Der har de seneste måneder været en del snak om, hvorvidt Trump kunne fjernes fra stemmesedlen til valget næste år. Spørgsmålet vedrører en ofte overset paragraf i den amerikanske forfatning. som de fleste nok havde glemt overhoved fandtes. Paragraffen blev indført efter den amerikanske borgerkrig, for at holde tidligere ledere fra sydstaterne, der gjorde oprør mod USA, fra at få ledende stillinger i regeringen. Og så er paragraffen stort set ikke blevet brugt siden. Det er ikke ofte, at landet står i den situation. Men Trump har det med at gøre mange glemte dele af lovgivningen relevant igen.
Paragraffen foreskriver, at man ikke kan blive præsident, hvis man tidligere har besiddet et højt embede og samtidig gjort oprør mod staten. Sagerne handler om, hvorvidt Trumps opførsel i forbindelse stormløbet på Kongressen den 6. Januar 2021 gør, at han er udelukket fra at kunne stille op som præsident igen.
Efter flere måneders snak, er sagen nu pludselig eksploderet, her få uger før primærvalget går i gang. Tre stater, Michigan, Minnesota og Californien, har afvist at tage Trump af stemmesedlen. Mens to andre, Colorado og Maine, har beordret at Trump tages af stemmesedlen. USA står derfor lige nu i den situation, at Trump kan stille op i nogle stater, men ikke i andre. Det er helt åbenbart uholdbart, når der skal vælges en præsident for hele landet.
Derfor går alle nu og holder vejret, mens vi venter på at højesteret skal gå ind i sagen. Højesteret har ikke meldt ud, om de tager sagen endnu, men det er næsten utænkeligt, at de ikke skulle gå ind i sagen. Det handler om fortolkning af forfatningen, hvilket hører til højesterets bord. Og derudover er der også så meget på spild, at landets øverste domstol bliver nødt til at skride ind.
Der er tre større spørgsmål, som højesteret skal tage stilling til:
For det første skal domstolen svare på, hvem det egentlig er, der kan bestemme om Trump skal blive på stemmesedlen. Det er et utroligt politisk spørgsmål, som også er sprængfarligt. Så er det domstolene der skal bestemme det? Eller er det noget, Kongressen må tage stilling til. Det fremgår ikke af paragraffen. Højesteret har historisk set forsøgt at holde sig ude af politiske spørgsmål, og ladet det være op til politikerne. Det kunne være en måde at løse sagen på for Højesteret, ved at sige, at det er Kongressen der skal tage stilling til det her.
Det andet spørgsmål er, om en tidligere præsident overhoved falder under bestemmelsen. En lavere instans i Colorado mente ikke, at bestemmelsen fandt anvendelse. I bestemmelsen er der nævnt en liste af tidligere embeder, som ikke kan blive præsident, hvis de har gjort oprør mod staten. Men her er præsidentembedet ikke nævnt. På den anden side, vil bestemmelsen ikke give mening, hvis en tidligere senator er udelukket fra at blive præsident efter et oprør, men en tidligere præsident, der har endnu mere magt, ikke på samme måde er udelukket.
Det sidste spørgsmål er så, om Trump deltog i oprør mod staten. Bestemmelsen giver ikke mange oplysninger om hvad der skal til, og vi har ikke nogle tidligere domme at læne os op ad. Hvor meget skal der til? Trumps argument er, at han slet ikke var til stede ved angrebet på Kongressen. Han holdt blot en tale til demonstranterne og postede på sociale medier.
Herunder ligger også spørgsmålet, om man skal være dømt for en forbrydelse for at blive udelukket og hvorvidt Trump kan påberåbe sig ytringsfrihed, da hans deltagelse kun var baseret på ytringer.
Det er svært at gætte, hvordan højesteret vil løse sagen. Men de vil sandsynligvis forsøge at finde en måde at blive enige på om resultatet. Det vil hælde mere benzin på bålet i USA, hvis dommen bliver afsagt kun af konservative dommere, og løber langs de politiske linjer i retten. For at få en afgørelse, der vil blive accepteret i befolkningen, bliver de nødt til at finde et bredt kompromis. Så det ikke bare er endnu en politisk beslutning.
Det er svært at forestille sig, at de konservative dommere vil gå med til at udelukke Trump fra valget. Generelt er dommere påpasselige med at blande sig i politik. Og det ville være en stor indblanding, hvis en domstol går ind og fjerner en kandidat. Det kan føre til, at domstole rundt om i landet vil forsøge at fjerne kandidater, de ikke er enige med. Der er allerede stater der har svoret at fjerne Joe Biden fra stemmesedlen. Så Trump får sandsynligvis lov at blive på stemmesedlen.
Men hvordan højesteret kommer til resultatet, er svært at spå om. Højesteret vil nok gerne undgå at gå ind i en længere diskussion om, hvorvidt Trumps handlinger kan betragtes som oprør mod staten. Man ønsker ikke igen at skulle gå ind i detaljerne omkring stormløbet på Kongressen. Så hvis højesteret kan finde en måde at beholde Trump på stemmesedlen, uden at gå ind i en større analyse, vil de sikkert vælge det. Det kunne for eksempel være ved at sige, at Trump kun kan fjernes af Kongressen, og dermed sende aben videre. Eller at komme frem til, at en tidligere præsident slet ikke falder under bestemmelsen.
Det er lang tid siden, der har været så stor fokus på højesteret. Sidste gang USA’s højesteret gik direkte ind i en præsidentiel valgkamp, var da George Bush slog Al Gore knebent i 2000. Her endte USA’s højesteret med at skride ind og stoppe optællingen. Det er noget de fleste husker og mange mener var politisk indblanding fra højesteret. Det vil man gerne indgå denne gang.