Trumps undskyldninger i sagen om de tilbageholdte dokumenter bliver vildere og vildere
Dokumenter fra Det Hvide Hus
Må man gerne beholde fortrolige dokumenter hvis nu de er blevet blandet sammen med ens golftrøjer? Eller kan man ændre fortroligheden af det dokument bare ved at tænke det? Trump har mange gode grunde til hvorfor han er uskyldig i sagen om fortrolige dokumenter, men få af dem er overbevisende.
Trump er blevet anklaget for at have beholdt fortrolige dokumenter, efter han forlod Det Hvide Hus og gik fra at være præsident til ekspræsident. Her på siden er de anklager Trump skal forsvare sig mod i retten i Florida tidligere blevet gennemgået. I dag kigger vi på de argumenter Trump har fremført for sin uskyld og vurderer, om de vil holde i en retssal.
Trump er anklaget for uautoriseret besiddelse og bevidst tilbageholdelse af fortrolige dokumenter under Spionageloven, 18 U.S. Code § 793. Det er ikke bestridt, at Trump tilbageholdt dokumenterne. Han blev flere gange anmodet om at udlevere dem, men gjorde det aldrig, og til sidst måtte FBI ransage Trumps hus for at få dem tilbage. Så sagens kerne bliver om Trump var i uautoriseret besiddelse af dokumenterne eller om han havde lov til at beholde dem, som Trump påstår.
Regler lavet af Obama
De nuværende regler for fortrolige dokumenter fremgår af EO 13526. Ordren indeholder regler for klassificering og afklassificering af dokumenter, og blev indført af Barack Obama da han var præsident. Ordren definerer, hvem der kan afklassificere et dokument og hvilken procedure der skal følges.
Det er kun præsidenten, vicepræsidenten og lederne af de forskellige offentlige styrelser der kan klassificere dokumenter. De kan dog godt uddelere denne ret.
Der er forskellige klassificeringer, hvor de vigtigste er: fortrolig, hemmelig og tophemmelig. Klassificeringen skal være tydeligt markeret på dokumentet. Kun personer med den rette sikkerhedsgodkendelse kan lovligt have adgang til dokumenterne.
Dokumenter bliver automatisk afklassificerede efter 25 år. Hvis de skal afklassificeres inden der, skal det gøres af en af de personer nævnt ovenfor, herunder præsidenten. Dette kan gøres hvis dokumentet ikke længere anses for fortroligt eller hvis offentlighedens interesse i dokumentet vejer tungere. Andre offentlige styrelser der kunne have interesse i dokumentet skal høres i forbindelse med beslutningen om afklassificering. Når dokumentet afklassificeres skal det tydeligt fremgå af dokumentet, at det ikke længere er klassificeret.
Så Trump kunne måske have afklassificeret mange af dokumenterne, mens han var præsident, hvis den rigtige procedure var blevet fulgt.
Den eneste undtagelse er dokumenter omkring USA’s atomvåben, der er reguleret ved lov 42 USC 23. Loven foreskriver, at disse dokumenter kun kan afklassificeres af USA’s forsvarsministerium og energiministerium via en speciel proces. Så selv da Trump var præsident, ville han ikke kunne afklassificere sådanne dokumenter. Der var et dokument, der falder under denne lov blandt de dokumenter som blev fundet hos Trump under FBI’s ransagning.
Nu vil vi gennemgå Trumps argumenter et for et.
Trumps argumenter
Trumps første argument er, at han afklassificerede dokumenterne, mens han var præsident. Trump argumenterer for, at han havde magten til at gøre det og kunne gøre det automatisk, uden noget papirarbejde, bare ved at tænke på det. Trump fulgte ikke den officielle procedure for afklassificering, og ingen af dokumenterne blev mærket som ”afklassificeret”. Systemet ville bryde sammen, hvis præsidenten bare kunne afklassificere dokumenter uden videre. Så ville man aldrig kunne vide om noget rent faktisk var fortroligt. Et andet problem med dette argument er, at anklagemyndigheden har optagelser af Trump, hvor han indrømmer, at han godt ved, at dokumenterne stadig er klassificerede.
Og som nævnt, havde Trump helt sikkert ikke ret til at afklassificere dokumenter, der omhandler USA’s atomvåben.
Trumps andet argument er, at han under en lov omkring præsidenters private dokumenter havde ret til at beholde dokumenterne. 44 USC 22 § 2201 foreskriver, at afgående præsidenter kan beholde dokumenter, der kun er private og ikke har med præsidentens arbejde at gøre. De dokumenter, Trump har tilbageholdt, handler om alt fra militære angrebsplaner på andre lande til information omkring USA’s atomvåben. Det vil blive svært at overbevise en dommer om, at de dokumenter blot var Trumps personlige ejendele.
Sokkeskuffe-dommen
I den sammenhæng har Trump henvist til den såkaldte ”Sokkeskuffe ” dom, som han har kaldt den vigtigste dom nogensinde. Bill Clinton inviterede 1990’erne hans ven og journalist Taylor Branch til Det Hvide Hus. Over 79 besøg optog Branch timevis af interviews med Clinton. Det skulle fungere som en slags personlig dagbog om Clintons tid i Det Hvide Hus. Efter sigende gemte Clinton optagelserne i en sokkeskuffe, for at undgå at de blev lækket til pressen. Clinton tog båndene med, da han forlod Det Hvide Hus. Disse bånd har dog karakter af at være noget privat, der ikke har med arbejde at gøre. Og der er ikke mange ligheder med de dokumenter, Trump har tilbageholdt. Ikke et overbevisende argument.
Trump har også argumenteret for, at sagen ikke er fair, fordi andre er gået fri for samme lovbrud. Her nævner han tidligere vicepræsident Mike Pence og præsident Joe Biden. Det er korrekt at begge er ved at blive undersøgt for at have fortrolige dokumenter derhjemme. Begge har dog fra starten samarbejdet med myndighederne og givet alle dokumenter tilbage med det samme. Og det Trump er anklaget for er, med vilje at have tilbageholdt dokumenterne, ikke ved en fejl at have taget dem. Hvis Trump ved første henvendelse havde leveret alle dokumenterne tilbage, ville ingen kende til den her sag. Så det argument holder heller ikke.
Og så er vi så ved Trumps seneste argument omkring hans golftrøjer. I et interview forklarede Trump, at han havde pakket sit tøj, heriblandt hans golftrøjer, ned i kasser sammen med alskens dokumenter. Han havde ikke fået kigget kasserne igennem og sorteret dem. Så det var derfor de fortrolige dokumenter ikke var blevet leveret tilbage endnu. Og vi kender jo nok alle sammen godt til den følelse af, at man aldrig lige fik pakket det sidste ud. Men det holder desværre ikke i retten.
Retssagen er sat til at begynde 14. august 2023.