USA’s højesteret er for tiden i en historisk krise. De seneste år har det konservative flertal i retten set stort på etableret praksis og har afsagt en række stærkt konservative domme. Blandt andet ved at have fjernet beskyttelsen for abort i USA. Nu har en række rapporter vist, at flere konservative dommere har modtaget massevis af gaver fra konservative donorer. Tilliden til højesteret kan efterhånden ligge på et meget lille sted hos de fleste amerikanere.
USA’s højesteret har altid haft lidt en særstatus i samfundet. Dommerne blev nærmest set som nogle alvidende vismænd, der var hævet over andre dødelige. Der er derfor heller aldrig rigtig blevet stillet spørgsmål ved, i hvilket omfang de må modtage gaver. Man har gået lidt ud fra, at de nok skulle gøre det rigtige. Og selv hvis de tog imod en gave, ville de forholde sig 100% upartiske. Der er gennem årene blevet rapporteret gaver til dommerne, men det er ikke noget der har fyldt meget i offentligheden.
I USA bliver dommerne til Højesteret valgt af præsidenten, med hjælp fra Senatet. Så når en siddende dommer dør eller beslutter sig for at gå på pension, udpeger den siddende præsident en ny dommer. Valget skal godkendes af Senatet. De fleste forslag til nye dommere bliver godkendt af Senatet, der normalt kun stiller spørgsmål, hvis der er store skandaler eller lignende hos den nye dommer. Det har medført, at Højesteret til dels er et politisk organ, der gennem tiden har haft en overvægt af dommere fra den ene eller den anden side.
Sagen begyndte at rulle, da nyhedsmediet ProPublica begyndte at grave i sagen. De gennemgik de rapporter, højesteretsdommerne udfylder hvert år med de gaver de har modtaget. Og da mediet begyndte at stille undersøge sagen og stille yderligere spørgsmål, startede skandalen.
Højesteret holder øje med sig selv
I 1970’erne, efter Watergate skandalen, der endte med Richard Nixons afgang som præsident, gik Kongressen i gang med at udforme et regelsæt for de ansatte i den offentlige administration. I 1978 blev der indført regler for højtstående embedsmænd, herunder dommerne i Højesteret. Loven foreskrev, at offentlig ansatte skal offentliggøre den indkomst, de har haft, om de har købt eller solgt fast ejendom, om de har modtaget gaver og meget andet.
Der er en undtagelse, at man gerne må tage imod en invitation til at bo hos en bekendt på deres ejendom og tage imod mad uden, at det skal rapporteres. Reglen er skrevet lidt bredt, hvilket har ført til, at mange har brugt det som et smuthul i loven. Men meningen har været, at man ikke skulle rapportere, hvis man for eksempel har besøgt et vennepar i deres sommerhus eller har været til middag hos nogen.
Kongressen nedsatte dengang også et råd, der skulle fortolke reglerne og føre tilsyn. På grund af Højesterets særstatus, har rådet dog overladt deres magt til at føre tilsyn med Højesteret til Formanden for Højesteret. Så det er altså Højesteret selv, der skal administrere reglerne. Hvorimod rådet fører tilsyn med dommerne i de lavere retter. En noget besynderlig konstruktion.
Højesteretsdommere har oftest sagt, at de vil overholde reglerne. Men de har selv kunnet vurdere, hvad der var inden for reglerne, og rådet har ikke haft magt til at sige dem imod. Det er som sagt kun højesterets formand, der har kunnet føre tilsyn, og han har ikke været aktiv på området.
Men det der måske også kan være svært for os danskere at forstå er, at teknisk set kan man tage imod alle de gaver man vil, så længe man offentliggører dem. De fleste steder i den offentlige administration i Danmark er der strikse regler, der foreskriver, at ansatte ikke må tage imod gaver.
Cowboystøvler, geværer og meget andet
Dommerne har gennem årene rapporteret mange gaver, også i den mere skøre ende. En dommer fik et par cowboystøvler, en anden fik et antikt gevær og sådan er rapporterne fuld af pudsige gaver.
Men nu er mange af de gaver, der ikke er blevet rapporteret, også kommet frem i lyset. Den konservative dommer, Clarence Thomas, har taget imod en lang række luksusrejser fra rigmanden Harlan Crow, der også donerer mange penge til det republikanske parti. Det drejer sig om en række flyrejser på privatfly, ophold på Crows superyacht, ferier rundt om i verden og meget andet.
Thomas forsvarede sig i første omgang med, at det hele faldt under undtagelsen til loven om besøg hos bekendte, da de to var venner. Men udover rejser havde Crow også betalt for at Thomas’ søn kunne gå på privatskole. Han havde købt et hus af Thomas, men lod Thomas’ mor blive boende i det. Og der viste sig at være tale om hele 38 luksus rejser gennem årene. Thomas og Crow er også først blevet venner efter, at Thomas har fået en af de højeste stillinger i landet.
Flere dommere var ude og forklare, at ja, de tog imod gaver, men det havde jo ikke rigtig noget med deres arbejde ved domstolen at gøre.
Det kom dog hurtigt frem, at en anden konservativ dommer, Samuel Alito, der også havde taget imod en lang række gaver og rejser, og havde taget imod gaver fra en rigmand, der skulle have sin sag hørt af Højesteret. Alito og et flertal af dommerne i sagen dømte til fordel for rigmanden.
Det er vel næsten så tæt på definition af bestikkelse, som man kan komme.
Dårligere undskyldninger gør det værre
Og hvis folk var sure over manglen på rapportering af gaver, så fik dommernes reaktion på sagen, folk helt op i det røde felt.
