Trump har lige nu straffesager både ved de føderale domstole og ved domstole i staterne Georgia og New York. Og hvor svaret er et klart nej i Georgia og New York, er det nok et “måske” ved de føderale domstole.
Der har været meget tale om, hvorvidt Trump kan benåde sig selv, hvis han skulle ende med at blive dømt i en af hans verserende sager. Trumps strategi ser ud til at være at forhale sagerne i så lang tid som muligt, så han kan vinde præsidentvalget næste år og benåde sig selv. Hvorvidt det er muligt, kommer dog an på hvor sagen skal føres.
Trump har lige nu straffesager både ved de føderale domstole og ved domstole i staterne Georgia og New York. Og hvor svaret er et klart nej i Georgia og New York, er det nok et “måske” ved de føderale domstole.
Domstolen i Georgia
I USA er der en stærk adskillelse mellem staterne og det føderale system. Den amerikanske præsident har som udgangspunkt ingen magt overhovedet når det kommer til spørgsmål i de enkelte stater. Så en siddende præsident har altså ingen magt til at benåde nogen der er dømt i Georgia.
I mange stater er det den siddende guvernør, der har magten til at benåde en, der er blevet dømt i staten, men Georgia har et anderledes system.
Magten til at benåde fremgår af Georgias forfatning Artikel 4, Sektion. 2. Efter forfatningen er det et råd på fem medlemmer, der afgører alle spørgsmål om benådninger. Medlemmerne er valgt af Georgias guvernør og skal godkendes af Georgias senat og sidder i syv år af gangen. På nuværende tidspunkt er formanden for rådet den tidligere republikanske politiker, Terry Barnard.
Som udgangspunkt hører rådet kun en anmodning om en benådning efter fem år. Man kan altså ikke bare blive benådet på forhånd, men først efter man har siddet i fængsel i noget tid.
Der er nogle få undtagelser, men de bliver utroligt sjældent brugt, og vil sandsynligvis ikke komme i spil her. Generelt er rådet kendt for at være ret strikse, og benådninger er undtagelsen mere end reglen. Sagen er dog så politisk, at det er svært at spå om.
Det andet problem for Trump kan blive, at det rådet ofte kigger på, er om den indsatte har taget ansvar for sine handlinger og har udtrykt anger. Trump har indtil videre fastholdt sin uskyld, og det er svært at forestille sig Trump indrømme at han tog fejl. Hans livsfilosofi er bygget på aldrig at indrømme skyld.
Så hvis Trump bliver dømt, er det mest sandsynligt, at han ender i fængsel i Georgia. Nogle republikanere i Georgia er dog i gang med at forsøge at ændre i forfatningen, for at gøre det nemmere at benåde Trump. Men det er usikkert, om en sådan ændring vil blive godtaget af Georgias kongress og guvernør.
Domstolen i New York
Efter New Yorks forfatning Artikel 4, Sektion 4, er det New yorks guvernør der har den suveræne magt til at benåde mennesker dømt ved retterne i New York. Der er ikke nogle krav på samme måde som i Georgia, så guvernøren kunne benåde Trump, inden han overhoved var dømt.
Trump skal dog nok ikke forvente hjælp fra den kant. New York er en overvejende demokratisk stat og har en demokratisk guvernør.
Det Trump er anklaget for i New York, er dog langt mindre alvorligt end i de andre sager. Det handler om forfalskning af dokumenter i hans virksomhed, og det er nok ikke noget han ender med en fængselsstraf for.
De føderale domstole
I det føderale system er det den siddende præsident, der har retten til at benåde personer dømt af de føderale domstole. Af USA’s forfatning Artikel 2, Sektion 2 fremgår det, at præsidenten har ret til at benåde: “…for forbrydelser mod USA, undtagen i tilfælde af en rigsretssag”.
USA’s højesteret har fortolket retten meget bredt. I sagen Ex parte Garland (1886) udtalte højesteret, at retten til at benåde var uden begrænsninger, og kunne ske på ethvert tidspunkt, også inden en sag overhoved var startet. De to eneste begrænsninger er dem, der er nævnt i forfatningen. Det skal være en føderal sag og det kan ikke være for en dom i en rigsretssag.
Retten til at benåde er blevet brugt ofte af præsidenter i løbet af årene. Ofte er det en af de sidste ting en præsident gør inden han forlader Det Hvide Hus. At offentliggøre en liste over personer der har fået en benådning. Den mest berømte benådning er nok, da Gerald Ford med det samme benådede Richard Nixon efter han gik af, i forbindelse med Watergate skandalen. Trump brugte også retten til at benåde en lang række personer omkring ham, der skulle til at i fængsel.
Det centrale spørgsmål er dog, om man kan benåde sig selv. På den ene side kan man sige, at Højesteret jo har fundet, at der ingen begrænsninger er, og at der ikke står noget om, at man ikke kan i forfatningen. På den anden side, at det nok ikke var det, der var tiltænkt af dem, der skrev forfatningen. At det skulle bruges til at kunne begå forbrydelser som præsident uden straf.
Og det er stadig et åbent spørgsmål, da vi aldrig har haft en præsident, der er anklaget i en straffesag. Nixons egne advokater kom i 70’erne kom frem til, at det nok ikke var lovligt, da det gik imod det generelle princip, at man ikke kan være dommer i sin egen sag. Og mange juraprofessorer i USA er kommet til samme konklusion. Men det er altså aldrig blevet afprøvet.
Trump mener han har den magt og har intentioner om at bruge den. Og så ville spørgsmålet nok blive, hvem der ville stoppe ham. Om det republikanske flertal i Højesteret ville støtte ham.