Aktivister gør nyt forsøg på at stoppe Trump fra at stille op til præsidentvalget i 2024. Flere steder rundt om i landet er der blevet anlagt søgsmål, der argumenterer for, at Trump efter forfatningen ikke kan stille op til valget.
Det 14. Tillæg
I det 14. tillæg til USA’s Forfatning står der, at man i særlige tilfælde ikke kan besidde visse offentlige embeder, herunder præsidentembedet. Det er, hvis man tidligere, mens man var i et offentligt embede, har været en del af en opstand eller oprør mod staten. Eller har givet hjælp til en sådan opstand eller oprør
Kongressen har dog mulighed for at lade en person stille op alligevel, hvis der er et 2/3 flertal.
Tillægget til Forfatningen blev vedtaget i 1868, efter den amerikanske borgerkrig. Tillægget havde til formål at sikre rettigheder for slaver, der havde fået deres frihed og at holde tidligere sydstats politikere fra at komme til magten igen. Der var frygt for, at de ledende skikkelser, der havde gjort oprør mod USA, ville blive valgt ind i Kongressen. Reglen er dog kun blevet brugt meget få gange. Sidste år blev reglen brugt for første gang i 100 år, da en politiker i New Mexico blev diskvalificeret fra at stille op, fordi han havde været del af stormløbet på Kongressen.
Der er derfor ikke meget domspraksis, der forklarer, hvordan reglen skal fortolkes, og slet ikke fra Højesteret. Det er uklart præcist, hvad der ligger i, at man har været en del af en opstand eller oprør. Det er heller ikke klart, om man skal være dømt først for en forbrydelse i den sammenhæng.
Det er heller ikke klart, præcist hvordan en diskvalificering skal foregå i praksis. Hvem der skal administrere det mv.
Ny sag i Colorado
Tidligere i år, har der været anlagt et par sager ved domstolene, der prøvede at få Trump diskvalificeret. Men de blev alle afvist, inden de kom i gang, da sagsøgeren ikke havde en retlig interesse i sagen.
Men nu er der anlagt en ny sag i Colorado, der har mere ballast og er anlagt af en række fremtrædende politikere i Colorado.
I Colorados lov C.R.S. § 1-4-501 fremgår det, at ingen kan blive opstillet som kandidat i Colorado, medmindre at kandidaten opfylder alle kravene i forfatningen.
Sagsøgerne mener, at stormløbet på Kongressen bør anses som en opstand mod landet. Det støttes blandt andet af de lange domme, som nogle af dem der planlagde Stormløbet på Kongressen har fået. De er netop blevet dømt for opstand mod landet.
Sagsøgerne mener også, at Trump, med sine handlinger, har støttet og hjulpet opstanden. De lægger blandt andet vægt på Trumps opfordringer til at gå mod Kongressens og Trumps afvisning af at hjælpe, da angrebet var i gang. Du kan læse mere om, hvad Trump er anklaget for her.
Et af problemerne kan dog blive, at Trump ikke selv er anklaget under paragrafferne for opstand mod landet, som dem der planlagde stormløbet. Og før Trumps retssag går i gang, ved vi heller ikke præcist, hvad Trump vidste om planerne for angrebet. På anden side, er det ikke sikkert, at det kræver en dom for specifikke forbrydelser, at blive diskvalificeret under reglen.
Der er ikke generel enighed om, om det her kan bruges mod Trump, og meninger løber ofte langs politiske linjer. Det her er en sag, der sagtens kan ende for Højesteret.
Umiddelbart bliver det nok svært at få Trump diskvalificeret ad den her vej. Så hans modstandere skal ikke begynde at glæde sig for tidligt.
Et splittet land
Som med de fleste andre spørgsmål i USA, er det her også et politisk spørgsmål. Trumps støtter mener ikke, at han har gjort noget galt.
Det er en grundindstilling i USA, at det er vælgerne der bestemmer hvem der skal stille op. Argumentet er, at alle jo godt ved hvad det er Trump har gjort, så folk skal selv have lov at bestemme, om man vil stemme på ham.
Man kan også forestille sig, at en diskvalificering vil gøre den politiske kløft i landet endnu dybere.Hvis man fratager folk deres ret til at stemme på Trump, ved hjælp af en gammel ubrugt passage i forfatningen, kan man nemt forestille sig, at der vil opstå flere uroligheder.