En af de første domme som alle jurastuderende i USA læser når de starter med at læse jura er fra sagen Chevron U.S.A., Inc. v. Natural Resources Defense Council, Inc. (1984). Dommen er en grundsten for den moderne fordeling af magten mellem Kongressen, domstolene og præsidenten. Republikanerne har længe været utilfredse med resultatet og nu ser det ud til at højesteret er klar til at aflive den langvarige praksis.
Sagen afgjorde, hvad der sker når en lov er tvetydig. Hvis en lov som Kongressen har gennemført er tydelig, så følger man selvfølgelig bare loven. Men hvis loven ikke er tydelig, har præsidenten og administrationen vide rammer for at fortolke loven. Domstolen sagde dengang, at medmindre administrationens fortolkning var arbitrary and capricious, altså vilkårlig, så skulle domstolene overlade fortolkningen til administrationen.
Det har givet administrationen stor magt, da mange love ofte enten er tvetydige, eller ikke tager hensyn til nye udviklinger inden for for eksempel ny teknologi. Man kan forestille sig en lov der skal regulere AI, men som er flere år gammel. Den vil ikke tage stilling til de nye problemstillinger, vi står over for hele tiden. Og i de situationer vil det så være op til administrationen at fortolke loven. Administrationen er også tit der hvor eksperterne sidder som arbejder med problemstillingerne hver dag, hvorimod dommerne og politikerne sjældent er eksperter på de enkelte områder.
Fisker-sagen
Den sag som højesteret nu har taget op, handler om en gruppe fiskere i Atlanterhavet. Der har været frygt for, at områder af USA blev overfisket og at det kunne skade bestanden i området. Derfor er fiskerne blevet bedt om at have en observatør om bord, som kan holde øje med, at der ikke fiskes mere, end de må. På baggrund af en fortolkning af en lov, har en statslig styrelse bestemt, at fiskerne skal bære halvdelen af udgifterne for at have observatøren om bord.
Sagen handler dog om meget mere end en fiskeri observatør. I praksis rammer reglen kun nogle store kommercielle fiskeri firmaer, og baggrunden er et republikansk ønske om at gøre op med administrationens magt. Sagsøger er således også økonomisk støttet af den konservative rigmand Charles Koch og andre konservative grupper, der har set fiskerne som den perfekte repræsentant for kampen mod det offentlige og dets mange regler. Så sagen handler egentlig ikke om fiskerne, men helt at gøre op med reglen fra Chevron-sagen.
Republikanerne mener, at det offentlige har for meget magt, og generelt ikke skal blande sig i, hvad almindelige borgere foretager sig. Regler som den der rammer fiskerne er ofte vedtaget i et forsøg på at varetage hele landets interesser, men rammer ligesom her ofte nogle erhvervsdrivende. Republikanerne vil gerne fremstille det som en kamp mellem det offentlige og den lille erhvervsdrivende, der ikke kan få det til at løbe rundt. Men i praksis, er det rigmænd som Charles Koch, der får mest ud af, at der ikke kan laves regler.
Højesteret hører sagen
Der har netop været hovedforhandling i sagen ved højesteret, altså hvor parterne mundtligt fremlægger deres argumenter. Og som mange sager i USA, og især sager støttet af konservative rigmænd, så lød dommerne til at være splittet ad politiske linjer. Dommerne har ikke afgjort sagen endnu, men man kan få et godt indtryk af, hvor dommerne står ved at lytte til deres spørgsmål og kommentarer i retssagen.
Advokaten for sagsøger argumenterede for, at domstolene skulle fokusere på, hvad den rigtige fortolkning var, og ikke overlade det til administrationen. Advokaten mente, at det var imod basale principper i et retssamfund, at en domstol ikke ville tage stilling til et spørgsmål selv.
Advokaten, som repræsenterede Biden-administrationen, fokuserede på det basale princip stare decisis, som domstolene normalt følger. Det betyder, at hvis et spørgsmål allerede er afgjort af en domstol, skal den beslutning respekteres i efterfølgende sager, medmindre der er virkelig vægtige grunde til det. Det er for at undgå, at domstolene ændrer mening om et emne hele tiden. Advokaten mente ikke, at der var nogle vægtige grunde her, og at dommen ikke skulle tilsidesættes bare fordi de nuværende dommere ikke var enige.
De konservative dommere fokuserede på, at reglen skabte usikkerhed, fordi lovene kunne blive fortolket forskelligt hvert fjerde eller ottende år, når der kom en ny præsident ind.
De liberale dommere mente derimod, at det gav mening, at det var administrationen der foretog fortolkninger, da det er her de fagkyndige sidder, der ved noget om emnet. Og at dommerne slet ikke har viden til at tage de beslutninger. I praksis er der en masse rum i lovgivningen som administrationen udfylder baseret på deres ekspertise, hvilket i stedet så ville falde på dommerne.
De to sider var også uenige om, hvor stor effekt en ændring af reglen ville have i praksis. De konservative dommere mente ikke, at det ville betyde det store, specielt henset til at højesteret sjældent bruger Chevron-reglerne. Mens de liberale dommere mente, at det ville føre til en bølge af nye retssager omkring en masse forskellige love. Og at det ville give administrationen meget mindre lejlighed til at føre deres politik.
Analyse
Resultatet er der nok ikke så meget tvivl om. De konservative dommere virkede under sagen meget skeptiske omkring Chevron-reglerne. Og i flere andre sager har de udtrykt skepsis omkring magten hos administrationen. De konservative dommere har i tidligere sager også vist, at de ofte ser stort på stare decisis. Det så man blandt andet i dommen omrking retten til abort for et par år siden. Så det kommer nok ikke til at stå i vejen for dem.
Sagen er også del af et større republikansk angreb på det etablerede system i USA. Siden de konservative har haft et stort flertal i højesteret, er en lang række sager om republikanske mærkesager blevet skubbet mod højesteret. Republikanerne er i gang med at ommøblere i det amerikanske system og at tage magt fra den føderale regering.
Sagen er et godt tegn på de problemer USA står i. Grunden til, at sagen er så vigtig, er at Kongressen sjældent kan blive enige om noget. Kongressen kunne bare vedtage nogle love og ændre på dem, hvis de var uklare. Men som det er nu, er der ikke meget der kommer igennem Kongressen på grund af politisk uenighed. Derfor bliver det utroligt vigtigt, hvem der har ret til at fortolke reglerne, da det er usandsynligt, at Kongressen kan ændre reglen. I Danmark ville Folketinget bare vedtage en ny lov, hvis der var tvivl om, hvordan en lov skulle fortolkes eller de var uenige med hvordan den blev anvendt i praksis.
Det store spørgsmål er så, hvor stor betydning det vil få i praksis, når reglen nok snart er væk. Chevron reglen bliver ofte brugt i de lavere retsinstanser. Hvordan administrationen bruger lovene, bliver allerede i dag tit hevet til domstolene, hvilket gør systemet utrolig trægt. Hvis reglen er væk, vil der være endnu rigere mulighed for at gå til domstolene, og få domstolene til at tage et ekstra kig på alle beslutninger taget af administrationen. Det kan risikere at begrave domstolene i arbejde, men endnu vigtigere kan det gøre det umuligt for administrationen at gøre deres arbejde. Og det er det rigmænd, som Charles Koch ønsker. En administration, der ikke rigtig kan gennemføre for mange regler, så hans store virksomheder kan blive ved med at tjene millioner uden indblanding fra staten.
Højesteret forventes at komme med en afgørelse inden sommerferien.