Der er næsten altid stor fokus på den amerikanske Kongress, men 2023 var alligevel noget for sig selv. Politikerne trak overskrift efter overskrift, men stort set aldrig for at have vedtaget nye love. Det hele gik op i politisk fejde og personsager.
I 2022 vandt republikanerne et snævert flertal i Repræsentanternes Hus, mens demokraterne sidder på et snævert flertal i Senatet. Det er som oftest en opskrift på inaktivitet. Og de to fløje brugte da også mere tid på at bekrige hinanden, end at tage hånd om USA’s mange problemer.
I 2023 var der 27 lovforslag, der endte med at blive til noget og fik præsident Bidens underskrift. Det er et meget lavt tal, selv set i forhold til andre perioder, hvor der ikke er en side, der har haft flertal i begge kamre. Men hvad handlede de love så om?
Mindre lovændringer
Kongressen godkendte en række lovændringer vedrørende krigsveteraner. Herunder en inflationsjustering af nogle udbetalinger, en udvidelse af et støtteprogram for veteraner og anlæggelse af nye hospitaler for veteraner (USA har et separat hospitalssystem for veteraner). Det er nok ikke et tilfælde at næsten en fjerdedel af alle love fra 2023 handler om netop dette emne. Det er et af de få emner, der har bred støtte i befolkningen og hvor de to blokke kan finde fælles fodslag.
De to partier blev også enige om en lov, der endte den undtagelsestilstand som USA havde befundet sig i siden Covid-19 epidemien startede og beordrede en række dokumenter offentliggjort, der kunne afsløre om virussen var kommet fra et kinesisk laboratorium.
Herudover kan nævnes:
-En lov der gør det lovligt for skoler at købe våben, så der kan undervises i jagt.
-En handelsaftale mellem USA og Taiwan.
-En lov der skal stoppe ulovlig brug af bedøvelsesmidler til dyr
-En lov der skal gøre organdonation nemmere.
Der er et par andre love, men de største ændringer er nævnt. Det er tydeligt at se, at der er tale om småting og mindre ændringer af eksisterende love. Der er ingen større visioner eller planer i Kongressen. Og det er selvom USA står over for en lang række kæmpe udfordringer, der netop kræver, at politikerne i Washington gør noget.
Finanslovs-cirkus
Der var dog en større lov, der blev vedtaget. Den årlige finanslov. Finansloven skal vedtages hvert år, ellers går det offentlige i stå. Selv at få finansloven vedtaget var en lang kamp, der blandt andet endte med at koste lederen af republikanerne i Repræsentanternes Hus jobbet. Republikanerne kunne ikke blive enige internt, så Kevin McCarthy måtte lave en aftale med demokraterne. To gange var det offentlige ved at gå i stå, før der blev lavet en aftale. Og den aftale er altså kun midlertidig og udløber her i starten af 2024. Så snart går cirkusset omkring finansloven i gang igen.
Det, der skinner mest i øjnene, er nok mere de ting, der ikke blev taget hånd om. Som nævnt står USA over for en lang række større udfordringer, som ikke blev adresseret i 2023. Men endnu vigtigere, er støtten til Ukraine, Taiwan og Israel-Palæstina konflikten. Republikanerne har nægtet at sende mere støtte, medmindre der bliver givet indrømmelser om immigrationspolitikken. Og der står vi altså, når 2023 bliver til 2024. Det kan få store konsekvenser for Danmark og Europa, hvis USA stopper med at støtte Ukraines kamp mod Rusland.
Personsager
Men hvad var det så for sager, der trak overskrift i 2023 fra Kongressen? Den største sag var den interne uro blandt republikanerne. De forskellige fløje i partiet kunne ikke blive enige. Det førte til, at Kevin McCarthy først måtte give store indrømmelser til de højreorienterede i partiet, og derefter alligevel mistede jobbet.
Herudover brugte republikanerne meget tid på forarbejdet til en rigsretssag mod præsident Biden. Bidens søn, Hunter Biden, er blevet anklaget for en række forhold i forbindelse med skatteunddragelse og våbenbesiddelse. Republikanerne vil rigtig gerne bruge dette til at tilsværte den ældre Biden. Problemet er bare, at de ingen beviser har for, at præsident Biden har gjort noget galt. Det har dog ikke stoppet dem med at fortsætte undersøgelserne, og det står efterhånden klart, at der blot er tale om en hævnakt fra da demokraterne startede en rigsretssag mod Donald Trump.
Herudover har der været en række personsager. Den demokratiske senator Bob Menendez og den republikanske repræsentant George Santos er blevet anklaget for forskellige former for korruption, og skal forsvare sig i retten næste år. Specielt George Santos trak mange overskrifter for at have brugt penge fra sin politiske kampagne på alt fra botox til OnlyFans.
I den mere farverige ende kan nævnes, at Marjorie Taylor Greene tog en planche med en nøgen Hunter Biden med i salen, at Lauren Boebert blev smidt ud af en musical, at Jamaal Bowman trykkede på brandalarmen midt under en debat og at Bernie Sanders måtte bryde ind for at stoppe en slåskamp, der var under opsejling. Det er virkelig aldrig kedeligt i amerikansk politik.