Højesteret tog en række principielle afgørelser i 2023 omkring race, religion og meget mere. Men det føltes alligevel som et roligt år efter 2022, hvor Højesteret kastede flere bomber ned i retssystemet. 2024 ser ud til at blive endnu et skelsættende år, og der ligger allerede mange sager om fundamentale spørgsmål og venter. Blandt andet flere afgørelser om Trump og om embedssystemet. Her er en gennemgang af de største sager fra 2023 og et kig frem mod 2024.
Korruption i Højesteret
Årets største historier fra Højesteret, var faktisk slet ikke en afgørelse, men derimod afsløringer omkring gaver til Højesteretsdommerne. Vi har tidligere skrevet om emnet her på siden.
Flere dommere har modtaget gaver fra rigmænd for millioner af kroner. Domstolen har en offentlig liste hvor gaver skal fremgå af, men det viste sig, at listen var meget mangelfuld. Herudover kom der i 2023 mere fokus på, hvor mange penge dommerne egentlig modtager og fra hvem.
Flere af de konservative dommere i Højesteret har modtaget store beløb fra konservative millionærer, der arbejder for at fremme en konservativ agenda, herunder omkring abort. De seneste år har Højesteret afgjort en række sager i en stærk konservativ retning. Så sammenhængen mellem den måde retten har dømt på og de store pengebeløb har fået tiltroen til Højesteret til at falde.
Skandalen fik Højesteret til at indføre et adfærdskodeks for dommerne, for at imødekomme kritikken. Men reglerne er så tandløse, at det næsten er lige meget. Og dommerne vil stadig kunne tage imod gaver uden problem.
Væk med positiv særbehandling
I 2023 gjorde Højesteret op med en mangeårig praksis på universiteterne om at bruge race som en faktor, når studerende bliver optaget på universiteterne. Det er blevet gjort for at give flere minoritetsstuderende mulighed for at komme på universitetet og for at opnå mere mangfoldighed blandt de studerende. For mange minoritetsstuderende, kan det af forskellige årsager være svært at komme ind på de prestigefyldte universiteter. Højesteret gav derfor i 1970’erne lov til, at skolerne kunne lægge vægt på ansøgernes race som én blandt flere faktorer. Men det er nu slut. Det førte til store protester, da det amerikanske samfund stadig er meget ulige, og at dette var en måde hvorpå universiteterne forsøgte at afbøde nogle af konsekvenserne af den ulighed.
Lovlig diskrimination af homoseksuelle
En ny lov i Colorado gjorde det ulovligt for erhvervsdrivende at diskriminere på baggrund af blandt andet seksuel orientering. En webdesigner, der ville til at lave bryllupshjemmesider, anlagde sag for at få afklaret, om hun ville kunne sige nej til potentielle homoseksuelle kunder. Læs mere om sagen her.
Højesteret kom frem til at webdesignerens religiøse holdning om, at et ægteskab kun kan være mellem en mand og en kvinde, vejede tungere end hensynet til det par der ville købe en hjemmeside.
Det viste sig dog under sagen, at kvinden slet ikke var begyndt at udbyde bryllupshjemmesider, og at en henvendelse fra en homoseksuel kunde var falsk og opdigtet til sagen. Så der var faktisk ikke rigtig et egentligt problem. Dommen kom derfor til at virke som om, at Højesteret bare gerne ville udtale sig omkring LGBTQ issues og den igangværende kulturkamp i USA, og at den sag aldrig skulle være kommet hele vejen til Højesteret.
Politisering af Højesteret
Der har været meget snak omkring det konservative flertal i Højesteret. I mange højt profilerede sager, har de konservative dommere stået sammen om at ændre loven. Specielt i 2022 svingede de konservative dommere hammeren, og ændrede reglerne omkring blandt andet abort og våbenlovgivning.
De største sager i år blev også afgjort langs de politiske linjer i Højesteret, blandt andet de to sager vi kigger på i dag. Men generelt er dommerne fundet sammen på kryds og tværs i forskellige sager for at danne et flertal. I 2023 var det faktisk oftere koalitioner over den politiske midte eller en enig Højesteret, der kom med afgørelsen.
Det skal blive spændende at se i 2024 om den trend fortsætter, eller om det blot handlede om, at sagerne i 2023 ikke var af politisk karakter på samme måde. 2024 byder dog på en lang række meget politiske sager, herunder sager om Trump.
