Højesteret hørte i sidste uge argumenter fra begge sider i en ny sag om retten til at bære våben. Sagen omhandler en lov, der gør det ulovligt at bære våben, hvis man har fået et polititilhold som følge af voldelig adfærd overfor sin partner.
Baseret på dommernes kommentarer under sagen ser det ud til, at et flertal af dommerne er enige i, at en sådan lov ikke er i strid med USA’s forfatning. Der er endnu ikke faldet dom, men sagen udgør en udfordring for det konservative flertal i Højesteret. Sagen kan også få store konsekvenser, da Højesteret har mulighed for at præcisere de nye retningslinjer, de fremlagde i sagen New York State Rifle & Pistol Association, Inc v. Bruen sidste år. Netop den sag har skabt stor usikkerhed og øget arbejdspres for de lavere retter.
Sagen omhandler Zackey Rahimi, der efter at have overfaldet sin kæreste og truet hende med en pistol, fik et polititilhold på grund af sin voldelige adfærd. Efterfølgende var Rahimi involveret i flere episoder, hvor han brugte skydevåben. Herunder en episode, hvor han skød op i loftet i en fastfood-restaurant, fordi hans vens kreditkort blev afvist. Disse episoder førte til, at politiet ransagede Rahimis hjem, hvor der blev fundet flere våben. Rahimi blev herefter idømt 6 års fængsel for at besidde våben, mens han var under et polititilhold. Rahimi ankede afgørelsen, og sagen er nu endt i Højesteret.
Sidste år afsagde Højesteret som nævnt dom i sagen Bruen, der markant ændrede landskabet for restriktioner på retten til at bære våben. Det andet tillæg til forfatningen giver amerikanerne ret til at bære våben, men domstolene har altid tilladt visse undtagelser, f.eks. for personer dømt for alvorlige forbrydelser. Sidste år ændrede Højesteret grundlaget for analysen af det andet tillæg til forfatningen. Efter den nye dom kan der kun indføres indskrænkninger i retten til at bære våben, hvis der gennem USA’s historie har været tradition for den slags indskrænkninger.
En lavere domstol fandt, at loven omkring våben og polititilhold, efter Højesterets nye dom, var i strid med forfatningen. Der har historisk set ikke været love i USA, der forbyder personer med polititilhold at bære våben. Biden-administrationen har forsvaret loven i Højesteret og har påpeget, at der historisk set har været regler i USA, der skulle forhindre farlige personer i at få adgang til våben, og at der altså derfor er historisk belæg for loven.
Dette er et godt eksempel på problemet med Højesterets afgørelse i Bruen sidste år. Ingen ved rigtig, hvad den betyder, og den har ført til en bølge af sager for de lavere retsinstanser. Alle nuværende love med våben restriktioner i hele landet udfordres nu ved domstolene. Da der ikke er mere specifikke retningslinjer, må dommerne i hver sag ud og søge efter historiske fakta, der kan støtte en afgørelse. Når reglerne er så vage, fører det også til, at dommerens egen mening kan få afgørende betydning. Undersøgelser har vist, at dommere udpeget af republikanere næsten dobbelt så ofte finder, at der ikke er historisk belæg for en våbenlov, og at den derfor er forfatningsstridig.
Partnervold er et stort problem i USA, og adgangen til våben gør kun problemet værre. I gennemsnit bliver 70 kvinder skudt af deres partner hver måned i USA. Og skydevåben er mordvåbnet i 57% af alle sager om mord indenfor familien. Statistik viser også, at mange tusinder af ansøgninger om våbentilladelser er blevet afvist i henhold til loven om polititilhold. Herudover er der også opbakning blandt den amerikanske befolkning til denne type våben restriktioner.
Republikanerne forsøger altid at sikre, at det er sager med en lovlydig politimand, der bare ønsker at bære et våben, der ender i Højesteret. Det er bedst at have en anklaget, som de fleste kan identificere sig med eller have sympati for, når der skal laves ændringer i reglerne. Denne gang står retten over for en person, der er voldelig og har været fuldstændig skødesløs i sin brug af våben. Så det er sværere for de republikanske dommere at fastholde retten til at bære våben i denne sag. Det er tydeligt, at Rahimi nok ikke burde have lov til at rende rundt med et våben.
Enten skal Højesteret løsne op for deres meget strenge fortolkning af det andet tillæg fra sidste år og vælge en løsning, der forhindrer personer som Rahimi i at bære våben. Eller også skal de fastholde Rahimis ret til at bære våben, hvilket er en svær position at indtage i denne sag.
Dommen sidste år blev afgjort med stemmer 6 mod 3, og faldt af de sædvanlige linjer, hvor de 6 konservative dommere gik sammen om at udvide retten til at bære våben. Der er dog specielt to dommere, der er værd at holde øje med i den nuværende sag. Højesteretsdommerne Brett Kavanaugh og John Roberts skrev ved sagen sidste år en separat afgørelse. De var enige i dommen, men gjorde specifik opmærksom på, at forfatningen sagtens kan tillade visse restriktioner på retten til at bære våben. Man kan derfor forestille sig, at netop de to dommere kunne danne et flertal med de demokratiske dommere i den her sag.
Uanset hvad Højesteret vælger, håber de fleste, at afgørelsen fra sidste år bliver præciseret, så det bliver lettere at forstå, hvad reglerne egentlig er på området. Den nuværende retstilstand udgør et stort samfundsproblem.