Anklagemyndigheden mener, at Trump via spredning af løgne og forsøg på at omgå officielle procedurer, ulovligt har forsøgt at ændre resultatet af præsidentvalget i 2020.
Forsøg på at ændre valget
Efter længere tids efterforskning, har anklagemyndigheden nu anklaget Trump for fire forbrydelser i forbindelse med præsidentvalget i 2020. Anklageren mener, at Trump har konspireret med folk omkring ham til at ændre valgresultatet. Blandt andet ved at fabrikere eksempler på valgsnyd og at forsøge at få staterne til at ændre deres valgresultater.
Tabte valget i 2020
Efter valget til præsidentembedet i november 2020 stod det klart, at Biden havde slået Trump. Biden fik omkring 7 millioner stemmer mere end Trump og opnåede 306 valgmænd mod Trumps 232.
Trump anerkendte aldrig valgnederlaget og nægtede at ringe og lykønske Biden med sejren, som det ellers er kutyme.
I dagene og månederne efter valget fastholdt Trump, at han var den sande vinder af valget og at der var blevet begået valgsvindel.
Trump kritiserede valget og anlagde en række retssager i forskellige stater for at ændre resultatet. Men derudover tog Trump også en del andre skridt, som anklagemyndigheden altså mener er ulovlige.
Anklageskriftet oplister de forhold, som anklageren mener har været ulovlige tiltag i forsøg på at ændre valgresultatet:
- Ringede til valgforordnede i stater Trump havde tabt og pressede dem til at finde flere stemmer eller at se bort fra stemmer til Biden.
- Organiserede falske valgmænd i syv stater, der skulle afgive stemme i stedet for de rigtige valgmænd, og stemme på Trump, selvom Biden havde fået flest stemmer i staten.
- Forsøgte at presse Justitsministeriet til at lave en falsk undersøgelser, der skulle vise snyd ved valget, selvom der ikke var fundet tegn derpå. Der blev også lagt pres på Justitsministeriet for at skrive til staterne, at det var en lovlig mulighed at indsætte de falske valgmænd, som Trump havde organiseret.
- Forsøgte at presse Vicepræsidenten, der officielt står for at tælle valgmændene, til at bruge sin rolle til at ændre valgresultatet.
- Spredte løgne omkring certificeringen af valget og opfordrede folk til at møde op ved Kongressen for at forsøge at ændre valgresultatet.
- Spredte løgne omkring valgresultatet, også efter at Trump vidste, at påstandene var falske.
Trump vidste at han havde tabt
Mange af de forhold Trump er anklaget for, kræver at Trump vidste, at han fortalte usandheder. Det er selvfølgelig lovligt at fremføre troværdige anklager om valgsvindel.
Ifølge anklageren fortalte mange højtstående medlemmer af den amerikanske regering Trump, at der ikke var fundet bevis for uregelmæssigheder ved valget. Anklagemyndigheden har udtalelser fra en lang række af disse højtstående embedsmænd, hvilket viser, at Trump godt vidste, at han havde tabt. Der er blandt andet vidnesbyrd fra Vicepræsident Mike Pence, højtstående ledere fra Justitsministeriet, der stod i front for undersøgelserne om valgfusk, højtstående medlemmer af den nationale efterretningstjeneste, ledere fra de berørte stater og domstole rundt omkring i landet, der har afvist alle sager omkring valgsvindel.
Anklagemyndigheden fremlægger også en liste over en lang række af løgne Trump har fortalt. Selv efter at Trump havde fået at vide, at udsagnene ikke var korrekte. Eksempler er, at 30.000 udlændinge skulle have stemt i Arizona, at stemmemaskiner havde skiftet stemmer fra Trump til Biden, at over 10.000 stemmeberettigede havde stemt mere end én gang.
En sammensværgelse om at ændre valgresultatet
Der er seks unavngivne medsammensvorne nævnt i anklageskriftet. De er ikke selv anklagede i sagen. Ud fra informationerne i anklageskriftet, har man kunnet udlede hvem der er talt om. Der er sandsynligvis blandt andet tale om fire advokater i Trumps inderkreds, John Eastman, Sidney Powell, Rudy Giuliani og Kenneth Chesebro og en højtstående medarbejder i Justitsministeriet, Jeffrey Clark. Det er endnu uvist, om de medsammensvorne selv bliver anklaget på et tidspunkt, eller om de måske har samarbejdet med anklagemyndigheden for selv at undgå fængsel.