Alito forsøgte at forklare en tur på et privatfly til Alaska, med at han faktisk bare havde fået et ledigt sæde, som der alligevel ikke var nogen der brugte.Og han havde blot boet på et rustikt lille bosted på turen til Alaska. Vidner har dog udtalt, at det det “rustikke bosted” var en fin lodge ejet af af en republikansk rigmand og donor. På turen blev der drukket vin til flere tusind kroner per flaske og tilberedt lækker mad af en privat kok på stedet.
En af Thomas’ forklaringer var, at han havde fået afvide af en pålidelig kilde, at han ikke havde behøvet at rapportere gaverne. Thomas, der er højesteretsdommer, havde åbenbart ikke selv haft tid til at kigge i loven. Eller til at spørge det råd der var nedsat, til at besvare den slags spørgsmål.
Der var ingen af dommerne, der på nogen måde mente, at de havde gjort noget galt. De var fuldt i stand til at skelne mellem de gaver de fik og deres arbejde ved retten.
Men som de fleste ved, så er det de færreste, der giver gaver i den klasse, uden at forvente at få noget igen.
Alt er politik
Som nævnt, så har Højesteret de senere år haft et konservativt flertal, efter at Trump indsatte flere meget højreorienterede dommere. En af dommerne skulle egentlig have været indsat i Obamas tid som præsident. Men det republikansk kontrollerede Senat nægtede at godkende Obamas nominering. I stedet valgte de at trække sagen ud, indtil Trump blev valgt og kunne indsætte en mere højreorienteret kandidat.
Siden har retten været i gang med at ændre mange allerede afgjorte principielle spørgsmål. De konservatrive dommere har taget en række sager op omkring, abort, religion og LGBT spørgsmål. Emner som politikerne på højrefløjen længe har haft som mærkesager. Det har medført en hård højredrejning i det amerikanske samfund.
I sagerne har det ofte set ud som om, at dommerne så højt på jura og paragraffer, og afgjorde sagerne ud fra deres politiske ståsted. Og nu ser det så endnu værre ud, når disse dommere har modtaget gaver for store beløb, fra højreorienterede donorer, der netop har disse sager blandt deres mærkesager. Tiltroen til Højesteret er nu på det laveste i mands minde. Og uden udsigt til, at der kan rettes op på tilliden.
Sagen er også politisk på en anden måde. Det er stort set kun demokraterne i USA, der mener at hele sagen er et problem. Som med de fleste spørgsmål i USA, skifter meningerne om sagen langs politiske linjer. Republikanerne har været meget stille i denne her sag og synes egentlig ikke, at der foreligger et problem. Men de har jo også nydt godt af dommernes beslutninger i en række sager.
Hvad er konsekvensen?
Officielt set, kan en dommer i yderste konsekvens blive stillet for en rigsret, hvis de med vilje overtræder reglerne. Men det sker i praksis stort set aldrig. Hvis en dommer ikke har overholdt sin rapporteringsforpligtelse, vil de blot blive bedt om at rapportere det, der mangler. Og det har man set flere gange i Højesteret. At en dommer har været tilbage og ændre på en rapportering senere, af den ene eller anden årsag.
Det vi har set i denne sag, er en massiv underrapportering af gaver for millioner. Og det ser ikke ud til, at det får konsekvenser. Formanden for Højesteret har stadig intet gjort. Og det her handler som nævnt kun om rapportering af gaver. Der er ingen regler, der ulovliggør at tage imod gaver.
Biden gennemførte sidste år en lov, hvorunder der skulle oprettes en hjemmeside, hvor alle gaver skulle rapporteres. Men mange føler, at det slet ikke er nok, efter de nye skandaler er kommet ud.
Reform af domstolene
Siden Trump indsatte flere konservative dommere i Højesteret, og Senatet blokerede for, at Obama kunne indsætte dommere, har der været snak mellem demokraterne om, hvorvidt man skulle se på en domstolsreform. At Senatet på den måde bare kunne blokere præsidentens forsøg på at indsætte dommere, var mange utilfredse med. Flere mente, at republikanerne havde stjålet sæder i Højesteret fra demokraterne. Dengang var der tale om, hvorvidt man skulle udvide antallet af dommere i Højesteret. Hvis man gjorde det, ville Biden som præsident skulle indsætte de nye dommere. Og de demokratiske dommere ville derefter være i overtal.
De nye skandaler har fået den snak til at blusse op igen. Demokraterne i Kongressen har foreslået flere love omkring rapporteringen af gaver. Og flere har bedt formanden for Højesteret om at gøre noget ved sagen, dog uden held.
Så nu er der mange der har fået nok og mener, at større ændringer i Højesteret er nødvendigt.
Der er ikke mange i USA, som tror på, at Højesteret fortolker lovene og dømmer retfærdigt. Højesteret har altid været politisk, men er nu endnu mere blevet inddraget i kampen mellem republikanerne og demokraterne. Og siden det ofte er svært at få noget gennemført i den amerikanske kongress, kan det være nemmere at få Højesteret til det.
Det var en helt bevidst strategi fra det republikanske partis side at forsøge med alle midler at få sat dommere ind i Hæjesteret der var imod abort. For så derefter at bryde abortlovgivningen og af den vej få Højesteret til at genoverveje retten til abort.
Hvis tilliden til Højesteret ikke bliver genoprettet, kan det føre til permanent skade på det amerikanske samfund. Tiltroen til retssystemet er allerede lav i USA og er blevet skadet yderligere af Trumps retorik om, at domstolene bare er efter ham, fordi han er republikaner.
Der skal nogle store reformer til i USA, hvis Højesteret igen skal ses som et fyrtårn for retfærdighed.