Der er store ændringer på vej i Wisconsin. Staten har været kontrolleret af republikanske politikere i mange år. Og det selvom staten har nogenlunde lige mange republikanske og demokratiske vælgere. Hvordan kan det så lade sig gøre?
Det handler om gerrymandering, der er et varmt emne i amerikansk politik i disse år. Det er den øvelse, hvor man tegner valgdistrikterne således, at man har større chance for at vinde. Det er blevet lidt af en videnskab i USA, hvor det er nemmere at tegne favorable valgdistrikter end at få nye vælgere. Det gælder om at samle mange af modstanderens vælgere i få distrikter som de så vinder, og så sprede dine egne vælgere ud over de resterende distrikter.
Valgkortene udarbejdes normalt hver 10. år, for at sikre at de passer til den nuværende befolkning. Der skal være lige mange mennesker i de forskellige distrikter. Valgkortet bliver bestemt af det siddende politiske flertal. Men politikerne, især republikanerne, har taget den mulighed til at tegne distrikter, der favoriserer dem selv. I Wisconsin har republikanerne tegnet distrikterne på helt ekstreme måder. Republikanerne har lige nu et flertal på 64 mod 35 medlemmer i underhuset, og et flertal på 22 mod 11 medlemmer i senatet. Og det er altså på trods af, at stemmerne til de to partier er nogenlunde ens i hele staten.
De republikansk tegnede valgdistrikter har ført til, at republikanerne vinder alle valgene, lige meget om de får flere stemmer end demokraterne eller ej på statsniveau og ligegyldigt hvem der stiller op for dem. Det har med rette fået borgerne i Wisconsin til at føle, at det ikke nytter at stemme, og valgdeltagelsen har været lav.
Men nu har Højesteret altså fundet valgdistrikterne forfatningsstridige. Af Wisconsins forfatning fremgår det, at valgdistrikterne skal bestå af sammenhængende områder. Ifølge Højesteret, levede det nuværende kort ikke op til det. Det nuværende kort var tydeligt tegnet med et andet formål end at have sammenhængende områder.
Selv denne del er dog ekstrem politisk. Det var en 4-3 afgørelse, der løb langs de politiske linjer. De fire demokratiske dommere udgjorde sammen flertallet. Højesteret har tidligere sagt god for valgkortet, men for nylig blev der valgt en ny dommer til Højesteret, som ændrede flertallet fra republikanerne til demokraterne. Der blev ført stor valgkamp, da den nye dommer skulle vælges. Det blev faktisk den dyreste valgkamp for en delstats højesteret nogensinde. Alle var helt klar over, hvad der var på spil. Den dommer, der endte med at blive valgt, havde udtalt sig om valgdistrikterne inden. Så snart den nye dommer blev indsat, blev der anlagt sag omkring valgdistrikterne.
De demokratiske politikere hylder afgørelsen som en stor sejr for demokratiet i Wisconsin. Republikanerne har dog beklaget sig over forløbet. De mener, at det var en politisk beslutning og at der aldrig havde været klager over distrikterne tidligere, før der nu var en demokratisk overvægt i Højesteret. Det er dog en anelse dobbeltmoralsk, da det er republikanerne der har gjort den finte populær over hele landet og i USA’s Højesteret.
Nu skal der tegnes nye distrikter frem mod lokalvalgene i 2024. Republikanerne kontrollerer stadig Wisconsin’s Kongress, så de får mulighed for at tegne et nyt kort. Det skal dog godkendes af Højesteret, før det tages i brug. Hvis man kigger på hvordan det er endt i de andre delstater, der har været i samme situation, skal Højesteret nok ikke holde vejret, mens republikanerne tegner et nyt kort. I f.eks. Ohio og Alabama nægtede de republikanske politikere at tegne et fair kort, selv efter at domstolen havde beordret det. Republikanerne har dog lovet at kæmpe imod, og har blandt andet talt om at starte en rigsretssag mod den nye dommer. Dommen var en stor sejr for demokratiet, men kampen er langt fra ovre.
De nye distrikter får ikke direkte indflydelse på præsidentvalget næste år. Men flere har spået, at der i Wisconsin nu vil være en fornyet lyst til at gå ud og stemme igen, nu da resultatet ikke er givet på forhånd. Hvis flere demokratiske vælgere bliver mobiliseret i Wisconsin, kan det måske få en positiv effekt for Biden til valget i november 2024.