Biden holdt tidligere på ugen sin første officielle tale efter weekendens beslutning om ikke at gå efter præsidentembedet igen. Biden er dog stadig præsident indtil januar 2025, og i talen fortalte Biden om sin plan for, hvad han ville opnå med sine sidste måneder som præsident. En af overraskelserne var, at han brugte en del tid på at tale om højesteret.
Biden-administrationen har lagt en plan for reformer af højesteret, der blandt andet inkluderer grænser for, hvor længe en dommer kan sidde på posten og etiske regler. Højesteretsdommerne er udpeget af præsidenten og sidder i dag på livstid eller indtil de ønsker at gå på pension. Det gør, at højesteret ofte er ude af trit med samfundet, da dommerne ofte er udpeget af præsidenter flere årtier tilbage. Det gør også, at den side, der har et flertal i højesteret, kan beskytte det ved at udskifte dommerne med nogle yngre, når de sidder på magten. Det er en af grundene til, at republikanerne har haft flertal i højesteret siden 1970’erne, selvom der de seneste år har været flere præsidenter fra demokraterne.
Højesteret har de seneste år været plaget af skandaler, specielt blandt de republikanske dommere. Undersøgelser har vist, at flere dommere har modtaget store gave i millionklassen fra republikanske donorer. En af de republikanske dommere, Clarence Thomas, deltog også i højesterets afgørelse omkring sagen om stormen på Kongressen den 6. januar 2021, selvom hans egen kone havde været involveret i planlægningen af begivenhederne. Højesteret har på nuværende tidspunkt et etisk regelsæt, men det er op til dommerne selv at vurdere, om deres opførsel er problematisk. Det er de sjældent kommet frem til, når de skal vurdere sig selv.
Højesteret har været stærkt i modvind de senere år, og de fleste amerikanere har ikke længere tillid til domstolen. Både på grund af de mange skandaler de seneste år, men også på baggrund af de afgørelser domstolen har truffet. Det konservative flertal har truffet en række kontroversielle afgørelser, blandt andet omkring retten til abort, retten til at bære våben og om en præsidents immunitet. Alle disse domme ligger tæt op ad, hvad de republikanske politikere har ønsket, og det har været svært ikke at se højesteret som en politisk institution. Trump lovede i 2016 at udpege dommere der ville gøre det af med retten til fri abort i USA, hvilket han fik held med. Efter at Trump havde indsat tre dommere i højesteret, tog dommerne sagen op og fjernede den føderale ret til abort. Selvom den ret havde eksisteret siden 1970’erne og selvom de fleste amerikanere egentlig støttede retten tilabort.
I 2016 fik Trump et boost i sin valgkamp da han lovede at indsætte en dommer der ville gøre det af med retten til abort. På samme måde kan fokus på højesteret blive et vigtigt emne for demokraterne i valgkampen, da mange demokratiske vælgere er trætte af den politiserede højesteret og ønsker ændringer til systemet. Mange synes, at højesteret har for meget magt og er for politisk.
Forfatningen beskriver kun overordnet, at der skal være en højesteret. Hvordan højesteret ellers fungerer, er op til Kongressen at lovgive om. Det vil altså kræve godkendelse i både Repræsentanternes Hus og i Senatet, hvis der skal ske en reform af højesteret. I praksis er det meget usandsynligt, at et sådant forslag ville få bred nok opbakning. Republikanerne nyder godt af det nuværende system, hvor de har et stort flertal i højesteret og har derfor ikke interesse i at ændre det. Selvom demokraterne efter valget i 2024 skulle få et flertal i senatet, ville republikanerne kunne modsætte sig, medmindre demokraterne kan mønstre 60 af de 100 senatorer til at stemme for. Der kommer derfor ikke ændringer af højesteret foreløbig, men det kan være et godt argument i valgkampen for, hvorfor det er vigtigt for de demokratiske vælgere at gå til stemmeboksene.