Anklageskriftet går i detaljer om hvordan Trump og de seks medsammensvorne skrev notater, lavede planer og aktivt forsøgte at få ændret valgresultatet. Eastman skrev notater, der indeholdt kontroversielle teorier for hvordan Trump kunne omgå systemet. Mens Powell og Giuliani opfandt eksempler på valgsnyd og anlagde en lang række grundløse retssager rundt omkring i landet.
For de stater hvor valgresultatet havde været tæt, diskuterede Trump og de sammensvorne hvordan de kunne få ændret resultatet. De planlagde forskellige strategier, og kontaktede blandt andet ledende republikanske skikkelser og valgforordnede. Ifølge anklagen gav de falske oplysninger omkring valgsvindel og forsøgte på forskellige måder at få staterne til at ændre valgresultatet. Blandt andet ved at ugyldiggøre stemmer for Biden, at indsætte falske valgmænd eller at få den lokale kongress til at omgøre valget.
Trump samarbejdede med Clark, der arbejdede i Justitsministeriet, og mødtes med ham i hemmelighed. Sammen forsøgte de at presse Justitsministeriet til at udtale, at der havde valgsvindel, selvom de vidste det ikke var sandt. Clark skrev et brev og bad lederne i Justitsministeriet om at underskrive det. I brevet stod der, at Justitsministeret havde fundet valgsvindel og at staterne skulle holde et specielt møde omkring valget, hvor Trumps falske valgmænd kunne vælges. Brevet blev aldrig underskrevet.
Herefter tilbød Trump jobbet som Justitsminister til Clark, så han selv kunne underskrive brevet. Clark gik til justitsministeren og fortalte ham, at han var fyret, og at Trump havde givet Clark jobbet. Justitsministeren nægtede at blive fyret af en underordnet og bad Trump om et møde.
Under mødet kritiserede Trump justitsministeren for ikke at ville sige, at der havde været valgsnyd og truede med at fyre ham. Justitsministeren sagde, at store dele af de ledende skikkelser i ministeriet ville sige op, hvis Clark blev indsat som chef. Trump opgav derefter planen.
Næste skridt var at forsøge at overbevise vicepræsident Pence om, at han havde magt til at omgøre valget. Det kunne gøres ved at diskvalificere valgmænd fra stater, der havde stemt på Biden. Et forslag der på ingen måde har hold i loven. Vicepræsidenten står altid for den officielle optælling af valgmænd, men har kun en ceremoniel rolle. Pence nægtede at gøre som Trump bad om.
Trump havde gennem hele perioden tweetet til sine følgere omkring alle de beviser på valgsnyd, han havde fundet. Op til certificeringen af valget den 6. januar 2021, begyndte Trump at tweete, at Pence kunne omgøre valget og at hans følgere skulle komme til Washington DC og hjælpe med at omgøre resultatet.
Den 6. januar 2021
På dagen for certificeringen af valget, stormede voldelige demonstranter kongresbygningen i Washington, DC for at stoppe Bidens valgsejr. Vinduer blev smadret, da bygningen blev indtaget, og fem mennesker døde under angrebet
Trump tweetede gennem dagen hans støtte til demonstranterne og gjorde det klart, at det var Pences skyld at valget ikke blev omgjort. Demonstranterne lyttede og forsøgte at finde Pence i bygningen, mens de råbte: ”Hang Mike Pence”.
Politikere i bygningen flygtede for deres liv og gemte sig rundt omkring i bygningen. Der gik mange timer før Trump tweetede til sine følgere, at volden skulle stoppe. Selv efter at flere havde ringet og tigget Trump om at stoppe angrebet på Kongressen.
Selv efter angrebet ringede Trump til republikanske politikere og forsøgte at få dem til at forsinke certificeringen eller at nægte at godkende valget.
Hvad er Trump anklaget for
Trump er anklaget for fire forhold i forbindelse med hans forsøg på at omgøre valgresultatet, baseret på de handlinger oplistet ovenfor.
