Højesteret forbyder positiv særbehandling af minoriteter på universiteterne

Universiteter i USA har i årtier forsøgt at hjælpe studerende fra minoriteter, der normalt ikke har ressourcer til at blive optaget på de mest prestigefyldte universiteter. Det har højesteret nu sat en stopper for.

Affirmative action
USA’s højesteret har netop afsagt dom i en sag om, hvorvidt man må tage en persons race i betragtning, når de ansøger om optag på et universitet. Der er en lang tradition på amerikanske universiteter at tage det med i betragtningen, for at få en mere mangfoldig gruppe studerende og for at give adgang til studerende fra minoriteter, der normalt ikke har ressourcer nok til at blive optaget på universiteterne. Men det vil fremover være ulovligt.

Mange universiteter i USA har flere ansøgere end de kan optage på deres uddannelser. Der er ikke på samme måde et integreret system som i Danmark, så hvert enkelt universitet har en række faktorer, de lægger vægt på når de vælger studerende. Harvard, som sagen blandt andet omhandler, har 6 kategorier, hvor ansøgeren får en score fra 1-10 i hver kategori. Kategorierne er blandt andet karakterer, antal point i nationale tests, engagement i fritidsinteresser mv. 

Blandt dem der bliver fundet gode nok, kigger Harvard herudover på en række faktorer, såsom hvor ansøgerne er fra, deres race mv. Målet er, at få en mangfoldig sammensætning af studerende. Race bliver således ikke brugt til at holde nogen ude, men kan være del af den samlede vurdering af en elev. 

Ordningen kan ses som en form for positiv særbehandling af visse minoriteter, da universiteterne har en interesse i at have studerende fra mange forskellige kår. Ordningen kaldes Affirmative Action. 

Historisk set, er sorte borgere i USA blevet behandlet forfærdeligt. Først direkte som slaver, og senere som andenrangsborgere. Det er selvfølgelig ikke lovligt mere, men selv i dag er der stor forskel. Sorte borgere er stadig dårligere uddannet, får mindre i løn, dør tidligere, osv. Så der er stadig et stort systemisk problem i USA. Affirmative Action ordningerne forsøger at gøre op med de problemer skabt af fortiden, og er et forsøg på at gøre samfundet mere lige.

Alle skal være lige for loven
Efter borgerkrigen i USA vedtog kongressen det 14. tillæg til USA’s Forfatning. Tillægget foreskriver, at alle borgere skal behandles lige. Der må derfor ikke forskelsbehandles mellem mennesker på baggrund af deres race. Et forsøg på at gøre op med tidligere tiders behandling af specielt sorte borgere. 

Udgangspunktet om ligebehandling kan dog undviges i nogle få tilfælde. For eksempel har Højesteret givet lov til at adskille fanger i et fængsel efter race, for at undgå raceuroligheder.
Højesteret har opstillet en række krav, der skal opfyldes, for at en sådan race relateret regel kan godkendes. 

• Først så skal der være en vigtig samfundsinteresse på spil. 
• For det andet, skal det være et nødvendigt indgreb. Der må ikke være en bedre måde at løse problemet.
•  Og så må race aldrig bruges på en negativ måde overfor en borger. For eksempel ved at afvise en ansøgning, på grund af ansøgerens race. 

Højesterets tidligere afgørelser
I 1978 tog USA’s højesteret første gang stilling til problemstillingen i sagen Regents of the University of California v. Bakke, 438 U.S. 265 (1978). Sagen omhandlede et universitet i Californien, der havde indført en minimums kvote for, hvor mange minoriteter af forskellig art, de ville optage hvert år. Retten afgjorde, at det ikke var lovligt at have en specifik kvote. Men det var lovligt at bruge race som en faktor blandt mange, når ansøgere blev vurderet.

Retten vurderede, at Affirmative Action levede op til kravene beskrevet ovenfor. Der var en vigtig samfundsinteresse; at få en mere mangfoldig gruppe af studerende og at gøre op med forskellene i uddannelsesniveau blandt minoriteter som fortiden havde skabt. Og måden at gøre det på var også nødvendig for at opnå målet og kunne ikke være gjort på en bedre måde.
Retten godkendte dermed Affirmative Action, altså brugen af race som en faktor ved optag på universitetet. 

