Der har været meget fokus på sagen, der skal afgøre, hvorvidt Trump som tidligere præsident, er immun overfor at blive sendt i fængsel. Men der er faktisk en anden sag hos Højesteret, som har større chancer for at give Trump en hjælpende hånd.
Det handler om sagen Joseph W. Fischer v. United States, der er blevet afgjort af en domstol i DC og nu er blevet taget op af højesteret. Sagen nævner ikke Trump ved navn, men stiller spørgsmålstegn ved anvendelsen af en af de forbrydelser Trump også står anklaget for.
Joseph W. Fisher var til stede ved stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Han angreb blandt andet en politimand i forsøget på at komme ind i Kongressen og stoppe certificeringen af valget. Fisher sendte flere beskeder under angrebet, der beskrev hans plan om at indtage Kongressen med vold.
Fisher blev dømt efter en række paragraffer, f.eks. for vold mod tjenestemand. Men af interesse for Trump, blev han også dømt efter paragraffen 18 U.S.C. § 1512(c)(2), der gør det ulovligt at obstruere en offentlig handling.
Paragraffen lyder således: Whoever corruptly(…) or otherwise obstructs, influences, or impedes any official proceeding, or attempts to do so, shall be fined under this title or imprisoned not more than 20 years, or both.
Domstolene uenige
Distriktsretten gav Fisher ret i, at han ikke kunne dømmes efter den paragraf. Tidligere i loven nævnes det, at obstruktionen skal vedrøre et dokument eller objekt. Distriktsretten mente også, at dette krav skulle læses ind i (c)(2) som Fisher blev dømt for, selvom det ikke er direkte nævnt der. Fisher kunne derfor ikke dømmes, fordi hans handlinger den dag den 6. januar ikke vedrørte et dokument. Fisher havde ikke f.eks. forfalsket et dokument. Han var med vold brudt ind i Kongressen. Herudover lagde distriktsretten vægt på lovens historiske kontekst. Loven var ifølge dommeren ikke beregnet til den her slags forbrydelser.
Men kredsretten i Washington, DC, der er en højere retsinstans, var ikke enige. Her fandt dommerne, at Fisher godt kunne dømmes under paragraffen. Dommerne mente, at en ordlydsfortolkning af bestemmelsen klart viste, at (C)(2) ikke var bundet af kravet om at skulle vedrøre et dokument. Ordet “otherwise” viste, at bestemmelsen skulle forstås bredt og ikke var bundet af ordlyden tidligere i loven. Dommerne lagde også vægt på, at der var praksis for at fortolke bestemmelsen bredt blandt forskellige domstole.
Kredsretten gik også ind i en længere analyse af lovens historie. Paragraffen er del af Sarbanes–Oxley loven, der blev vedtaget i 2002 efter en række skandaler i de store virksomheder, som rystede det amerikanske system, f.eks. da Enron koncernen gik konkurs. Det viste sig, at Enron’s revisor havde destrueret en masse bevismateriale, der kunne vise hvordan Enron og revisoren havde handlet uforsvarligt. Straffesagerne i kølvandet på skandalen viste et hul i loven. Det var faktisk ikke ulovligt på den måde at destruere bevismateriale. Det var på det grundlag, at distriktsretten fandt, at loven kun vedrørte obstruktion, der havde med dokumenter og finansielle ulovligheder at gøre.
Kredsretten mente dog ikke, at forarbejderne til loven støttede den tolkning. Og fandt derudover, at det slet ikke var relevant, da man kun kigger på den slags hvis loven ikke er klar. Hvilket kredsretten mente den var.
Trump og de andre
Loven er allerede blevet brugt til at få dømt omkring 150 af deltagerne i stormen på Kongressen den 6. januar. Så det ville medføre, at en lang række sager måske skal gå om, hvis højesteret mener, at anklagemyndigheden har brugt loven forkert.
To af de fire anklager som Trump står overfor i den føderale sag omkring hans indblanding i valget og begivenhederne 6. januar, stammer fra netop denne lov. Så det faktum, at højesteret har taget sagen op, medfører en del usikkerhed i forhold til Trumps sag. Hvis højesteret er enig med Fisher, så vil Trump ikke kunne dømmes i halvdelen af anklagerne mod ham. Og selv hvis højesteret erklærer sig enige med anklagemyndigheden, så har sagen potentiale til at forsinke sagen endnu mere. Sagen er sat til at starte i starten af marts, men ser allerede nu ud til at blive forsinket på grund af komplikationerne om, hvorvidt Trump er immun fra søgsmål. Hvis man lægger det her issue oveni, kan der lige pludselig gå lang tid før sagen kan komme for retten.
Højesteret
Det er svært at spå om, hvordan højesteret vil se på sagen. De fleste af de konservative dommere ser sig selv som tekstualister. Altså dommere, som har deres fokus på ordene i loven. Og ikke på lovens historie, dens formål eller konsekvenserne af dommen. Efter en ordlyd fortolkning vil de fleste nok erklære sig enige med anklagemyndigheden. Paragraffen er, som man kan se ovenfor, skrevet rimelig klart. Den nævner ikke noget om dokumenter eller finansielle fiksfakserier. Så man skulle tro, at de konservative dommere ville købe anklagemyndighedens argument.
Men de konservative har tidligere ment, at anklagemyndigheden læste straffeloven for bredt. Herudover er højesteret på det seneste blevet mere og mere politisk, og Trump har selv indsat tre af de dommere, der nu sidder i domstolen. Det er svært at spå om, hvad det kan få af konsekvenser. Alle vil være meget fokuserede på, at det her handler om meget mere end Fisher. Det handler om hvorvidt Trump måske kan undgå at blive sendt i fængsel inden præsidentvalget til november.