De sociale medier er mere populære end nogensinde, og spiller i dag en stor rolle i de fleste liv. De fleste, ung som gammel, bruger hver dag et eller flere sociale medier. De regler der regulerer medier i USA, er dog ofte fra før der var noget der hed sociale medier. De er lavet i en tid med aviser og TV. Derfor begynder der at opstå en masse juridiske problemstillinger omkring sociale mediers retsstilling. Er et socialt medie at sidestille med de klassiske medier som f.eks. aviser? Gælder der andre regler på internettet?Udfaldet af de sager vil få stor betydning for hvordan de sociale medier ser ud i fremtiden.
Netop nu er der to sager om regulering af de sociale medier, der er nået til højesteret. Sagerne tog sin begyndelse i forbindelse med stormen på Kongressen den 6. januar 2021. I tiden efter angrebet følte mange republikanere, at republikanske stemmer blev undertrykt eller censureret på de sociale medier. Donald Trump blev f.eks. smidt af Twitter, da man var bange for at hans udtalelser skulle føre til mere vold. De fleste sociale medier udfører i et eller andet omfang kontrol med hvad deres brugere siger, og sletter udtalelser om opfordring til vold, misinformation mv.
I de stærkt republikanske stater Texas og Florida, indførte politikerne love i kølvandet på 6. januar angrebet, der skulle stoppe sociale medier fra at udelukke brugere baseret på deres politiske ståsted. Lovene foreskriver blandt andet, at brugere skal have en individuel forklaring, hvis deres opslag bliver fjernet. Altså en indskrænkning i de sociale mediers selvbestemmelse om, hvad der skulle være på deres site. Men også en stor administrativ byrde for de sociale medier, der i praksis kan gøre det umuligt at moderere indholdet på siden, hvis alle skal have en individuel forklaring.
De to love har en del til fælles, men sagerne ved domstolene endte alligevel med modstridende resultater. Loven fra Florida blev fundet i strid med forfatningen af den 11. kredsret, mens loven fra Texas blev godkendt af den 5. kredsret. Det handler dog nok mere om de enkelte domstole, end om indholdet af loven. Den 5. kredsret, der dækker Texas, Louisiana og Mississippi, er kendt for at være den mest konservative i landet, og giver ofte grønt lys til nye republikanske love, som ikke ville blive accepteret andre steder i USA. Når to kredsretter er uenige om et spørgsmål, bliver højesteret ofte nødt til at træde ind, så der ikke gælder forskellige regler i forskellige dele af landet. Sådan landede sagen på højesterets bord.
I 1974 afgjorde højesteret en anden vigtig sag om ytringsfrihed, der tog stilling til en række lignende spørgsmål; Miami Herald Publishing Company v. Tornillo (1974). En avis i delstaten Florida havde skrevet nogle kritiske artikler omkring Pat Tornillo, der var en kandidat til delstatens Kongress. Tornillo krævede at få lov til at svare igen på artiklerne i avisen. Florida havde på det tidspunkt en lov der sagde, at enhver politiker, der blev kritiseret af en avis, havde ret til at få deres svar bragt i avisen.
Avisen indbragte sagen for retten, da de mente, at loven var i strid med forfatningens beskyttelse af ytringsfrihed. I det første tillæg til den amerikanske forfatning står der at lovgiver ikke må vedtage love, der undertrykker ytringsfriheden eller den frie presse. Højesteret fandt dengang, at loven var i strid med forfatningen, da den pålagde medier bøder, hvis mediet ikke overholdt loven, hvilket ville undertrykke ytringsfriheden for avisen.
Sagen om de sociale medier handler egentlig om det samme. Hvad har et socialt medie af ytringsfrihed og har det ret til at bestemme over hvad der skal ligge på deres medie? Eller er sociale medier mere bare en slags opslagstavle, hvor folk kan hænge op hvad de har lyst.
De to staters argument var, at sociale medier bare videregiver hvad andre udtrykker, og ikke selv har en selvstændig ytringsfrihed til at censurere brugerne. Staterne mente videre, at den moderering, som de sociale medier foretager af opslag, ikke havde beskyttelse som selvstændige ytringer.
Repræsentanterne for de sociale medier var uenige, og forklarede at det var utroligt vigtigt både for brugerne og for annoncørerne, at medierne sorterede i det, der blev lagt op. Herudover understregede de, at det ville være et brud på deres ytringsfrihed, hvis der blev sat grænser for hvad de kunne slette af indhold.
Begge sider var dog enige om, at sagen vil blive afgørende for internettets fremtid. Hvis staternes love træder i kraft, vil de sociale medier få svært ved at slette indhold og det vil blive sværere at stoppe brugere fra at sprede misinformation. Herudover kan det også føre til, at stater vil forsøge at indføre endnu mere strikse love omkring hvad de sociale medier må og ikke må.
Et af de basale spørgsmål er altså, hvad en ytring er. Når et socialt medie sletter et opslag, er det så en ytring, der skal beskyttes? Er et socialt medie mere som et telefonselskab, der bare sender din meddelelse videre til modtageren, eller er de mere som en avis eller en boghandel, altså et sted der udvælger information for deres brugere.
I sagen fra 1974, kunne Florida ikke tvinge avisen til at skulle bringe noget på deres sider, som de ikke havde lyst til. Har et socialt medie den samme beskyttelse?
De fleste dommere på begge sider af det politiske spektrum så ud til at være skeptiske overfor lovene. Det har længe været en fast praksis, at redaktionelle beslutninger om hvilket indhold et medie vil bringe, anses som ytringer, der er beskyttelsesværdige. De fleste dommere ser ud til at se på sociale medier på samme måde som en avis. Der var dog enkelte af de konservative dommere, der så ud til at være mere enige med de to stater.
Som det meste andet i USA, er dette et emner, der følger de politiske linjer mellem partierne. Trump har erklæret sin støtte til loven i Florida, som han mener bør opretholdes, mens Biden-administrationen har bedt højesteret om at finde begge love ugyldige.
Flere har dog også advaret højesteret om ikke at gå for voldsomt til værks. Hvis dommerne kom frem til, at ingen kunne bestemme hvad der står på de sociale medier, ville det også sætte grænser for hvordan det offentlige kan regulere de sociale medier i forhold til andre emner, som databeskyttelse og forbrugerrettigheder. Biden-administrationen ønskede derfor en mere snæver afgørelse, der stoppede de to nye love, men ikke satte en stopper for fremtidig regulering, hvis det er nødvendigt af vægtige samfundsmæssige hensyn.
Afgørelsen forventes ikke at komme før til sommer, men efter høringen ser det umiddelbart ud til, at et flertal af dommerne ser kritisk på de to love. Hvad rækkevidden af afgørelsen vil blive, er der stor usikkerhed omkring. En ting er dog sikkert. Den her afgørelse vil få store konsekvenser for de sociale medier fremover.