Præsident Biden har nedsat en gruppe, der skal forsøge at gøre noget ved problemet med våben og masseskyderier i USA. Vicepræsident Kamala Harris skal stå i spidsen for Det Hvide Hus’ indsats.
Som de fleste ved, er der store problemer med skyderier i USA og specielt er der meget fokus på masseskyderier. Allerede i år har der været 35 masseskyderier med 171 døde. Det er omkring et masseksyderi om ugen, hele året rundt.
Hver gang der er et større masseskyderi i USA, starter diskussionen omkring våbenlovgivningen, om man burde stramme den. Men politikerne i Kongressen kan sjældent blive enige, så det ender aldrig med det store.
USA’s højesteret har også i lang tid fortolket forfatningen på en måde, der gør det svært at lave nye indskrænkninger i retten at bære våben.
Nuværende retstilstand
De føderale regler sætter på nuværende tidspunkt nogle minimumskrav til køb og salg af våben, og så kan staterne lave yderligere lovgivning. Sælgere skal lave et baggrundscheck og sørge for, at køberen lovligt må købe et våben. Loven har en liste med folk der ikke må købe våben, herunder personer der er dømt for alvorlig kriminalitet, personer der er dømt for partnervold og personer der er afhængig af stoffer. Privatpersoner der sælger våben behøver dog ikke lave baggrundscheck. Herudover er der forbud mod visse våbentyper, f.eks. fuldt automatiske maskinpistoler.
Det seneste tiltag kom efter et meget omtalt skoleskyderi i Texas. Demokraterne og republikanerne blev enige om stramninger af våbenloven, der blandt andet udvidede kravene til background check for købere under 21.
Så selv når partnere kan blive enige, er det altså meget små stramninger der bliver lavet. Og det er på trods af det intense fokus på emnet de seneste mange år. Langt de fleste personer i USA kan stadig fuldt lovligt købe våben i USA.
Et politisk spørgsmål
Som nævnt er de to politiske fløje rygende uenige om, hvordan man skal regulere køb af våben. Demokraterne vil gerne indføre vidtgående kontrol med, hvem der kan købe våben og på hvilke våbentyper der må købes. I flere stater med demokratisk lederskab, som f.eks. Californien, er der blevet indført mere strikse love omkring blandt andet venteperioder og mere strikse baggrundscheck. Restriktionerne skal dog stadig være i tråd med Højesterets læsning af forfatningen.
Republikanerne derimod, er oftest imod alle former for regulering af våben. De synes alle de mange masseskyderier er forfærdelige, men mener ikke at det er på grund af de mange våben i systemet. Men giver skylden på for dårlig hjælp til folk med psykiske problemer mv. Herudover argumenterer de for, at forfatningen giver alle ret til at bære våben, og at der derfor ikke kan laves indskrænkelser.
For mange republikanske vælgere er retten til at bære våben enormt vigtigt, så de republikanske politikere er bange for ikke at blive stemt ind igen ved næste valg, hvis ikke de stemmer imod alle nye restriktioner.
Herudover er der interesseorganisationen NRA, som repræsenterer våbenejere i USA. Foreningen har fået enorm stor indflydelse blandt politikerne. Det er enormt dyrt at føre valgkamp i USA, og mange politikere har brug for donationer til deres kampagner for at blive genvalgt. Derfor har mange politikere heller ikke råd til at gå ind for en mere striks våbenpolitik.
Højesterets holdning
Det andet tillæg til USA’s forfatning indeholder retten til at bære våben: “A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.”
Forfatningen er skrevet tilbage i 1700 tallet, hvor samfundet så meget anderledes ud end i dag. Det var en tid med frygt for britiske soldater og en hær, der ikke var så professionelt organiseret som i dag.
Der er stor uenighed om, hvad der skal ligge i ordene fra forfatningen. Mange demokrater mener, at det blot betyder, at man kan bære våben hvis man er med i en form for hær. Republikanerne mener, at den sidste del af sætningen skal læses således, at alle har ret til at bære våben lige meget hvad, og at man ikke må vedtage indskrænkninger i den ret.
Spørgsmålet blev afgjort af Højesteret i 2008 i sagen U.S. v. Heller (2008). Som i mange andre sager, dømte dommerne i denne sag efter deres politiske overbevisning. De fem konservative dommere fandt, at forfatningen giver alle borgere ret til at bære våben. De fire demokratiske dommere mente, at forfatningen kun gav ret til at bære våben i forbindelse med militærtjeneste eller lign.
Den udlægning af forfatningen gør det svært at indføre strikse krav til våben, selv i de demokratisk ledede stater, da nye regler ikke må lave indskrænkninger i personers ret til at bære våben.
Sidste år gjorde Højesteret det så endnu sværere at regulere våben med afgørelsen i sagen New York State Rifle & Pistol Association, Inc. v. Bruen (2002). Her udtalte retten, at man kun kan indføre restriktioner på besiddelse af våben, hvis de følger den historiske tradition for våben restriktioner i USA. Man skal altså kigge tilbage i tiden og se hvordan våbenlovgivningen har været historisk set i USA. En tilgang til forfatningen der gør, at der aldrig vil kunne laves tidssvarende regler for våbenbesiddelse, med mindre forfatningen ændres.
Dette har ført til, at en masse love med restriktioner er blevet gjort ugyldige, da de ikke var i tråd med den nye højesteretsdom.
Et eksempel er en dom fra tidligere i år. Staten Hawaii havde forsøgt at indføre et forbud mod at bære våben på statens strande, som er en kæmpe turistattraktion. Dommeren sagde, at der ikke var en historisk tradition i USA for at forbyde besiddelse af våben på stranden, så loven kunne ikke træde i kraft.
Svær opgave
Så det bliver altså en svær opgave for Harris at finde løsninger. Det skal være løsninger som kan udføres uden støtte fra republikanerne i Kongressen og som ligger indenfor det konservative flertal i Højesterets fortolkning af forfatningen.
Harris vil sandsynligvis have fokus på at implementere den lov, der blev vedtaget sidste år at arbejde for et forbud mod semi-automatiske våben. Som dansker kan man nok tænke, at det er et meget uambitiøst mål. Selv hvis Harris lykkedes med det, er det tvivlsomt hvor stort effekt det vil have. Men på trods af det, er det usikkert, om Harris overhovedet kan få presset nogle ændringer igennem.