Den afgørelse var fast praksis i USA i lang tid. 25 år senere, i 2003, nåede en ny lignende sag højesteret i Grutter v. Bollinger, 539 U.S. 306 (2003). Højesteret nåede frem til samme resultat, men bemærkede at praksissen ikke kunne vare for evigt. Retten så praksissen som en undtagelse til reglen om at alle er lige, så det kunne kun være en midlertidig foranstaltning, fordi der var brug for det. Dommeren skrev, at nu havde det været lovligt i 25 år, men at det ikke stadig ville være nødvendigt om 25 år. 

Affirmative Action aflivet
Og nu, efter 20 år mere, har Højesteret så aflivet Affirmative Action. En interesseorganisation sagsøgte Harvard og University of North Carolina, fordi de bruger race som et kriterie, når de bestemmer, hvem der bliver optaget. Og højesteret tog sagen op.

Højesteret afsagde dom i sidste uge, og universiteterne tabte sagen. De må nu ændre på deres praksis. Affirmative action har længe været en politisk varm kartoffel, der har delt vandene i USA. Højrefløjen mener ikke, at det er fair, at der bliver lagt vægt på race. Mens venstrefløjen ser det som et nødvendigt onde, for at gøre op med de store uddannelsesmæssige forskelle i samfundet. 

Stemmerne i højesteret fordelte sig også efter politisk ståsted. De seks højreorienterede dommere stemte for at aflive Affirmative Action, og de tre venstreorienterede dommere var uenige. 

Flertallet mente, at Affirmative Action faktisk aldrig burde have været lovligt, da det ikke harmonerer med kravet om, at race ikke må bruges i en negativ facon. For hvis det giver et plus, at være fra en bestemt minoritet, må det jo være et minus ikke at være fra den minoritet. Der er et fast antal pladser på universiteterne. Så hvis en sort person for eksempel får positiv særbehandling, er der en plads mindre til en hvid person.
Flertallet lagde også vægt på kommentaren i den tidligere dom omkring, at Affirmative Action kun kunne være en midlertidig løsning. Retten mente altså, at nu havde der været nok tid til at afhjælpe problemerne. 

I USA er man normalt bundet af tidligere afgørelser fra højesteret, hvis det er det samme juridiske spørgsmål, der er oppe igen. Mindretallet lagde vægt på, at Højesteret tidligere havde godkendt ordningen, og at der ikke var nogen grund til at ændre praksis. Mindretallet udtalte også, at der stadig var store problemer med ulighed i det amerikanske samfund, specielt for sorte borgere. Så det gav ikke mening at ulovliggøre ordningen nu, da problemerne på ingen måde var løst. Sorte amerikanere er stadig mindre uddannede og ligger stadig under hvide på stort set alle målbare parametre. 

Højredrejning i samfundet
Afgørelsen vil have stor indflydelse på optaget på universiteter i USA og kan medføre et fald i antal af minoritetsstuderende. I nogle stater er den positive særbehandling allerede ulovlig. Her har universiteterne i stedet forsøgt at lægge vægt på indkomstforhold, for på den måde at få en mere mangfoldig gruppe af studerende. I USA er det ofte minoriteterne, der ligger i den lave ende, hvad angår indkomst.  

Afgørelsen er den seneste i en række af afgørelser, der har medført en højredrejning i USA. Højesteret, der nu har en overvægt af højreorienterede dommere, har været i gang med at kigge på områder, hvor der tidligere er afsagt domme, som de ikke er enige i. Senest var det retten til abort, der blev omstødt. Og mange i USA er nu nervøse for, om der er flere rettigheder, der snart vil blive rullet tilbage. Mange er bange for, om rettens næste mål er at fjerne homoseksuelles ret til at blive gift. 

Flere på venstrefløjen har foreslået, at der skal laves ændringer i Højesteret. Og mange mener, at Højesteret har for meget magt og at institutionen er for politisk. Men det har nok lange udsigter at få lavet om på status quo.