Biden lovede i valgkampen, at han ville eftergive en del af den studiegæld, som mange amerikanere kæmper med. Men nu har højesteret forkastet forslaget, da Biden ikke havde hjemmel til at træffe den beslutning.
Et forgældet system
I august sidste år eftergav præsident Biden noget af den studiegæld, der tynger mange amerikanere. I USA kan man gå gratis i folkeskole og på gymnasiet. Men hvis man skal have en uddannelse udover det, koster det penge. Hvor meget det koster varierer fra skole til skole, men det kan være store summer, og nemt løbe op i 500.000 kr. om året på de mest prestigefyldte universiteter. Det kan blive til mange penge, hvis man for eksempel tager en bachelor- eller kandidatuddannelse. Så mange amerikanere går rundt med en meget stor gæld, inden de overhovedet er kommet ud på arbejdsmarkedet.
Gælden er oftest optaget gennem lån, der er regulerede af offentlige aftaler. Så regeringen har en vis magt over afbetalingen af gælden. I 2003 vedtog kongressen en lov for at hjælpe studerende, der har problemer med at betale deres afdrag, på grund af en nødsituation. Den såkaldte Heroes lov. Loven gav også magt til uddannelsesministeren til at eftergive studiegæld i specifikke situation nævnt i loven, f.eks. hvis en skole lukker. Loven giver også ministeren hjemmel til at lave ændringer i loven, hvis nødvendigt. Fortolkningen af denne ret til ændringer er, hvad parterne er uenige om.
Trump brugte samme lov
I 2020 brugte Donald Trump loven til at sætte betalinger på studiegæld i ro, på grund af COVID-pandemien. Mange amerikanere mistede arbejdet og mange havde svært ved at betale deres afdrag. Præsident Biden videreførte denne plan, men lovede også at skære noget af gælden af. Han foreslog at skære 10.000 dollars (omkring 65.000 kr.) af gælden for alle de tjente under 125.000 dollars (omkring 850.000 kr.) om året, og op til 20.000 dollars (omkring 130.000 kr.) for en anden mindre gruppe. Dette ville samlet beløbe sig på 400 milliarder dollars i gældseftergivelse. Biden brugte samme lov som grundlag for at eftergive gælden.
I oktober i 2023 udløber bero sætningen af gældsbetalingen, og folk skal dermed snart begynde at betale af på deres studiegæld igen.
Hvem kan sagsøge?
Flere stater, der har republikanske ledere, gik sammen om at sagsøge Biden over planen om eftergivelse. Allerede her var højesteretsdommerne uenige om, hvorvidt staterne overhovedet kunne sagsøge. Højesteret har fortolket den amerikanske grundlovs art. 3 således, at det kun er sagsøgere, der har lidt et konkret tab eller skade, der kan sagsøge, og man kan ikke sagsøge på vegne af andre, der har lidt skade. Så enhver kan altså ikke bare lægge sag an, selvom det er noget de er uenige med.
I Missouri er det et uafhængigt statsligt selskab, der administrerer lånene. Det selskab ville miste en masse indtægter, hvis en masse studiegæld blev eftergivet, da selskabet ville kunne opkræve færre gebyrer. Firmaet har selv holdt sig ude af sagen og har ikke ønsket at deltage. Der er ingen tvivl om, at selskabet har lidt et tab, og selv ville kunne sagsøge i sagen.
Flertallet i Højesteret mente dog, at fordi firmaet var statsligt ejet, kunne staten Missouri godt sagsøge. Et mindretal af dommere mente, at selskabet selv godt kunne have sagsøgt, men at staten Missouri ikke kunne sagsøge på andres vegne.
Et fortolkningsspørgsmål
Dommerne var lige så uenige om, hvordan sagen skulle afgøres. Flertallet mente ikke, at uddannelsesministeren havde hjemmel til at frigive så meget gæld. Flertallet mente, at fordi der stod i loven, at ministeren kunne lave ændringer i loven, skulle det forstås som mindre ændringer. Ministeren kunne derimod ikke lave loven helt om.
Flertallet baserede også deres afgørelse på en omdiskuteret juridisk teori, der vedrører store beslutninger. Teorien foreskriver, at hvis der skal tages meget store beslutninger, skal det ske via lov, og ikke via regeringen. Flertallet mener, at der skal være tydelig hjemmel i en lov til at kunne lave en så stor ændring som her, på mange milliarder dollars.
Mindretallet fortolkede loven således, at når der stod i loven, at der kunne laves ændringer, så kunne der laves ændringer. De mente ikke, at det omhandlede størrelsen på ændringen. Og fastholdt, at ændringen var i tråd med det loven var sat i verden for. Loven var lavet til at hjælpe folk med deres gæld i nødsituationer, hvilket var tilfældet her i forbindelse med COVID-pandemien. Mindretallet forkastede også teorien om store beslutninger, og mente at flertallet var i gang med at tage politiske beslutninger, der burde overlades til politikerne.
Et politisk spørgsmål
Flertallet og mindretallet fordelte sig efter de politiske linjer i Højesteret, hvor det højreorienterede flertal traf afgørelsen. At et spørgsmål om fortolkning af en lov, er delt langs politiske linjer, viser at det også en meget politisk sag, der handler om mere end undervisningsministerens autoritet.
Biden har udtalt, at han vil forsøge på andre måder at få planen gennemført. Planen ville kunne gennemføres ved at lave en lov i kongressen, men her er der dog sandsynligvis ikke flertal i begge kamre til planen. Faktisk blev der gennemført en lov for at forhindre Bidens plan, men den lov lagde Biden veto mod. Så Biden må finde en hjemmel et andet sted, hvis han skal have planen igennem.