Abort har været et af de mest diskuterede emner i USA de seneste år. Især siden 2022, hvor Højesteret omstødte afgørelsen i sagen Roe v. Wade og fjernede retten til abort for amerikanerne. Et flertal i befolkningen støtter i dag retten til abort. Så hvis abort bliver et vigtigt emne frem mod valget, vil det være en kæmpe hjælp for Bidens chancer for at blive genvalgt.
Med Højesterets afgørelse er der nu ikke en føderal ret til abort i USA. Det er op til de enkelte stater at lave deres egne regler. Mange stater havde lovgivning klar, der trådte i kraft da Roe v. Wade blev omstødt. I mange af staterne i USA, er der nu meget strikse regler om abort. F.eks. i Texas og Idaho, hvor man kun kan få en abort hvis moderens liv er i fare. I ingen andre situationer er det lovligt. Og lægerne kan blive sendt i fængsel, hvis de hjælper en kvinde med at få abort.
Lov fra 1980’erne
De nye sager vedrører en lov fra 1986: The Emergency Medical Treatment and Active Labor Act (EMTALA). Loven havde til formål at forhindre hospitaler i at “dumpe” patienter, der ikke havde en sygeforsikring eller råd til at betale. EMTALA foreskriver, at hospitaler, der modtager akutpatienter og som modtager refusion fra den offentlige sygeforsikring, skal foretage en screening og stabiliserende behandling af patienten, når der er tale om akut situation. Uanset om patienten kan betale eller ej. Først når patienten er blevet stabiliseret, må hospitalet sende patienten videre. Før loven havde der været eksempler på hospitaler, der bare sendte patienter videre eller ud på gaden, selvom de var akut syge, hvis de ikke kunne betale.
Efter retten til abort blev fjernet, udarbejdede sundhedsministeriet en ny vejledning, der gør det klart, at hospitaler under loven skal tilbyde en abort, hvis det er det der er brug for, for at stabilisere patienten i en akut situation. Abort er ikke specifikt nævt i loven, den omhandler blot al behandling, der vil kunne hjælpe til at stabilisere en patient.
Sag fra Texas
Texas sagsøgte sundhedsministeriet over vejledningen, da Texas mener, at det er delstatens egen lov om abort der skal gælde. Altså, at der kun kan tilbydes abort, hvis moderens liv er i fare. Under EMTALA er det nok, at det er en akut situation, hvor patienten har brug for at blive stabiliseret. Altså er der stor forskel på hvor syg en kvinde skal være for at kunne få en abort, under de to love.
Domstolen for det femte føderale distrikt har netop afsagt dom i sagen. Det føderale retssystem er delt op i elleve distrikter i USA. Det femte distrikt dækker delstaterne Texas, Louisiana og Mississippi, og anses for at være stærkt konservativt og ekstremt strikse i spørgsmål, der vedrører abort.
Domstolen erklærede sig enig med Texas, og fandt at den føderale regering ikke kunne tvinge Texas til at tilbyde aborter, udover hvad der fremgår af Texas´ egen lov. Domstolen lagde vægt på flere forskellige forhold.
EMTALA foreskriver ikke specifikt hvilke former for behandling, der kan hjælpe til at stabilisere en patient i en akut situation. Men loven nævner dog, at for gravide kvinder kan stabilisering være, at kvinden føder, hvilket inkluderer moderkagen. Retten lægger vægt på, at loven ikke specifikt nævner abort eller andre former for behandling i tilfælde af en gravid kvinde der har en akut situation. Derfor mener retten ikke, at loven foreskriver abort som en mulighed, og det derfor er Texas’ lov som gælder. Ifølge domstolen er lovens formål blot at gøre patient-dumping ulovligt. Loven har ikke til hensigt at bestemme lægefaglige emner. Dette er op til delstaterne selv.
Et andet argument vedrører, hvorvidt den føderale lov har forrang frem for Texas’ egen lovgivning. Det fremgår af EMTALA, at den ikke har forrang i forhold til delstaternes regler, medmindre de er direkte i strid med hinanden. Inden for de områder, hvor den føderale regering efter forfatningen kan lovgive, har den føderale lovgivning forrang frem for delstaternes love. Domstolen kom frem til, at siden EMTALA ikke nævner abort, så har den ikke forrang i forhold til Texas’ lov. Da de to love så ikke er direkte i strid med hinanden.
