Det blev til en overbevisende 8-1 afgørelse i United States v. Rahimi, hvor flertallet sagde god for en lov der fratager retten til at bære våben, for borgere der har fået et polititilhold. Lige under overfladen bobler der dog en grundlæggende uenighed om, hvordan man skal regulere våben i USA.
Sagen omhandlede Zackey Rahimi, der i 2019 overfaldt sin kæreste og derefter truede hende med en pistol. Hun gik herefter til myndighederne og fik udstedt et polititilhold. Vi har tidligere skrevet om sagen her på siden.
I 2022 ændrede det konservative flertal i højesteret reglerne for, hvordan man kan indføre restriktioner på køb af våben i USA. Det andet tillæg i forfatningen giver en generel ret til at bære våben, men spørgsmålet har i årtiet været, hvor langt den ret rækker. I sagen fra 2022 kom de konservative dommere frem til, at indskrænkninger i retten til at bære våben kun er i overensstemmelse med forfatningen, hvis der historisk set har været lignende restriktioner. Altså en analyse der er mere historisk end den er juridisk. Dommen er blevet kritiseret for at tvinge dommere til at kigge tilbage til en tid, hvor kvinder ikke havde stemmeret og mange sorte borgere var slaver for at finde løsningen på nutidens problemer. Herudover har domstolene også haft svært ved at anvende den standard. Ofte har der igennem historien været forskellige måder at lave restriktioner på i forskellige tidsperioder og forskellige stater. Det er også uklart hvor tæt en sammenhæng der skal være mellem den historiske restriktion man har kigget på, og den lov dommeren er i gang med at vurdere.
Den lavere domstol kom i denne sag frem til, at restriktioner for borgere med polititilhold var forfatningsstridig, da der historisk set ikke havde været sådanne regler i USA. Det giver umiddelbart mening, efter domstolens historiske test, men giver ikke mening i virkeligheden, hvor partnervold, herunder med skydevåben, er et stort problem.
Otte højesteretsdommere kom frem til, at loven kunne opretholdes. De lagde vægt på, at det andet tillæg til forfatningen ikke er uden grænser, og at der historisk har været regler der tog våbnene fra folk der var voldelige eller til fare for andre. Den historiske test er altså bredere, og man behøver ikke at kunne finde en helt ækvivalent lov i USA histories for at kunne indføre nye restriktioner. Man skal blot kunne pege på lignende restriktioner.
Selvom de fleste dommere var enige i resultatet, var der stor uenighed om baggrunden for analysen. De liberale dommere skrev kommentarer til dommen, og gjorde opmærksom på, at de var meget uenige i dommen fra 2022 og den nye standard, der kigger tilbage på historien. Dommerne er dog tvunget til at følge gældende lov, herunder højesteretsafgørelser, hvorfor de endte med at være enige i analysen, selvom de var uenige i reglen. Så selvom det var en 8-1 afgørelse, hvor kun den stærkt konservative dommer Clarence Thomas erklærede sig uenig, er dommerne på de to sider af det politiske skel grundlæggende uenige. De tre liberale dommere ville, hvis de en dag fik chancen, gøre det af med den historiske analyse, om flertallet kom frem til i sagen fra 2022. Spørgsmål om retten til at bære våben er stadig et af de politisk mest betændte i USA. Men så længe der sidder seks dommere udnævnt af republikanerne i højesteret, kommer der ikke til at ske større ændringer.
Den nye afgørelse gør det heller ikke nemmere for de lavere retter at håndtere fremtidige sager om våben restriktioner. Det er en meget vag regel, og ofte vil man kunne argumentere både for og imod, at en hvis restriktion har sin tradition i USA’s historie. Det gør retstilstanden usikker, og det vil være næsten umuligt at forudse, hvordan en domstol vil bedømme et forsøg på at indføre nye restriktioner i fremtiden.