Højesteret har netop afsagt dom i sagen om Trumps immunitet. Vi har tidligere skrevet om sagen her på siden.
De seks konservative dommere kom frem til, at amerikanske præsidenter nyder bred immunitet fra retsforfølgelse. Immuniteten strækker sig til alle officielle handlinger, en præsident foretager sig og for handlinger foretaget indenfor præsidentens mandat efter forfatningen. Immuniteten gælder dog ikke private handlinger..
Det konservative flertal i højesteret lagde linjerne for, hvordan det skal afgøres, om en præsidentiel handling er officiel. Men undlod at tage specifikt stilling til de handlinger som Trump er anklaget for. Sagen blev sendt tilbage til distriktsretten, hvor dommer Tanya Chutkan skal tage stilling til, om sagen kan opretholdes.
De tre liberale dommere var stærkt uenige, og påpegede, at immunitet ikke er nævnt noget sted i forfatningen. De anklagede flertallet for at opfinde deres egne regler og i praksis at gøre præsidenten til en konge der er over loven.
Sagen skal nu tilbage til distriktsretten, hvor der skal holdes høringer for at finde ud af, om Trumps handlinger i sagen var officielle handlinger. Det kommer til at tage tid, og medfører sandsynligvis, at sagen ikke kan komme i gang inden valget i november. Specielt sammenholdt med, at højesteret har forsinket sagen, der nemt kunne have været afgjort tidligere på året. Alene af den grund, har flertallet allerede hjulpet Trump til at undgå retsforfølgelse.
Med den linje flertallet har lagt, vil det også blive svært for anklageren at kunne retsforfølge Trump overhoved. Flertallets nye linje giver bred immunitet for præsidenten. Det blev også gjort klart, at man ikke skal se på formålet eller hensigten med handlingen, men kun på handlingen isoleret set. For eksempel da Trump tog kontakt til Justitsministeriet og forsøgte at presse dem til at sige, at der var foregået valgfusk. Flertallet mente, at kontakt til Justitsministeriet er en officiel præsidentiel handling, uanset formålet. Flertallet påpeger videre, at beviser der vedrører områder hvor præsidenten er immun, ikke kan bruges som bevis i sagen, heller ikke til at bevise handlinger der ikke er officielle. Dermed vil det være så godt som umuligt for anklageren at bevise sin sag.
Flertallet skriver i deres afgørelse, at præsidenten ikke er over loven, men det er den praktiske konsekvens af afgørelsen. Og selv hvis der skulle være en åbning for at retsforfølge Trump, har det med deres forhaling af sagen, hvor de ventede længst muligt på at offentliggøre afgørelsen, hvilket i praksis gør det umuligt at færdiggøre en retssag inden valget. De valgte også en løsning, der gav en masse nye spørgsmål for de lavere retter at tage stilling til.
De fleste havde regnet med, at spørgsmålet ville blive ekspederet hurtigt. Det står intet sted i den amerikanske forfatning eller andre stedet, at præsidenten skulle være immun fra retsforfølgelse. Det er derimod et helt fundamentalt princip, at alle er lige for loven. Det eneste der skulle tale for immunitet, var en sag fra 1982, hvor Højesteret kom frem til, at Nixon var immun overfor civile søgsmål mens han var præsident,på baggrund af handler taget i egenskab af hans erhverv. Den sag vedrørte kun civile søgsmål, og ikke straffesager, og handlede kun om officielle handler foretaget af præsidenten. Trumps sag er dermed meget anderledes.
Kredsretten udtalte også klart, at der ikke er nogen i det amerikanske samfund, der er over loven. Men da sagen nåede til højesteret og parterne præsenterede deres argumenter for højesteret, kom mange i tvivl. På de spørgsmål og kommentarer dommerne stillede under høringen, lød det til, at flere af de konservative dommere mente, at en præsident skulle være immun i et eller andet omfang. Flere fokuserede på, at en præsident skulle være i stand til at tage svære beslutninger for nationens bedste, uden at være bange for at blive retsforfulgt. Men afgørelsen går meget længere, end hvad det så ud til efter højesterets høring.
Helt tilbage i december 2023 bad anklageren i sagen højesteret om at tage spørgsmålet om immunitet op, så det kunne blive afgjort med det samme. Højesteret afviste, og lod sagen gå sin vante gang til kredsretten under højesteret. Kredsretten kom frem til, at Trump på ingen måde er immun fra retsforfølgelse. Trump kærede afgørelsen til højesteret, der tog sagen op. De fleste havde forventet, at højesteret ville afgøre spørgsmålet hurtigt, så Trumps straffesag kunne nå at blive afgjort inden valget i november. Det er højesteret, der fastsætter planen for, hvordan sagen skal forløbe. Højesteret fastsatte en meget lang periode for parterne til at sende deres bidrag ind og satte høringen til den sidste dag i deres høringsperiode. På samme måde ventede højesteret til den allersidste dag med at offentliggøre deres afgørelse, selvom det stod klart for alle, at forsinkelsen kunne betyde, at der ikke ville være tid nok til at få afsluttet sagen inden valget. Højesteret har tidligere vist, at de er i stand til hurtigt at få afgjort en sag, når de ønsker det. I en lignende sag efter Watergate skandalen, tog det højesteret kort tid at tage en sag op og skrive en afgørelse, da det var vigtigt at få en hurtig afklaring. Og tidligere på året traf Højesteret en hurtig afgørelse i sagen vedrørende, om Trump kunne tages af stemmesedlen i Colorado.
Mistaken forstærkes kun af de seneste historier om to af de konservative dommere Clarence Thomas og Samuel Alito. Det er kommet frem at Alitos kone støttede angrebet på Kongressen den 6. januar 2021, og havde hejst et flag ved deres hjem i støtte. Thomas’ kone var direkte involveret i Trumps forsøg på at omgøre resultatet af valget i 2020, hvilket førte til begivenheder ved Kongressen den 6. januar. Det er normal kutyme ikke at deltage i en sag, som man har en personlig interesse i. Men Thomas valgte at deltage i behandlingen af sagen. Tre andre dommere i højesteret er indsat af Trump selv i hans præsidentperiode. Det er derfor nemt at komme til den konklusion, at venligtsindede dommere har givet Trump en hånd.
Det konservative flertal i højesteret har normalt fokus på, at der ikke skal læses mellem linjerne i forfatningen, men at det kun er de ord der står direkte, som der skal tages med i overvejelserne. Hvis man er i tvivl, kan man se på hvad USA’s landsfærdre mon mente, da de skrev forfatningen. Men hverken forfatningens ordlyd eller forfatningens historie støtter den dom som flertallet har truffet. Flertallets begrundelse var, at der blev nødt til at være en sådan beskyttelse af præsidenten, så han kunne udføre sit hverv. Det lå implicit i magtens tredeling, at dommerne ikke skulle kunne blande sig i, hvad præsidenten bruger sin magt til.
Det er svært at læse afgørelsen, der blev truffet langs det politiske skel i højesteret, og ikke se det som en politisk afgørelse, der ikke har rod i juraen. Afgørelsen har dog langt større konsekvenser end blot den straffesag mod Trump som den udsprang af. Den vil give alle fremtidige præsidenter bred immunitet, herunder i Trumps anden præsidentperiode, hvis han skulle vinde valget i november. Afgørelser bryder også med en af de helt centrale grundsætninger i USA, som også står med store bogstaver over højesteret: Alle er lige for loven.