Domstolen lægger også vægt på, at EMTALA refererer til patienter som individer. Heri læser domstolen, at den definition også inkluderer fostre og mener derfor, at hospitalerne også skal sørge for at stabilisere ufødte børn. Derfor kan aborter ikke tillades under lovens text, da hospitalerne også har et hensyn at tage til ufødte børn.
Dommen i Idaho
Idaho har ligesom Texas et næsten totalt forbud mod abort. Kun i tilfælde, hvor moderen er ved at dø, må læger foretage en abort. Så samme problemstilling har fundet vej til domstolene i Idaho.
En lavere retsinstans i det føderale system har afsagt dom i sagen, og er kommet frem til det modsatte resultat, i forhold til loven i Texas. Dommeren kom frem til, at de to love var modstridende, og at en læge ikke ville kunne leve op til begge love på samme tid. For under den ene lov kan lægen stå i en situation, hvor en abort er den korrekte behandling for en patient, hvilket lægen skal foretage under den føderale lov. Men den samme behandling kan være i strid med loven i Idaho. Og i den situation har føderal lovgivning forrang.
Dommeren lagde også vægt på, at der kan opstå situationer hvor en kvinde på grund af grviditeten er meget syg, men at lægen skal vente på, at hun er døden nær, før lægen må give en abort og redde kvindens liv. Det vil forsinke den rigtige behandling som en læge bør give. Ved retssagen vidnede lægefagligt personale, som forklarede, at Idaho’s lov kan føre til, at kvinder på kan ende med varige men, amputationer eller kroniske sygdomme. Der er situationer hvor kvinder under graviditeten bliver syge, og hvor en abort kan redde kvinden fra varige men, men hvor det ikke er sikkert, at deres liv er i fare. I de situationer skal lægen vente på, at kvinden får det dårligere, før en abort er lovlig. Og den ekstra ventetid kan føre til varige skader.
Derudover pointerede dommeren også, at Idaho’s lov gør, at læger vil være virkelig påpasselige med at foretage aborter, eller helt at undlade det, selvom det medicinsk er nødvendigt. Fordi Idaho’s lov har så strenge straffe for læger, der foretager aborter. Lægerne vil derfor være på den helt sikre side, og vente længere end de burde med at give aborter, fordi de kan ende i fængsel eller få frataget deres autorisation.
På vej mod Højesteret
Afgørelsen vedrørende loven i Texas var ikke overraskende. Domstolen i det femte kreds er kendt for at være blandt de mest højreorienterede i landet. Det er ofte her, at de mest kontroversielle afgørelser kommer fra. Af de tre dommere, der traf afgørelser, er to udpeget af Trump og en af George Bush.
Afgørelsen i Idaho var blevet appelleret til den niende kreds i USA, der indbefatter alle staterne i det vestlige USA, og som anses for at være mere liberal. Domstolen havde i første omgang ladet Idahos lov stå, mens de tog sagen op til behandling.
Det er ofte uenigheder mellem de forskellige kredse, der gør at Højesteret går ind i en sag. Det er problematisk, hvis lovene bliver tolket forskelligt i forskellige dele af landet.
Sagen fra Idaho, er nu blevet taget op af Højesteret, der har ladet Idaho’s lov forblive gældende, indtil de har hørt sagen.
Analyse
Domstolen i den femte kreds foretager en del juridiske krumspring for at få sagen til at passe til deres agenda. Som nævnt siger loven ikke noget om, hvilke behandlinger, en læge forventes at udføre under loven. Loven fastlægger blot, at hospitalet skal gøre det, der er nødvendigt for at stabilisere en patient. Så det giver ikke mening, når domstolen lægger vægt på, at loven ikke specifikt nævner abort. For loven nævner heller ikke andre behandlinger. Der står f.eks. ikke, at hospitalet skal sørge for at stoppe blødningen, hvis patienten er ved at forbløde. Det lader loven være oppe til lægerne.