Sager om Trump
2024 kommer til at stå i Trumps tegn, og Højesteret er ingen undtagelse. Lige nu ligger der allerede to store spørgsmål omkring Trump, som Højesteret skal se på. Først er der et spørgsmål fra Trumps straffesag, om hvorvidt Trump er immun fra søgsmål for handlinger han foretog mens han var præsident. Selve spørgsmålet er nok et long shot, men det er afgørende for hvor hurtigt sagen kan komme i gang eller om Trump kan trække sagen i langdrag. Trump bragte spørgsmålet op for at forlænge sagen. Som modtræk tog anklageren sagen direkte til Højesteret, for at få en hurtigt afgørelse.
Det næste spørgsmål vedrører, hvorvidt Trump kan fjernes fra stemmesedlerne i de forskellige stater, for hans deltagelse i stormen på Kongressen 6. januar 2021. En domstol i Colorado har netop taget Trump af stemmesedlen til næste års valg. Det kan skabe kaos forud for valget, hvis nogle stater begynder at tage en kandidat af stemmesedlen. Så Højesteret bliver nødt til at skride ind og træffe en afgørelse, inden valget går i gang.
Trump har indsat tre af de dommere, der nu sidder i Højesteret, og Højesteret har generelt et flertal af konservative dommere. Det er dog endnu ikke klart, om de også er pro Trump. Det bliver spændende at følge, hvor langt de vil strække sig for Trump i de sager der skal for retten i 2024.
Sager der kan skabe kaos
2024 bliver også året hvor Højesteret skal høre en række sager der vedrører hvordan det amerikanske embedssystem fungerer. Det er sager der udfordrer den måde som tingene er blevet gjort på i årtier i USA.
Den første sag handler om, hvor stor magt statslige styrelser har. Styrelserne får magt gennem love udstedt af Kongressen. Men ofte kan lovene være skrevet meget bredt. Siden sagen Chevron v. NRDC (1984) har domstolene generelt overladt mange beslutninger til styrelserne, så længe det ikke var helt ude i hampen det styrelserne besluttede sig til. Den her sag udfordrer den praksis, og kan føre til mindre frihed til styrelserne. Det vil betyde, at der er flere beslutninger, der skal gennem det politiske system i Washington, DC, der ikke altid er så velfungerende. En afgørelse kan derfor betyde, at meget af regeringens arbejde går i stå.
En anden sag vedrører også offentlige styrelser, men handler om i hvilket omfang de kan træffe afgørelser der kan medføre straf. Den amerikanske forfatning indeholder en ret til retssagsprøvelse med en jury. Men gennem mange år har det været fast praksis, at mange styrelser selv har domstolslignende organer, der træffer afgørelse i forskellige sager. Hvis alle disse sager skal til at høres af domstolene, vil det fuldstændig ligge systemet ned og sætte regeringsarbejdet i stå.
En sidste sag, der skal nævnes, er en sag om hvordan skattemyndighederne kan indkræve skatter. Sagen sætter spørgsmålstegn ved en skat på de store selskabers værdier i udlandet. Generelt bliver virksomheder først beskattet når indtægten hives hjem til USA, men Kongressen fandt en måde at beskatte disse store beløb. Hvis den måde at indkræve skatter på invalideres, vil det medføre et kæmpe hul i statskassen på milliarder af dollars.
Alle disse sager er båret frem af republikanske kræfter i samfundet, der generelt ønsker mindre regulering og et mindre magtfuld statsapparat. Og siden der nu er et stort konservativt flertal i Højesteret, kommer mange af disse sager nu frem.
Mere Gerrymandering
I 2023s mest overrasende afgørelse, kom Højesteret frem til, at delstaten Alabama havde tegnet deres valgdistrikter på en måde der diskriminerende overfor sorte borgere. Mange havde forventet, at Højesteret ville holde med de republikanske politikere i Alabama. Disse afgørelser har stor praktisk betydning, fordi en ændring i valgkortet kan medføre en ændring i hvor mange republikanere og demokrater der bliver valgt til Repræsentanternes Hus, hvilket hurtigt kan ændre hvem der har flertal der.
I 2024 skal Højesteret se på endnu en sag om gerrymandering. Altså den øvelse, at man med vilje tegner et valgkort således, at man får flest mulige medlemmer valgt ind. Højesteret har længe holdt sig ude af disse spørgsmål, men har nu taget en aktiv rolle, hvis det involverer diskrimination af minoriteter. Sorte borgere stemmer oftere på demokraterne, så valgkredsene bliver ofte af republikanerne tegnet for at mindske de sorte borgeres indflydelse. Den nye sag er fra delstaten South Carolina, der også har tegnet et valgkort, der er til fordel for republikanerne, og måske i den forbindelse har diskrimineret mod sorte borgere.