Nr. 1: Konspiration til at bedrage USA
18 U.S.C. § 371 om konspiration til at bedrage USA. Loven er meget bred og er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge. Ordlyden “at bedrage USA” kan indbefatte mange forhold, men er samtidig også lidt vag. Højesteret har i flere omgang udtalt sig om loven. I sagen Hass v. Henkel, 216 U.S. 462 (1910), udtalte retten, at loven ulovliggør forsøg på at obstruere en officiel sagsgang i det offentlige. I sagen Hammerschmidt v. United States, 265 U.S. 182 (1924), gjorde retten det klart, at det ikke var nødvendigt at staten skulle have lidt økonomisk skade, men at obstruktionen i sig selv var nok.
Trump og hans teams forsøg på at stoppe certificeringen af valget og at indsætte falske valgmænd, passer godt ind her. Paragraffen er ikke blevet brugt helt på den her måde før, men er umiddelbart bred nok til at kunne indbefatte de handlinger. Anklagemyndigheden vil skulle bevise, at Trump havde til hensigt at stoppe certificeringen og at ændre valgresultatet.
Men det er sandsynligt at anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden her.
Strafferammen er på op til fem års fængsel.
Nr. 2 og 3: At obstruere en officiel sagsgang
18 U.S.C. § 1512(k) og 1512(c) handler om at obstruere en officiel sagsgang og at konspirere til samme. Disse to handler om Trumps forsøg på at stoppe certificeringen af valget i Kongressen den 6. januar 2021.
Disse paragraffer er også af retten blevet fortolket meget bredt, og brugt på mange slags handlinger, der havde til formål at forstyrre retssager og lignende. Og retten har også taget stilling til, at certificeringen i Kongressen er en officiel sagsgang, som defineret i loven. Loven er allerede blevet brugt til at dømme nogle af dem, der stormede Kongressen den 6. januar 2021. I sagen United States v. Fischer, 64 F.4th 329 (D.C. Cir. 2023) blev tre af dem der brød ind i Kongressen dømt for at forsøge at stoppe certificeringen af valget.
Trumps handlinger er ikke så direkte, som dem der angreb Kongressen. Men umiddelbart virker det sandsynligt, at Trump kan blive dømt under disse love.
Strafferammen er på op til 20 år i fængsel.
Nr. 4: At true andres rettigheder under forfatningen eller USA’s love
18 U.S. Code § 241 om konspiration til at true andres rettigheder under Forfatningen eller USA’s love.
Denne lov er meget bredt formuleret og er også blevet brugt i en række forskellige sammenhænge. Ideen her er, at Trumps forsøg på at ændre valgresultatet ville fratage borgeres ret til at få deres stemme talt med.
Loven er før blevet brugt i forbindelse med valgfusk. For eksempel i sagen US v. Olinger, 759 F.2d 1293 (7th Cir. 1985), hvor en række medsammensvorne blev dømt for blandt andet at lave falske stemmer, at købe stemmer til deres kandidat mv.
Trump har dog ikke i lige så høj grad direkte ændret på stemmeafgivningen.
Loven helt tilbage fra efter borgerkrigen, og var egentlig møntet på andre forhold. Men er stadig aktivt i brug, og kunne være relevant for Trumps handlinger. Det bliver lidt sværere for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden under denne lov.
Strafferammen er på op til 10 år i fængsel.
Vurdering af anklagerne
Samlet set kan man sige, at de forhold Trump er anklaget for, er noget vi aldrig har set lignende før. De paragraffer der er i spil er velkendte og er blevet brugt et utal af gange. Men bare aldrig på handlinger af den her karakter. Domstolen vil være ude på utestet grund.
Man skal også huske, at Trump er uskyldig indtil andet er bevist, og at det er anklagemyndigheden der skal løfte bevisbyrden. Både for hvad der er sket, men også for at Trump havde til hensigt at begå forbrydelserne.
Vi ved ikke endnu hvilket bevismateriale anklagemyndigheden har, og det kommer til at være vigtigt. Umiddelbart virker det dog til, at anklagemyndigheden har samlet stærke beviser. Det ser ud til, at mange har samarbejdet med anklageren og har vidnet, måske i nogle tilfælde for selv at undgå fængsel.
Det her er nok den retssag, der vil få mest mediebevågenhed nogensinde i USAs historie, så anklagemyndigheden har sandsynligvis også kun anklaget Trump for forbrydelser, som de er 110% sikker på, at de kan få ham dømt for. Det ville være ydmygende for anklageren, hvis man havde anklaget en tidligere præsident for forbrydelser midt i en valgkamp, hvis han endte med at gå fri. Det ville direkte være en skandale. Og det ville give støtte til Trumps udtalelser om, at det hele er en heksejagt.
