Som det efterhånden er vanen tro for højesteret, har dommerne i dagene op mod sommerferien afsagt en række kontroversielle og vidtgående domme, der kommer til at have stor betydning for USA. På grund af det store fokus på dommen omkring Trumps immunitet og TV-debatten mellem Trump og Biden, har flere af dem fået lov at gå ubemærket hen, selvom disse domme de fleste år ville få mange til at hæve et øjenbryn.
Den største er sagen omkring Chevron-doktrinen, som vi tidligere har dækket har dækket her på siden, men der har været flere andre.
Ulovlige hjemløse
Højesteret afgjorde en sag om hjemløse, der kan få stor betydning over hele USA. Det vurderes, at USA har over 600.000 hjemløse, og det er mange steder svært at få hjælp. Derfor ender mange med at sove i telte eller i papkasser rundt omkring i gader og parker. En lille by i Oregon, lavede en ny lov, der gjorde det ulovligt at campere på offentligt område. Loven var skrevet således, at den gjaldt alle, men var specifikt møntet på de hjemløse. Det er de færreste borgere der har et hjem, der sover i telte i parker om natten. I praksis medfører loven, at det er ulovligt at være hjemløs. Mange har ikke et sted at sove, og det vil med loven være ulovligt at sove udenfor.
Den nye lov blev taget til domstolene, hvor to domstolene fandt, at det var i strid med det 8. tillæg til forfatningen, der ulovliggør “grusomme og usædvanlige straffe”. Argumentet var, at det var grusomt at gøre det ulovligt for hjemløse at eksistere. De kunne enten vælge at forsøge at holde sig vågne eller at få en bøde. Bøderne kunne løbe op i flere hundrede dollars for en enkelt forseelse.
Dommerne var uenige langs det politiske skel. De seks konservative dommere kom frem til, at loven ikke var forfatningsstridig. De mente, at det 8. tillæg kun handlede om hvilken slags straf der blev givet, og ikke hvad der kunne gives straffe for. I det der var tale om en almindelig bødestraf, var den derfor ikke grusom eller usædvanlig. De tre liberale dommer kom til den modsatte konklusion, at det 8. tillæg gjorde love som den her forfatningsstridige. De tre dommere i mindretallet fokuserede på, hvilken effekt loven ville have, og på at det var domstolens rolle at beskytte de svageste i samfundet.
Det forventes at byer landet over vil indføre lignende love for at forsøge at komme af med de hjemløse, der kan ende med ikke at kunne opholde sig lovligt noget sted i landet.
Højesteret stopper aftale om erstatning for opioider
Højesteret skulle også træffe afgørelse om en aftale om erstatning til de mange ofre for opioid-krisen. Vi har tidligere skrevet om sagen her på siden.
Firmaet Purdue Pharma, der er ejet af Sackler-familien, blev i kølvandet på opioidkrisen sagsøgt af en lang række ofre og gik konkurs. Sackler-familien gik med til at betale 6 milliarder dollars til ofrene, mod at de fik immunitet fra yderligere søgsmål. Flere delstater og repræsentanter for ofrene havde egentlig godkendt aftalen, men den endte i højesteret.
Dommerne var stærkt uenige, og det blev til en tæt 5-4 afgørelse med en blanding af konservative og liberale dommere på hver side. Flertallet kom frem til, at konkursregler ikke gav mulighed for at skærme familien fra yderligere søgsmål. Sagen blev derfor sendt tilbage til den lavere domstol til videre behandling. Mindretallet ville have godtaget aftalen, og fokuserede på, at det nu var usikkert, om ofrene nogensinde ville være i stand til at få erstatning.
Mange ofre har allerede ventet i årevis på at få deres retmæssige erstatning og skal nu vente endnu længere, og dommen skaber usikkerhed omkring erstatningen.
Lovlig korruption
En anden overraskende afgørelse handlede om en føderal lov om korruption. Sagen handlede om en borgmester i delstaten Indiana, der efter at have tildelt et firma en stor offentlig kontrakt på over en million dollars, efterfølgende fik en betaling på 13.000 dollars fra firmaet. Borgmesteren blev idømt 21 måneder i fængsel, men ankede sin sag, der til sidst nåede højesteret.
Den føderale lov lød forbød offentligt ansatte at modtage: “anything of value from any person, intending to be influenced or rewarded.”
Dommerne var igen splittet langs det politiske skel. De seks konservative dommere kom frem til, at loven kun gjorde det ulovligt at tage imod bestikkelse forud for det, bestikkelsen vedrører. Ifølge flertallet var det ikke ulovligt efterfølgende at modtage en gave. Borgmesteren var altså i sin gode ret til at tage imod pengene, da det skete efter indgåelse af kontrakten, og ikke før.
Mindretallet var uenige, og mente at begge former for korruption var ulovligt. De pegede på order “rewarded” i loven, som de mente også gjorde efterfølgende gaver ulovlige.
Det konservative flertal har generelt været imod at den føderale skulle have for meget magt til at blande sig på området, og har indskrænket brugen af flere love om korruption. Med afgørelsen vil det blive sværere for myndighederne at komme efter virksomheder der betaler sig til kontrakter i det offentlige.
Stormen på Kongressen
Den sidste sag der er værd at nævne, er en anden sag vi også har skrevet om tidligere her på siden, der vedrører stormen på Kongressen den 6. januar 2021
En af deltagerne d. 6. januar fik en fængselsdom efter en paragraf der vedrører obstruering af en officiel handling, som f.eks. certificeringen af valget, som var det angriberne forsøgte at stoppe den dag i januar. Paragraffen foreskriver, at alle slags obstruktioner er ulovlige. Loven giver også et par eksempler, som f.eks. forfalskning og destruering af dokumenter. Spørgsmål i sagen var, om loven kun gjaldt obstrueringer, der har med dokumenter at gøre, eller om den er mere generel. Ud fra sin ordlyd skulle man tro, at loven dækkede en række forskellige handlinger, men da loven blev lavet, var det for at undgå at anklagede makulerede dokumenter, som kunne bevise deres skyld.
Det blev en 6-3 afgørelse, med konservative og liberale dommere på begge sider. Flertallet mente, paragraffen var blevet fortolket for bredt og kun var relevant, når der var tale om dokumenter. De lagde vægt på lovens kontekst; at den var blevet gennemført lige efter Enron-skandalen, og havde til formål at lukke et hul i lovgivningen, der gjorde at det ikke var ulovligt at makulere inkriminerende dokumenter. Mindretallet kom frem til, at ordlyden af paragraffen var så klar, at de ikke behøvede lægge vægt på lovens kontekst. Loven var så bredt skrevet, at den godt kunne bruges i denne sag.
Sagen er nu blevet sendt tilbage til byretten, der skal afgøre, om den nye indskrænkende fortolkning af loven fører til, at fængselsdommen skal ændres. Der er flere hundrede personer, der deltog i optøjerne den dag, der er blevet dømt efter samme lov. Dommen kan derfor potentielt få konsekvenser for mange sager, og nogle kan ende med nedsat straf.
Sagen har været fulgt tæt, idet Donald Trump er anklaget under den samme paragraf som sagen handlede om. Afgørelsen kunne dermed give Trump en hjælpende hånd i sin straffesag. Flertallet indskrænkede brugen af paragraffen, men umiddelbart ser det ud til, at Trumps handlinger i den sag stadig vil falde under paragraffen. Dommen kan dog føre til yderligere forsinkelser i Trumps straffesag, da dommeren skal afgøre, om Trumps anklager stadig kan opretholdes efter den nye dom.