En webdesigner fik medhold i, at hun havde ret til at afslå at lave en hjemmeside for et homoseksuelt par på baggrund af hendes religion. Retten fandt, at diskriminationen var beskyttet under forfatningens ret til ytringsfrihed.
Webdesigneren i Colorado
Colorado har, som mange andre stater, en lov, der forbyder diskrimination på baggrund af en række karakteristika, såsom race, religion og seksuel orientering. Loven gælder for stort set alle, der sælger varen til offentligheden. (Colo. Rev. Stat. §24–34–601(2)(a)).
Sagsøgeren er en webdesigner, der bor i Colorado. Webdesigneren havde overvejet at begynde at lave specielt designede bryllupshjemmesider. Men hun var ifølge sin forklaring nervøs for, om Colorados lov ville tvinge hende til at lave hjemmesider omhandlende homoseksuelle par.
Ifølge sagsøger, er hun kristen og mener, at et ægteskab kun kan være mellem en mand og en kvinde. Hun ville ikke have problemer med at lave opgaver for homoseksuelle par generelt, for eksempel en fødselsdags hjemmeside. Men hun vil ikke kreere indhold, der fejrer et homoseksuelt ægteskab. Derfor lagde hun sag an, for at få domstolens ord for, at hun gerne må sige nej til en sådan bestilling.
Ytringsfriheden vejer tungere
Flertallet i Højesteret nåede frem til, at loven var i strid med det første tillæg til USA’s forfatning, da det var en trussel mod ytringsfriheden. Højesteret har tidligere fundet, at ytringsfriheden indbefatter både ytringer, men også retten til ikke at blive tvunget til at ytre sig.
I den her sag mente Højesteret, at loven potentielt ville tvinge webdesigneren til at lave en hjemmeside, hvor hun ikke var enig i formålet. Og det er imod hendes ytringsfrihed. Hun kan ikke blive tvunget til at lave en hjemmeside, der hylder et homoseksuelt ægteskab, når det er imod hendes overbevisning.
Højesteret lagde også vægt på, at det ikke er fordi en potentiel køber er homoseksuel, at webdesigneren ikke vil lave en hjemmeside til dem. Men derimod fordi hun er uenig i indholdet på siden. Det handler altså om indholdet, og ikke personen.
Der kan være undtagelser til ytringsfriheden, hvis der er andre hensyn, der vejer tungere. Men Højesteret fandt ikke, at det at undgå diskrimination af homoseksuelle, var tungtvejende nok.
Højesteret gjorde dog klart, at denne nye regel kun omhandlede situationer, hvor der er tale om et skræddersyet artistisk produkt, udført til situationen. En person, der sælger masseproducerede varer, vil derfor ikke kunne diskriminere på samme måde. Så en virksomhed kan altså ikke sige, at de ikke vil leje stole ud til et homoseksuelt bryllup.
Et mindretal af dommere i Højesteret var uenige. De mente, at det var klart etableret i Højesterets praksis, at folk der sælger varer til offentligheden, ikke må diskriminere. De henviste til en sag om samme lov, der var afgjort 5 år tidligere. Mindretallet mente også, at det i praksis ikke giver mening at sige, at det her handler om indholdet og ikke personen. Det at afvise at lave produktet, er diskrimination, lige meget hvad. Og det har en utrolig stor symbolsk værdi, når man giver lov til at diskriminere mod en minoritet.
En kage og en hjemmeside
Som nævnt afgjorde Højesteret i 2018 en anden sag om den samme lov fra Colorado. Her var det et bageri, der nægtede at lave en kage til et bryllup for et homoseksuelt par. Her undgik retten endeligt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfriheden trumfer retten til ikke at blive diskrimineret imod.
Dommen præciserede dog, at det ville komme an på, hvad for en slags arbejde der var lagt i kagen. Hvis det var en hvid almindelig samlebåndskage, der skulle bruges til et bryllup, ville bageren sandsynligvis ikke have lov at diskriminere. Men hvis kagen skulle specielt designes med budskaber, der støtter homoseksuelle ægteskaber, var sagen måske en anden.
Det er altså en noget uklar situation. Den nye dom vedrørende webdesigneren, er også smal. Dommen gør det ikke klart, hvilke varer man ellers må diskriminere ved salg af. Man må gå ud fra, at det kun vedrører varer, som skal speciallaves og som i sig selv har et budskab omkring homoseksuelle ægteskaber. Et tænkt eksempel kunne være skrivelse af en festsang, hvis det var noget de brugte i USA.
Sagen der ikke fandtes
Under sagen påstod webdesigneren, at hun havde fået en anmodning om at lave en bryllupshjemmeside for et homoseksuelt par. Det er efterfølgende kommet frem, at den anmodning var falsk, og måske fabrikeret af designeren selv. Personen, der efter sigende havde sendt anmodningen, kendte intet til det og er i øvrigt gift med en kvinde.
Dette skabte skarp kritik mod Højesteret for at have truffet afgørelse i en sag uden en egentlig tvist.
Resultatet var dog nok blevet det samme med eller uden en ægte henvendelse. De fleste sager bliver anlagt fordi der er en tvist. Men man kan godt få sin sag hørt af domstolen alligevel, hvis der er stor sandsynlighed for, at en lov vil blive brugt mod en. Så kan domstolen tjekke, om loven er forfatningsstridig.
Symbolværdien
Det mange nok egentlig er utilfredse med, er at det egentlig er en non-sag. Og at det i virkeligheden handler om højrefløjens kamp mod LGBT-personer. I praksis er det sandsynligvis ikke et stort problem. De fleste homoseksuelle par har ikke lyst til at give deres penge til nogen, der er imod deres ægteskab. Og de fleste der udbyder varer vil bare gerne sælge en masse varer.
Så det hele virker som en meget opstillet og teoretisk sag. Fakta i sagen var næsten skræddersyet således, at Højesteret kunne sige, at diskriminationen var i orden.
Lige nu er der et stort højreorienteret flertal i Højesteret, og mange føler nok, at de bare har set en mulighed for at score en sejr her, selvom der egentlig ikke er et reelt problem.
Og selvom sagen nok ikke vil få store praktiske konsekvenser, så kan det føles utroligt ydmygende for homoseksuelle par at blive fortalt af landets Højesteret, at man gerne må diskriminere mod dem. At de er en form for andenrangsborgere.
Sagen kan også starte en lavine af sager, hvor det vil blive afprøvet præcist i hvilke situationer man så må diskriminere i.