Højesteret har lyttet til parternes argumenter i en ny sag, der kan få store konsekvenser for det amerikanske system. Kongressen har i mange tilfælde vedtaget love, der giver diverse styrelser beføjelser til at træffe afgørelser og give bøder. Uden at disse sager kan påklages til domstolene. Det er en normal praksis i USA, som medfører en mere smidig process, i stedet for at alle sager skal til domstolene, med hvad det medfører af lange sagsbehandlingstider mv. Men den praksis kan snart være fortid. Der er sandsynligvis tusindvis af den slags sager i de amerikanske styrelser hvert år.
Den her sag, Securities and Exchange Commission v. Jarkesy, vedrører den styrelse, der blandt andet fører tilsyn med handel med værdipapirer: Securities and Exchange Commission (SEC). SEC har af Kongressen fået ret til selv at behandle visse sager og til at udstede bøder. Den dømte i sagen, George Jarkesy, fik en bøde på 300,000 dollars og skulle tilbagebetale 650,000 dollars, der var tjent via ulovlige handler. Han havde blandt andet vildledt investorerne i hans virksomhed.
Jarkesy mente, at han burde have haft ret til at forelægge sagen for domstolene. Og ikke bare blive dømt i en styrelse.
Det syvende tillæg til USA’s forfatning indeholder en ret til at få en jury til at høre ens sag. Noget man har mulighed for ved domstolene, men ikke ved afgørelser i styrelserne. Der har dog været en del diskussion om præcis hvordan det skal forstås. I en tidligere sag, Atlas Roofing Company v. Occupational Safety Commission (1977) kom højesteret frem til, at en styrelse godt kunne træffe visse afgørelser. I den sag forsøgte Kongressen at gøre noget ved ulykker på arbejdspladsen, og gav derfor arbejdere ret til at klage over deres arbejdsgiver, der kunne få en bøde, hvis arbejdsforholdene ikke var i orden på arbejdspladsen. Det så højesteret ikke noget problem i, når det var en mulighed i lovgivning udstedt af Kongressen.
Flere dommere ser dog ud til at være klar til at tilsidesætte den tidligere dom. Flere dommere pegede på, at i sager hvor man kan få en bøde, er det vigtigt for den anklagede at være beskyttet af alle retssikkerhedsmæssige foranstaltninger. Det kan man kun opnå ved at få sin sag for retten. En dommer pointerede også, at der var meget mere magt givet til styrelserne i dag, end da den dom fra 1977 blev afsagt. Så virkeligheden havde overhalet de forudsætninger som dommen hvilede på. Herudover blev der lagt vægt på, at der ikke var nogen nævneværdig forskel på at få en kæmpe bøde af SEC og på de straffe man kunne få i en domstol. Så hvorfor skulle der være forskel på de retssikkerhedsmæssige foranstaltninger?
Normalt skal dommere følge tidligere domme, hvis de omhandler samme juridiske spørgsmål. Så hvis man skal tilsidesætte en dom, skal der være meget gode grunde til det. For eksempel, at dommen ikke på samme måde afspejler virkeligheden i samfundet mere.
Som nævnt kan dommen få store konsekvenser. Hvis ingen styrelser må træffe afgørelser mere, vil der være en masse sager der skal for domstolene, hvilket kan medføre en kæmpe sagspukkel og store samfundsomkostninger. Det er dog også muligt for højesteret at komme med en mere afgrænset afgørelse, så det kun er SEC, som ikke må afsige den slags afgørelser, for at undgå større konsekvenser for samfundet. Men det vil være svært at komme med en begrundelse for, hvorfor netop SEC ikke må, og det vil skabe mere usikkerhed på området. Der forventes en afgørelse i sagen til næste år.
På den større bane, har det længe været en republikansk mærkesag at forsøge at stække magten hos myndighederne. Sagen kommer også fra den femte kreds i de føderale domstole i det sydlige USA, hvor mange af de republikanske mærkesager bliver skubbet gennem domstolene.
Udover sagen her, skal højesteret også afgøre en sag om, hvorvidt Consumer Financial Protection Bureau, en anden styrelse, overhovedet fungerer på lovlig vis. Og så skal der også snart træffes afgørelse i en sag, der udfordrer det såkaldte Chevron-princip. Princippet, der kommer fra sagen Chevron U.S.A., Inc. v. NRDC, Inc. (1984) foreskriver, at domstolene i høj grad skal overlade fortolkningen af de regler styrelserne administrerer til styrelserne selv. Kun hvis fortolkningen er helt hen i vejret, kan domstolene gribe ind. Det giver stor magt til styrelserne, hvilket det republikanske parti gerne vil stække. Republikanerne ser ud til på alle måder at forsøge at udnytte det konservative flertal i højesteret til at få alle deres mærkesager igennem, uden selv at skulle ændre lovgivningen.