Spørgsmålet vedrører nye regler i skattelovgivningen, der blev indsat af Trump og republikanerne i Kongressen i 2018. Mange større virksomheder har ofte store beløb stående i datterselskaber i udlandet. Virksomhederne lader ofte disse penge stå i udlandet, for at undgå at blive beskattet i USA, hvis de overfører pengene tilbage til det amerikanske moderselskab. Disse penge har politikerne længe gerne ville beskatte. Derfor blev der i 2018 indført en engangsbetaling på indkomst i virksomhedernes datterselskaber i udlandet. Normalt bliver disse penge kun beskattet i USA, når de hives hjem til moderselskabet. Den nye skat har som nævnt allerede kastet milliarder af dollars i den amerikanske statskasse.
Selve sagen vedrører et par, Charles og Kathleen Moore, der i 2005 investerede 40.000 dollars i et indisk selskab, og fik en del af aktierne i selskabet. Gennem årene blev selskabet meget mere værd og værdien af parrets aktier skød i vejret. Det medførte, at parret efter den nye lov skulle afgive en engangsbetaling på 15.000 dollars til skattemyndighederne. Det fik parret til at lægge sag an. Eller mere korrekt; kræfter som gerne vil af med den nye skat, så parret som et godt ansigt udadtil for søgsmålet. Det er altid en god ide at have et mere sympatisk ansigt på din sag, end et kæmpe firma, der klager over at skulle betale skat. For de fleste der er ramt af loven, er de helt store amerikanske selskaber der har milliarder stående i udlandet.
Tvisten vedrører det ofte oversete 16. tillæg til den amerikanske forfatning. Tillægget har følgende ordlyd:
“The Congress shall have power to lay and collect taxes on incomes, from whatever source derived, without apportionment among the several States, and without regard to any census or Enumeration.”
Loven trådte I kraft I 1913, og var et forsøg på at gøre det nemmere for den føderale regering at indkræve skatter. Der var brug for flere skatter, for at den føderale regering kunne fungere, og Højesteret havde tidligere afvist forsøg på ny skattelovgivning.
Problemet vedrører en afgørelse fra Højesteret i 1920. I sagen: Eisner v. Macomber (1920), fastlagde retten en definition af, hvad indkomst er, ifølge det 16. tillæg. Ifølge retten er indkomst noget som man kan betale med, og altså ikke en investering eller et hus der stiger i værdi.
Dette er netop parrets argument her. De har aldrig fået udbetalt penge fra deres investering. Det selskab de har aktier i, er bare blevet mere værd. Skattemyndighederne peger på texten i det 16. tillæg. Her står der ikke noget om hvad indkomst er. Indkomst er derimod meget bredt defineret. Skattemyndighederne peger også på, at hvis denne lov bliver fundet i strid med forfatningen, så vil en lang række nuværende love være forfatningsstridige.
Sagen kan derfor få store konsekvenser for det amerikanske samfund. Statskassen vil mangle de mange milliarder fra den her skat, men det vil også sprænge det amerikanske skattesystem i luften og medføre kaos på området.
Dommerne har nu hørt argumenter fra begge sider i retten. Dommerne var meget opmærksomme på de potentielle konsekvenser af sagen, og flere fokuserede på, at man kunne komme med en smal afgørelse, der kun vedrører fakta i den specifikke sag. Således at afgørelsen ikke ville få vidtrækkende konsekvenser, selvom skattemyndighederne skulle tabe sagen.
På den anden side var flere dommere også nervøse for, at afgørelsen kunne føre til, at Kongressen teknisk set kunne beskatte alt. Flere dommere spurgte ind til, om skattemyndighederne kunne indføre en skat på ændringer i værdien i almindelige menneskers huse, hvis sagen faldt ud til skattemyndighedernes fordel. Andre dommere afviste denne debat som hypotetisk.
Baseret på dommernes udtalelser i retten, er det svært at konkludere hvordan sagen vil ende. Men dommere på begge sider ser ud til at have fokus på, at det bliver en meget smal afgørelse og ikke den skelsættende dom som nogle frygter.
Sagen er del af et større koordineret angreb på det amerikanske samfund. Konservative kræfter udfordrer i disse år en lang række fundamentale mekanismer i samfundet. Lige nu hører Højesteret også sager omkring, hvorvidt statslige styrelser overhoved er lovlige og hvor meget magt de har. Især efter indsættelsen af flere meget konservative dommere i Højesteret, har det været en succesfuld strategi fra højrefløjen. I stedet for at gå den politiske vej, har man udfordret en lang række ting man er utilfreds med ved domstolene.