Man kan også se det ud af, hvad Trump ikke er blevet anklaget for. Der har været meget snak omkring hvorvidt Trump kunne dømmes for landsforræderi. Nærmere bestemt 18 U.S. Code § 2384 om konspiration til med vold at ville vælte regeringen og 18 U.S. Code § 2383 om oprør mod staten. Flere af de ledende medlemmer, der planlagde stormløbet på Kongressen, er blevet dømt under disse paragraffer. Men anklagemyndigheden har nok ikke ment, at det var sikkert nok, om man kunne få Trump dømt af den vej.
Hvad er næste skridt?
Trump skal møde i retten den 4. august 2023, og det forventes, at han erklærer sig uskyldig.
Anklageren har udtalt, at de ønsker at sagen hurtigt kommer for retten. Det er svært at spå om, men det ville nok være en overraskelse hvis sagen blev afgjort før valget næste år. Trump har i forvejen to retssager, der skal starte i henholdsvis marts og maj 2024. Herudover er det her en kæmpe sag, med massevis af beviser og vidner. Sagen er også helt særegen og stiller en masse komplekse juridiske spørgsmål. Så Trumps advokater vil med rette kunne kræve god tid til at forberede sig, og sagen kan nemt komme til at trække ud.
Sagen skal køre i Washington DC hvor dommeren Tanya Chutkan skal høre sagen. Chutkan blev udpeget som dommer af Obama og har idømt flere af dem, der stormede Kongressen lange fængselsstraffe. Det forventes, at hun ikke vil give Trump så lang snor, som han har været vant til.
Kommer Trump i fængsel?
Det mest sandsynlige resultat er nok, at Trump bliver dømt til at skulle i fængsel. Det er dog på ingen måde sikkert, og anklagemyndigheden har en stor bevisbyrde for at løfte. Der er mange fakta i sagen, og den er ret velbelyst. Men det svære bliver at vise, om Trump med sine udtalelser og handlinger havde til hensigt at ændre valget. Trumps advokat vil påstå, at Trump egentlig troede, at han havde ret. Eller måske bare godt kunne lide opmærksomheden eller bare brugte opmærksomheden til at fundraise. Men at han ikke var ude på at ændre valget.
De fire tiltaler har en strafferamme på op til henholdsvis 5, 10, 20 og 20 år. Det er virkelig svært at sige noget om, hvor lang en eventuel straf vil være. Som sagt, er sagen så særegen, at der ikke er rigtigt er andre sager at sammenligne med. Et forsigtigt gæt ville nok være omkring 10 år i fængsel samlet set, hvis han bliver dømt.
Konsekvenser for valget
Anklagerne har ikke juridisk set nogen indflydelse på det forestående præsidentvalg. Heller ikke selvom Trump skulle blive dømt.
De eneste regler der skal overholdes for at man kan være præsident er dem der står nedskrevet i Forfatningens artikel 2: Man skal være over 35 år, have boet i USA i over 14 år og være født i USA.
I 1920 stillede Eugene Debs op til præsidentvalget, mens han sad i fængsel. Han afsonede en dom på 10 års fængsel, men fik stadig over en million stemmer.
Det kan selvfølgelig medføre en masse praktiske problemer for Trump, hvis han skal føre valgkamp eller fungere som præsident fra fængslet.
Andre sager
Sagen, alvorlig som den er, er kun en ud af mange sager som Trump har hængende over hovedet, som potentielt kan sende ham i fængsel:
- I maj 2024 skal Trump for en domstol i Florida, anklaget for at tilbageholde fortrolige dokumenter fra det hvide hus. Trump er anklaget for 40 forhold med en strafferammer på op til 20 års fængsel.
- I marts 2024 skal Trump for en domstol i New York, anklaget for at have forfalsket dokumenter, i forbindelse med at have betalt en pornostjerne for at holde deres forhold hemmeligt. Der er en strafferamme på op til 4 års fængsel.
- Det forventes at Trump også snart bliver anklaget i Georgia for at bryde Georgias love i hans forsøg på at ændre valgresultatet der.