-Højesteret fandt, at et selskab kan blive sagsøgt i en stat hvor de er registrerede, selvom sagen ikke havde noget med den stat at gøre
Forskellige regler i forskellige stater
I retssager i USA, er der ofte et spørgsmål om, i hvilken stat sagen skal anlægges. Der er flere grunde til hvorfor det kan være vigtigt, hvor sagen anlægges.
I USA er der 50 forskellige stater, der har hver deres retssystem og deres egne love. Så staterne kan have forskellige regler på det samme område. Både hvad angår processuelle regler, men også hvad der er lovligt og ulovligt. Så sagsøgere kan have interesse i at anlægge en sag i en specifik stat.
Ofte vil en sagsøger også gerne anlægge sagen i deres egen stat, da det er nemmere. For eksempel ikke at skulle tage frem og tilbage til en anden stat eller at hyre advokater i en anden stat.
For at en domstol kan høre en sag, skal den have jurisdiktion over både personerne i sagen, personlig jurisdiktion og jurisdiktion over emnet. Sagen her handler om personlig jurisdiktion.
I USA er der fri bevægelighed mellem de forskellige stater, så gennem domme er der etableret et system af regler for hvor man må anlægge en sag.
Det giver for eksempel ikke mening, at en domstol i Californien hører en sag mellem to borgere i New York. Og en dansker i Danmark skal have sikkerhed for, at han ikke pludselig bliver sagsøgt i USA for et trafikuheld i Danmark.
Reglerne er til for beskyttelse af den, der bliver sagsøgt. Det skal ikke være uforholdsmæssigt byrdefuldt at blive sagsøgt. Og sagsøger er jo den, der som udgangspunkt kan vælge.
Man ønsker også at undgå, at sagsøgeren “shopper” mellem forskellige domstole for at finde den, der ser mest venligt på sagsøgerens sag.
Generel og specifik jurisdiction
Som udgangspunkt er der to former for personlig jurisdiktion: Generel og specifik.
Hvis der er generel jurisdiktion i en stat, kan et selskab altid blive sagsøgt der, lige meget hvor sagen er opstået og hvad det handler om. Der er generel jurisdiktion i den stat hvor selskabet hører hjemme og i den stat hvor de har deres primære forretningssted. Så hvis et selskab hører hjemme i New York, kan man altid sagsøge dem der, også selvom man for eksempel har købt en bil af dem i Californien og den er gået i stykker mens man kørte igennem Texas.
Der er specifik jurisdiktion når et firma har vedvarende aktiviteter i en stat, og søgsmålet vedrører de aktiviteter. Så hvis man køber en bil af et firma i Texas, kan man også sagsøge dem i Texas, selvom de hører hjemme i New York. Man kan derimod ikke sagsøge firmaet i Texas, hvis man har købt en cykel af dem i en anden stat, og de ikke sælger cykler i Texas.
Og her bliver spørgsmålet så, hvor meget aktivitet et selskab skal have i en stat, før de kan blive sagsøgt i den stat.
Reglen om minimum kontakt
Den absolut vigtigste sag omkring personlig jurisdiktion har i mange år været sagen International Shoe Co. v. Washington (1945). Alle jurastuderende i USA læser sagen, og det er altid den første sag, der er citeret i domme omkring personlig jurisdiktion. Sagen fastlægger den gældende regel om, at der skal være en vis minimums kontakt mellem den sagsøgte og den stat, hvor sagen anlægges. Altså hvor meget der skal til før en stat har specifik jurisdiktion over et selskab.
Sagen omhandler et firma, der solgte sko i USA. Firmaet havde hjemme i Delaware, men havde deres primære forretningssted i Missouri. På grund af favorable regler, har mange selskaber hjemme i Delaware, også selvom det egentlig ikke er der, de har deres forretning.
Selskabet havde ansat 11-13 sælgere i staten Washington. Sælgerne mødtes med kunder og tog ordrer, og de ordrer blev sendt tilbage til firmaet i Missouri.
Højesteret fandt, at sælgernes tilstedeværelse i staten var tilstrækkelig kontakt til staten. Derfor kunne selskabet blive sagsøgt i staten Washington, i sager der havde forbindelse til deres tilstedeværelse i staten. Sagen blev baggrund for den generelle regel fremover, at selv med en mindre tilstedeværelse i en stat, kan et firma blive sagsøgt der. Men kun i forbindelse med deres aktivitet i staten. Den såkaldte minimums kontakt-test.
Ohio, Virginia eller Pennsylvania?
Den nye sag omhandlede en medarbejder, Robert Mallory, der havde arbejdet 20 år for et jernbaneselskab. Han havde arbejdet for selskabet i staterne Ohio og Virginia, men var senere flyttet til Pennsylvania. Mallory blev efter endt tjeneste diagnosticeret med kræft, der mentes at være opstået, da han arbejdede med farlige materialer for jernbaneselskabet. Mallory sagsøgte derfor selskabet ved en domstol i Pennsylvania. Selskabet havde aktiviteter i Pennsylvania, men Mallory havde aldrig arbejdet for selskabet der. Normalt ville man skulle sagsøge selskabet enten hvor det har hjemme, eller i den stat hvor søgsmålet var opstået, altså Missouri, Delaware, Ohio eller Virginia.
Pennsylvania har, som mange andre stater, en lov, der kræver, at hvis man skal drive forretning i staten, skal man registrere sig. Når et firma registrerer sig, skriver de under på, at alle søgsmål mod dem kan blive bragt i Pennsylvania. Noget mange har ment, at loven stred imod forfatningens 14. tillæg og de regler Højesteret har lavet i International Shoe sagen.
Pennsylvanias højesteret mente, at loven var i strid med forfatningen, og var enige med Jernbaneselskabet om, at de ikke kunne sagsøges i Pennsylvania.
En ualmindelig koalition
Højest overraskende, var Højesteret ikke enig. I en tæt afgørelse på 5 mod 4 dommere, med et flertal bestående af en blanding af liberale og konservative dommere, noget man ikke ofte ser, kom Højesteret frem til, at Mallory godt kunne sagsøge i Pennsylvania.
Højesteret støttede deres beslutning på afgørelsen i sagen Pennsylvania Fire Insurance Company of Philadelphia v. Gold Issue Mining & Milling Co. (1917). I denne sag fandt domstolen nemlig, at selskaber kunne blive sagsøgt, hvis de havde registreret sig i en stat og dermed havde accepteret at blive sagsøgt der. De fleste troede dog, at International Shoe sagen havde gjort op med denne sag, da den blev afgjort i 1945. Men Højesteret mente altså, at begge metoder til at kunne sagsøge et firma, stadig var lovlige.
Sagen kan få store konsekvenser, og ændrer på årtiers praksis på området. Det er ikke helt klart, om selskabet stadig skal have aktiviteter i staten. Den nye afgørelse nævner, at jernbaneselskabet havde aktiviteter i Pennsylvania, men støtter mest ret på, at selskabet var registreret i Pennsylvania. Så umiddelbart ser det ud til, at alle vil kunne sagsøge et selskab for alt, hvis de er registreret i en stat. Og de fleste store selskaber er i dag registreret i næsten alle stater.
Med den nye dom frygter nogen, at folk der vil sagsøge nu vil shoppe rundt og kunne anlægge sag i stat langt væk, der intet har med deres sag at gøre. Efter afgørelsen vil der nok være flere sager på vej, der skal afklare mere om hvor grænserne for den nye afgørelse ligger. Det bliver spændende at se hvordan retsstillingen kommer til at udvikle sig.