Den amerikanske Højesteret skal høre endnu en sag, der kan få store konsekvenser for hele det amerikanske samfund. Sagen vedrører, hvordan Kongressen egentlig har lov til at inddrive skatter. Kan Kongressen inddrive skatter på investeringer i udlandet, hvor der ikke har været en indtægt i USA? Altså et spørgsmål der næsten udelukkende vil vedrøre store selskaber og de ultrarige. Men sagen kan ende med et hul i statskassen på 340 milliarder dollars, eller 2.353.470.503.746 gode danske kroner. Herudover kan sagen gøre en lang række andre skatter ugyldige og potentielt få systemet til at kollapse.
Spørgsmålet vedrører nye regler i skattelovgivningen, der blev indsat af Trump og republikanerne i Kongressen i 2018. Mange større virksomheder har ofte store beløb stående i datterselskaber i udlandet. Virksomhederne lader ofte disse penge stå i udlandet, for at undgå at blive beskattet i USA, hvis de overfører pengene tilbage til det amerikanske moderselskab. Disse penge har politikerne længe gerne ville beskatte. Derfor blev der i 2018 indført en engangsbetaling på indkomst i virksomhedernes datterselskaber i udlandet. Normalt bliver disse penge kun beskattet i USA, når de hives hjem til moderselskabet. Den nye skat har som nævnt allerede kastet milliarder af dollars i den amerikanske statskasse.
Selve sagen vedrører et par, Charles og Kathleen Moore, der i 2005 investerede 40.000 dollars i et indisk selskab, og fik en del af aktierne i selskabet. Gennem årene blev selskabet meget mere værd og værdien af parrets aktier skød i vejret. Det medførte, at parret efter den nye lov skulle afgive en engangsbetaling på 15.000 dollars til skattemyndighederne. Det fik parret til at lægge sag an. Eller mere korrekt; kræfter som gerne vil af med den nye skat, så parret som et godt ansigt udadtil for søgsmålet. Det er altid en god ide at have et mere sympatisk ansigt på din sag, end et kæmpe firma, der klager over at skulle betale skat. For de fleste der er ramt af loven, er de helt store amerikanske selskaber der har milliarder stående i udlandet.
Tvisten vedrører det ofte oversete 16. tillæg til den amerikanske forfatning. Tillægget har følgende ordlyd:
“The Congress shall have power to lay and collect taxes on incomes, from whatever source derived, without apportionment among the several States, and without regard to any census or Enumeration.”
Loven trådte I kraft I 1913, og var et forsøg på at gøre det nemmere for den føderale regering at indkræve skatter. Der var brug for flere skatter, for at den føderale regering kunne fungere, og Højesteret havde tidligere afvist forsøg på ny skattelovgivning.
Problemet vedrører en afgørelse fra Højesteret i 1920. I sagen: Eisner v. Macomber (1920), fastlagde retten en definition af, hvad indkomst er, ifølge det 16. tillæg. Ifølge retten er indkomst noget som man kan betale med, og altså ikke en investering eller et hus der stiger i værdi.
Dette er netop parrets argument her. De har aldrig fået udbetalt penge fra deres investering. Det selskab de har aktier i, er bare blevet mere værd. Skattemyndighederne peger på texten i det 16. tillæg. Her står der ikke noget om hvad indkomst er. Indkomst er derimod meget bredt defineret. Skattemyndighederne peger også på, at hvis denne lov bliver fundet i strid med forfatningen, så vil en lang række nuværende love være forfatningsstridige.
Sagen kan derfor få store konsekvenser for det amerikanske samfund. Statskassen vil mangle de mange milliarder fra den her skat, men det vil også sprænge det amerikanske skattesystem i luften og medføre kaos på området.
Dommerne har nu hørt argumenter fra begge sider i retten. Dommerne var meget opmærksomme på de potentielle konsekvenser af sagen, og flere fokuserede på, at man kunne komme med en smal afgørelse, der kun vedrører fakta i den specifikke sag. Således at afgørelsen ikke ville få vidtrækkende konsekvenser, selvom skattemyndighederne skulle tabe sagen.
På den anden side var flere dommere også nervøse for, at afgørelsen kunne føre til, at Kongressen teknisk set kunne beskatte alt. Flere dommere spurgte ind til, om skattemyndighederne kunne indføre en skat på ændringer i værdien i almindelige menneskers huse, hvis sagen faldt ud til skattemyndighedernes fordel. Andre dommere afviste denne debat som hypotetisk.
Baseret på dommernes udtalelser i retten, er det svært at konkludere hvordan sagen vil ende. Men dommere på begge sider ser ud til at have fokus på, at det bliver en meget smal afgørelse og ikke den skelsættende dom som nogle frygter.
Sagen er del af et større koordineret angreb på det amerikanske samfund. Konservative kræfter udfordrer i disse år en lang række fundamentale mekanismer i samfundet. Lige nu hører Højesteret også sager omkring, hvorvidt statslige styrelser overhoved er lovlige og hvor meget magt de har. Især efter indsættelsen af flere meget konservative dommere i Højesteret, har det været en succesfuld strategi fra højrefløjen. I stedet for at gå den politiske vej, har man udfordret en lang række ting man er utilfreds med ved domstolene.