Herudover lægger domstolen vægt på, at der også er et hensyn at tage til det ufødte barn. Ud fra en almindelig læsning af loven, der beskriver hvordan individer skal behandles på hospitalet, er det svært at se hvordan sådan en lov skulle inkludere ufødte børn. Det er en meget fortolkning, som der ikke synes at være belæg for i loven.
Afgørelsen fra Idaho foretager en mere naturlig læsning af lovene, og lægger vægt på det grundlæggende princip om, at føderale love har forrang. Objektivt set, virker resultatet fra Idaho til at være mere juridisk korrekt. Højesteret har dog tidligere været været meget imod abort, og det er derfor usikkert hvordan Højesteret vil ende med at afgøre tvisten.
Konsekvenser af sagen
I praksis har hospitalerne etableret en form for komite, der bestemmer hvornår de enkelte kvinder er syge nok til at kunne få en abort. Da Højesteret fjernede retten til abort, manede republikanske politikere til ro, og forklarede, at det nu blot var op til staterne selv at lave reglerne. Og at det ikke ville blive et sundhedsmæssigt problem for kvinderne. Sagen her viser med tydelighed, at gravide kvinder nu er meget dårligere stillet i nogle stater.
Hvordan tvisten løses, vil få stor betydning for kvinder i de stater i USA, der har meget strikse abortlove. Hvis de får komplikationer ved deres graviditet, som gør dem syge, kan de ikke få lov at få en abort, selvom det er det der lægefagligt, er den rigtige behandling. Kun hvis de ellers vil risikere at miste livet. Så kvinder kan ende med at få varige skader og følgesygdomme, der kunne være undgået, mens lægen venter på, at kvinden er døden nær nok til at få en abort.
Der er mange tusinde kvinder, som vil blive berørt af, hvordan sagen afgøres. Bare i en lille stat som Idaho er der 22.000 fødsler hvert år. I et par procent af de fødsler opstår der seriøse komplikationer. I en stat som Texas, er der op mod 400.000 fødsler hvert år. Spørgsmålet er ikke en juridisk spidsfindighed, men en stor sundhedsmæssig risiko for tusinder af kvinder.
Politisk emne
Abort er et ekstremt politisk emne, der tegner stregerne hårdt op mellem de to partier. Det har været en republikansk mærkesag gennem mange år, at få fjernet retten til fri abort, hvilket de lykkedes med i 2022. Siden er abort blevet en endnu større politisk kampplads, og i flere stater er det stadig et stort emne.
Ohio holdt i 2023 en folkeafstemning om, hvorvidt der skulle være en ret til fri abort i Ohios forfatning. Vælgerne endte med at sige ja, selvom Ohio er en traditionel republikansk stat og republikanerne har den politiske magt i staten. Og det var ikke en enkeltstående begivenhed. Alle valg der har handlet om abort, har republikanerne tabt. Så det er et emne der har stort potentiale til at tippe magtbalancen mod demokraterne.
Derfor forventes det også at abort blive et stort emne i valgkampen i år, frem mod præsidentvalget. Republikanerne ved godt, at det ikke er en vindersag, og har gået forholdsvis stille med dørene siden 2022, selvom de opnåede deres ultimative mål. De her sager, hvor kvinder ikke har ret til at få ordentlig lægehjælp, fordi det tilfældigvis handler om en graviditet, er dårlig presse for republikanerne.
Højesteret er sat til at høre sagen her i april 2024, så en afgørelse kan forventes inden sommerferien. Højesteret har vist sig at være endog meget strikse med hensyn til abort. Så endnu en abortfjendsk afgørelse fra Højesteret kan blive benzin på bålet i utilfredsheden omkring abortreglerne. Og netop det kan blive en kæmpe hjælp for Joe Biden og demokraterne. Både med hensyn til at fokusere debatten på abort frem mod valget og for at vise det konservatives parti ekstreme holdninger til emnet. Det undergraver republikanernes fortælling om, at de ikke har ekstreme holdninger til abort, men blot ønsker at staterten selv skal have lov at bestemme.