En domstol i USA har bestemt, at en lov i Oregon er i strid med USA’s forfatning. Loven foreskrev, at man ikke måtte optage andres samtaler i det offentlige rum, uden tilladelse. Retten fandt, at det var i strid med ytringsfriheden.
Lov der beskytter privatlivet
Oregon har en lov, der gør det ulovligt at optage andres samtaler uden samtykke. Loven har nogle undtagelser, herunder hvis det var en politimand, der var på arbejde, som bliver optaget, hvilket er lovligt. Loven var indført for at beskytte privatlivet for borgere i det offentlige rum. Loven indbefatter både video- og lydoptagelser.
Sagsøger er en nyhedsorganisation, der blandt andet bruger hemmelige lydoptagelser i deres arbejde. De har anlagt sag, da de mener Oregons lov er for bred, og forhindrer dem i at udføre deres arbejde. Det ville ofte blive farligt for deres journalister, hvis de åbenlyst optog samtaler i visse situationer. For eksempel har de lavet optagelser under mange af de demonstrationer og optøjer, der har været i USA de seneste år.
Det handler om ytringsfrihed
Tillæg nr. 1 til den amerikanske forfatning beskriver retten til ytringsfrihed. Kongressen må ikke vedtage love, der indskrænker ytringsfriheden. Dette forbud gælder også for de forskellige stater, via det 14. tillæg til forfatningen.
Højesteret har tidligere afgjort, at ytringsfrihed ikke kun vedrører talte eller skrevne ord. Men også det produkt der opnås når man optager andre. Så når man optager en samtale, anses det på lige fod med, som hvis man selv var kommet på ordene og havde skrevet dem ned. Det er fordi, at det at optage ses som et artistisk udtryk. For eksempel er der taget valg om, hvad der skal optages, hvor meget, og hvordan det klippes.
Sagen blev ført i domstolen i USA’s 9. kreds. På det føderale niveau, er der tre lag af domstole, ligesom i Danmark. Det mellemste led er kreds-domstolene. Det som svarer til landsretterne i Danmark. USA er delt om i 11 kredse, og den 9. er den, der tager sig af sager på den amerikanske vestkyst, herunder Oregon. Hvis man vil anke en sag herfra, skal den ankes til USA’s højesteret.
De to hensyn, der er sat overfor hinanden i denne sag, er retten til ytringsfrihed og retten til privatliv i det offentlige rum.
Ytringsfriheden er generelt meget tungtvejende, men der kan i afgrænsede tilfælde være undtagelser til den. Dette kræver dog en udførlig analyse af indskrænkelsen.
Er loven indholdsbaseret?
Første del af analysen er at finde ud af, om indskrænkningen af ytringsfriheden vedrører et generelt forbud eller om forbuddet er baseret på indholdet af ytringen. For eksempel forskellen på at sige, at man ikke må optage noget, der kritiserer statsministeren uden tilladelse, eller modsat at sige at man aldrig må optage noget uden tilladelse. Der er højere krav til en lov, hvis man finder, at forbuddet er baseret på indholdet.
I denne sag fandt retten, at forbuddet havde med indholdet at gøre. Retten lagde vægt på de undtagelser, der var til loven, om f.eks. filmning af politimænd. På baggrund heraf, var forbuddet netop bestemt af, hvem og hvad, der blev optaget. Man ville ikke kunne afgøre, om en optagelse var ulovlig efter loven, uden at finde ud af hvad der var på den, for eksempel en politimand.
Når forbuddet er baseret på indholdet, skal retten bruge den mest strikse analyse, for at se om tiltaget er nødvendigt. Her skal loven være snævert tilpasset til at nå det vigtige offentlige formål den prøver at opnå. Uden at indskrænke ytringsfriheden mere end hvad er nødvendigt for at nå målet.
Ytringsfriheden vejer tungt
Højesteret har tidligere holdt, at det offentlige ikke har en særlig stærk interesse i at beskytte folks privatliv på den her måde i det offentlige. Man kan ikke nødvendigvis forvente, at man ikke bliver optaget i det offentlige. Undtagelsen er patienter, der har brug for medicinsk hjælp. Her har højesteret holdt, at for eksempel abortmodstandere må holde sig væk fra patienter, der er på vej ind på en abortklinik. Hvilket har været et stort problem i USA.
Så beskyttelsen af, ikke at blive optaget i det offentlige, vejer ikke ligeså tungt som ytringsfriheden. Derfor er loven i strid med forfatningen, da den indskrænker ytringsfriheden uden en vægtig grund.
Retten lagde også vægt på, at loven ikke var snævert tilpasset til formålet. Loven var alt for bred, og indskrænkede ytringsfriheden mere, end hvad der var nødvendigt for at nå målet. For eksempel gjorde loven det også ulovligt at optage samtaler, som deltagerne egentlig måske gerne ville have optaget. For eksempel hvis de gerne vil have deres budskab i medierne.
En dommer var uenig
Én dommer var uenig og mente ikke, at det at optage andre fortjente den samme beskyttelse som selv at tale og udtrykke sig.
Dommeren var også uenig i, at hele loven kunne ses som indholdsbaseret. Han mente, at det meste af loven ikke handlede om indholdet af ytringen, og at det derfor var en lavere tærskel, der skulle cleares, for at loven kunne anses som ikke stridende mod forfatningen.
Det er endnu uklart, om Oregon vil forsøge at få højesteret til at afgøre sagen eller om sagen er principiel nok til at højesteret vil tage den op.