Harvard har en lang tradition om at optage studerende, som er børn af forældre, der selv har gået på Harvard eller har doneret mange penge til skolen. Langt de fleste, som bliver optaget ad denne vej, er hvide. Retten skal nu afgøre, om denne praksis er diskriminerende over for ikke-hvide studerende.
Hvide studerende forfordelt
Mange universiteter i USA har mange flere ansøgere end de har plads til. Især de mere prestigefyldte universiteter. I USA er der ikke et samlet ansøgningssystem. Så hvert universitet har deres egen måde at afgøre, hvem de optager. Harvard er et af de mest prestigefyldte universiteter i USA, og får mange tusinder af ansøgere hvert år. Harvard har en lang tradition om at lægge vægt på, om en ansøger har forældre der har doneret penge til skolen eller som selv har gået på Harvard. Data viser, at en ansøger har syv gange større chance for at blive optaget, hvis deres forældre falder i en af de kategorier.
70% af de studerende der bliver optaget ad denne vej er hvide. Det er langt højere end procentdelen for studerende, der bliver optaget uden denne fordel, som er på 40%. Så der er en del hvide studerende, der bliver optaget, som ikke ville få en plads, hvis ikke deres forældre havde en tilknytning til skolen. Altså hvis de kun skulle vurderes på deres karakterer mv.
Søgsmålet er anlagt af en række organisationer, der repræsenterer studerende fra forskellige minoriteter. Sagen kommer i på kølvandet på en anden sag, som Harvard netop har tabt i Højesteret. Den sag blev også dækket her på siden. I den sag, fandt Højesteret, at Harvard ikke længere må bruge race som et parameter når de evaluerer potentielle studerende. Denne dom kan medføre, at færre minoritetsstuderende får plads på Harvard.
Organisationerne har derfor anlagt den nye sag, i et forsøg på at afbøde konsekvenserne af den sag, Harvard netop har tabt.
Et brud på borgerrettigheder?
I 1964 indførte USA en ny lov omkring borgerrettigheder (Title VI of the Civil Rights Act 1964). Loven foreskriver, at organisationer, der modtager offentlig støtte, ikke må diskriminere på grund af race eller udelukke nogen fra organisationens aktiviteter. Netop Harvard modtager mange penge fra staten hvert år, for at undervise de studerende, og er derfor bundet af loven.
Efter retspraksis, må en organisation heller ikke have en praksis, der rammer forskellige racer forskelligt, selvom diskriminationen ikke har været tilsigtet. Undtagelsen er, hvis den praksis er nødvendig i en undervisningsmæssig sammenhæng, og der ikke er alternative metoder til at nå samme mål.
Anklagen går på, at Harvards praksis er diskriminerende mod ikke-hvide studerende. Langt de fleste der har gået på Harvard i fortiden er hvide. Så det er oftest hvide studerende, der nu kan gøre brug af det boost man får ved at have forældre, der har tilknytning til skolen.
Sagsanlægget henviser til dommen i sagen Harvard netop har tabt. Her udtalte dommeren, at hvis det var et plus at være i en specifik gruppe, så må det anses for at være et minus at være i en anden gruppe. Så hvis man ikke er hvid, har man altså dårligere chance for at blive optaget, end hvis man er hvid. Derfor er Harvards praksis i strid med borgerrettighedsloven, da studerende bliver behandlet forskelligt baseret på deres race.
Giver Harvard op frivilligt?
Harvard har endnu ikke svaret i sagen, men har tidligere udtalt, at ordningen er nødvendig for at de kan få donationer fra folk. Det er dog tvivlsomt, om det argument holder.
I flere stater er ordningen allerede ulovlig, og mange universiteter har af sig selv afskaffet ordningen. Og det har ikke haft konsekvenser for de skolers mulighed for at få private donationer. Samtidig er Harvard et af de rigeste universiteter i USA og sidder på en kæmpe pengekasse. Så argumentet ringer lidt hult.
Søgsmålet er endnu et slag i en større politisk kamp. Højrefløjen vandt en stor sejr i Højesteret, da det blev ulovligt at lægge vægt på race når man optager studerende. Dette er venstrefløjens modtræk. Og venstrefløjen fik mere ammunition i form af de udtalelser de højreorienterede dommere kom med i den tidligere Harvard dom.
Det bliver spændende at følge sagen. Man kan også forestille sig, at Harvard frivilligt vil efterkomme kravet, for at undgå flere retssager og fordi det mediemæssigt kan blive en tabersag.