Det helt fundamentale udgangspunkt for præsidentvalget er, at det er de enkelte stater, der afholder valget og laver deres egne regler. De forskellige delstater kan have forskellige regler om optælling, om man må brevstemme, og endda omkring hvordan valgmændene fordeles mellem de to kandidater. Derfor har Højesteret også igennem det meste af USA’s historie blandet sig uden om valgene i de enkelte delstater. Valgene bestemmes af delstaternes love, og Højesteret blandet sig som udgangspunkt kun i føderale love og føderale spørgsmål. Alt andet overlader de til de enkelte delstaters egne domstole.
I 2000 var USA vidne til et af de tætteste valg i amerikansk historie. Det var George W. Bush mod Al Gore, og det var en neglebider af et valg. Hele valget endte med, at blive afgjort i Florida. Vinderen af Florida ville have nok valgmænd til at kunne blive præsident. I løbet af de sene timer på valgnatten skiftede mediernes forudsigelser flere gange, og der var næsten dødt løb. Til sidst var valget så tæt, at forskellen på de to kandidater i Florida var omkring 500 stemmer. Valget var så tæt, at Gore krævede, at stemmerne i nogle områder i Florida skulle tælles igen, for at være sikker på, at resultatet var rigtigt. Det gav Floridas højesteret i første omgang lov til, men så bragte Bush USA’s Højesteret ind i billedet. Højesteret havde et flertal af konservative dommere, men de flest forventede, at højesteret ville holde sig ude af sagen. Højesteret tog dog sagen op, og kom frem til, at genoptællingen skulle stoppe. En dommer i mindretallet mente, at det vel aldrig kunne være forkert at tælle stemmerne. Men Højesteret satte en stopper for genoptællingen, og gav dermed sejren til Bush, der var foran på det tidspunkt. Højesteret have krydset en grænse og påtog sig dermed magt selv i forbindelse med præsidentvalget.
Efter valget i 2020, hvor Donald Trump tabte til Joe Biden, startede Trump en lang række retssager om forskellige emner i de svingstater, hvor han havde tabt til Biden. Det handlede blandt andet om Pennsylvanias regler for brevstemmer, der var blevet ændret i 2020 på grund af covid19 epidimien. Højesteret afviste efter valget at blande sig og afviste sagerne. Der var dog to sager, som tre dommere i Højesteret ønskede at tage op. Før Højesteret kan tage en sag, kræver det at fire af de ni dommere siger god for at høre sagen. Det var altså tæt på, at højesteret gik ind i valgspørgsmålene efter 2020-valget. Sagerne havde nok ikke ændret resultatet, men det var alligevel overraskende, at så mange dommere havde appetit på at høre sagerne. De dommere, der ønskede at Højesteret skulle gå ind i sagen, var tre af de mest konservative dommere i Højesteret.
Frem mod valget i 2024, blev der anlagt en retssag i Colorado omkring hvorvidt Donald Trump kunne fjernes fra stemmesedlen. Sagen var baseret på en gammel regel i forfatningen, der blev indat efter den amerikanske borgerkrig. Reglen skulle stoppe ledende skikkelser fra sydstaterne, der havde gjort oprør mod USA, fra at besidde ledende stillinger i USA, herunder præsidentembedet. Argumentet var, at Trump havde gjort oprør mod USA ved hans handlinger, der endte med angrebet på Kongressen den 6. januar 2021. Colorados højesteret kom frem til, at de handlinger Trump havde foretaget var at betragte som oprør mod staten, og at Trump derfor kunne fjernes fra stemmesedlen til primærvalget. Det spørgsmål røg derefter til USA’s Højesteret, der havde travlt med at høre sagen, da primærvalget stod for døren. Højesteret kom hurtigt frem til, at Colorado ikke kunne fjerne Trump, da en enkelt delstat ikke skulle kunne få indflydelse på valget i hele landet. Det konservative flertal gjorde det dog også klart, at det kun var Kongressen, der ville kunne fjerne Trump fra højesteret, selvom det ikke stemte overens med, hvad der står i forfatningen, i et forsøg på at insulere Trump fra yderligere udfordringer til hans valgbarhed. Højesteret løste hurtigt spørgsmålet, og primærvalgene kunne fortsætte uden forsinkelser eller forstyrrelser.
Nu står 2024 valgt for døren, og spørgsmålet er, hvordan Højesteret vil stille sig, hvis Trump igen anlægger retssager, der udfordrer valgresultatet. Der er sket meget siden for fire år siden, og det konservative flertal har på det seneste være mere lydhøre overfor Trumps argumenter i de forskellige sager han har haft for Højesteret. Der skal derfor ikke meget til at forestille sig, at de tre dommere fra sidste gang, der ville gå ind i valgsagerne, kan få overtalt en dommer mere. Der er forskellige situationer, hvor højesteret vil kunne få indflydelse på valget. Valget ser ud til at blive utrolig tæt igen, og hvis det kommer ned til en enkelt stat, kan højesteret som i 2000 gå ind og blande sig i optællingen og måske give sejren til Trump. Højesteret kan også være med til at skabe usikkerhed om resultatet, og give Trump bedre muligheder for igen at udfordre resultatet, hvis de siger god for at høre en række anklager om valgsvindel umiddelbart efter valget. Når man ser på de sager, som højesteret allerede har taget i år, ser deres efterårs kalender ret let ud, i forhold til hvad den plejer. Så der har været spekulationer om, at Højesteret gør klar til at skulle gå ind i blande sig i efterspillet efter valget.
Den sag som umiddelbart så ud til at blive den største potentielle valgsag er dog blevet afværget. Den handlede igen om Pennsylvania og brevstemmer. Spørgsmålet vedrørte om en regel i Pennsylvania er gyldig. Reglen foreskriver, at brevstemmer, der er modtaget indenfor den fastsatte frist, er ugyldige, hvis vælgeren ikke har skrevet den korrekte dato på. Reglen er blevet udfordret, da det anses for en teknikalitet, hvis det ellers er klart, hvem vælgeren ønsker at stemme på. Reglen vil gøre en række ellers gyldige stemmer ugyldige. Ved sidste valg stemte demokraterne i langt højere grad via brevstemmer, hvorfor republikanerne har forsøgt at beskytte reglen. Men Pennsylvanias højesteret nægtede at gå ind i sagen, da det var for tæt på valget til at lave ændringer i procedurerne. Reglen vil derfor blive brugt ved valget i november. Her i ugerne op mod valget og specielt i dagene efter valget vil der dog helt sikkert blive fremsat en række nye søgsmål omkring valgreglerne, som Højesteret kan få indflydelse på. Det er endnu ikke til at sige, om Højesteret vil blive på sidelinjen, som ved 2020 valget eller mere aktivt vil gå efter at få indflydelse på valget som i 2000.