaget områder langs grænsen og stoppet føderale grænsevagter fra at komme ind. Teknisk set kunne Biden sætte hæren ind for at tage kontrollen med området tilbage. Det er dog nok de færreste der ønsker det. Men det stiller Biden i en svær situation. Hvor han enten skal lade Texas åbenlyst gøre oprør. Noget der kan føre til lignende oprør fra andre stater, hvis der ikke gøres noget. Men det er heller ikke en populær beslutning at slå hårdt ned på Texas. Biden er sådan set også enig i, at situationen ved grænsen er uholdbar.
Som nævnt har Biden flere gange bedt om flere penge fra Kongressen til at adressere situationen ved grænsen. Biden har vist villighed til at lade republikanerne få nogle af deres mærkesager igennem i forhold til immigration, hvis der kan nås til enighed om en ekstra penge til grænse indsatsen. Der har været flere møder blandt ledende medlemmer i de to kamre, men nu har Trump blandet sig i sagen, selvom han ikke formelt har nogen magt i Kongressen. Trump har bedt republikanerne om ikke at hjælpe Biden. Immigration står til at blive et vigtigt emne til valget i november. Så Trump har interesse i at situationen ved grænsen bliver så uholdbar som muligt, så han kan slå på det i valgkampen. Så situationen ved grænsen kan gå hen og blive endnu mere kritisk end den er nu.