En dommer i Colorado har afsagt afgørelse i sagen om, hvorvidt Trump kan fjernes fra stemmesedlerne til valget næste år.Sagen er rejst på grund af Trumps indblanding i stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Dommeren kom frem til, at Trump havde været med til at gøre oprør mod staten, men alligevel ikke kunne fjernes fra stemmesedlen.
Det 14. tillæg
Af det 14. tillæg til USA’s Forfatning fremgår det, at man i særlige tilfælde ikke kan besidde visse offentlige embeder, herunder præsidentembedet. Man er diskvalificeret, hvis man tidligere, mens man var i et offentligt embede, har været en del af en opstand eller oprør mod staten. Eller har givet hjælp til en sådan opstand eller oprør
Tillægget blev vedtaget i 1868, efter den amerikanske borgerkrig. Tillægget havde til formål at sikre rettigheder for slaver, der havde fået deres frihed og at holde tidligere sydstats politikere fra at komme til magten igen. Der var frygt for, at de ledende skikkelser, der havde gjort oprør mod USA, ville blive valgt til ledende stillinger i staten. Reglen er dog kun blevet brugt meget få gange siden dengang. Sidste år blev reglen brugt for første gang i 100 år, da en politiker i New Mexico blev diskvalificeret fra at stille op, fordi han havde været del af stormløbet på Kongressen.
Der er derfor ikke meget domspraksis, der forklarer, hvordan reglen skal fortolkes, og slet ikke fra Højesteret. Det der har vakt størst uenighed er, hvorvidt det at være præsident falder under definitionen af offentligt embede i bestemmelsen.
Det er heller ikke klart, præcist hvordan en diskvalificering skal foregå i praksis. Hvem der skal administrere det mv.
Tidligere i år, har der været anlagt et par sager ved domstolene, der prøvede at få Trump diskvalificeret. Men de blev alle afvist, inden de kom i gang, af forskellige årsager.
Sagen i Colorado
Nu er der anlagt en ny sag i Colorado, der har mere ballast og er anlagt af en række fremtrædende politikere i Colorado.
I Colorados lov C.R.S. § 1-4-501 fremgår det, at ingen kan blive opstillet som kandidat i Colorado, medmindre kandidaten opfylder alle kravene i forfatningen. Det specielle i Colorado er, at de fleste kan indbringe en sag om at fjerne en kandidat fra stemmesedlen. Det er altså det perfekte sted at indbringe sagen for domstolene.
Sagsøgerne mener, at stormløbet på Kongressen bør anses som en opstand mod landet. Det støttes blandt andet af de hårde domme, som nogle af dem der planlagde Stormløbet på Kongressen har fået. De er netop blevet dømt for opstand mod landet.
Sagsøgerne mener også, at Trump, med sine handlinger, har støttet og hjulpet opstanden. De lægger blandt andet vægt på Trumps opfordringer til at gå mod Kongressens og Trumps afvisning af at hjælpe, da angrebet var i gang.
Dommen
Som nævnt er der to ting der skal være opfyldt for at falde under bestemmelsen, før man kan blive fjernet fra stemmesedlen:
- Man skal have deltaget eller hjulpet med til at gøre oprør mod staten.
- Man skal have besiddet et af de embeder nævnt, mens man gjorde oprør
Gjorde Trump oprør mod staten?
Dommeren kom frem til, at Trump havde været med til at gøre oprør mod staten. Dommeren gik ind i en længere diskussion af, hvad der lå i at gøre oprør mod staten, og hvordan det blev forstået, da tillægget til forfatningen blev vedtaget i 1868. Dommeren mente, at stormen på Kongressen klart var et oprør mod staten. Så det springende punkt var, om Trump kunne siges at have taget del i oprøret.
Dommeren kom frem til, at inaktivitet ikke var nok til, at man kunne siges at have gjort oprør. Så for eksempel det faktum, at Trump ikke sendte hjælp i flere timer, var ikke nok. Der skal noget mere aktivt til.
Trump deltog jo aldrig direkte i stormløbet på Kongressen. Han var slet ikke ved Kongressen. Trump holdt en tale og bad hans tilhængere gå mod Kongressen og postede flere gange på de sociale medier under angrebet. Trump har argumenteret for, at siden hans del af oprøret kun bestod af ord, så var han beskyttet af retten til ytringsfrihed i det 1. tillæg til USA’s forfatning. Ytringsfriheden er generelt meget bred i USA, men der er visse undtagelser, specielt med hensyn til at tilskynde til vold.
Sagen Brandenburg v. Ohio fra 1969, beskriver hvornår man ikke længere er beskyttet af ytringsfriheden. Man må gerne på et generelt niveau tale om at bruge vold til at nå et mål. Men man må ikke direkte tilskynde eller opfordre specifikt til at bruge vold. Højesterets afgørelse i Brandenburg lagde vægt på, om udtalelserne havde til intention at tilskynde til vold, om volden var nært forestående og om den slags udtalelser havde en tendens til at medføre vold. I sagen blev en Ku Klux Klan leder frikendt for at have tilskyndet til vold. Han havde holdt en tale om at bruge vold og kriminalitet til at nå gruppens mål, men på et generelt niveau.
Dommeren fandt, at Trump havde overtrådt den linje, og havde opildnet hans tilhængere til vold. Både ved gentagne gange over lang tid at have glorificeret politisk vold. Men mest ved på dagen at have opildnet sine tilhængere til at gå mod Kongressen og afbryde certificeringen af valget med vold. Hans ord havde opildnet og tilskyndet til nært forstående vold. Da det stod klart, hvor galt det stod til ved Kongressen, gjorde Trump intet. På trods af at mange havde ringet og bedt ham om at hjælpe. Ifølge dommeren var dette tegn på, at volden var, hvad Trump havde ønsket. Ellers ville han have gjort noget for at hjælpe.
Ifølge dommeren var denne del af bestemmelsen altså opfyldt. Trumps ord, der tilskyndte til vold, kunne ses som at have været med til at gøre oprør mod staten.
Det har tidligere været diskuteret, om man kunne blive diskvalificeret under det 14. tillæg, uden at have været dømt i en strafferetlig sammenhæng, for at gøre oprør mod staten. For det er Trump ikke. Men det så dommeren ikke noget problem i.
Besad Trump et af de embeder nævnt i bestemmelsen
Dommeren kom frem til, at Trump ikke kunne tages af stemmesedlen. Præsidentembedet, som Trump besad mens han gjorde oprør mod staten, falder ikke under bestemmelsen.
Nu bliver det lidt teknisk. Paragraffen foreskriver, at man ikke kan blive valgt som præsident igen, hvis man har begået oprør mod staten mens man besad visse embeder. Ordlyden er som følger:
“No person shall be a Senator or Representative in Congress, or elector of President and Vice-President, or hold any office, civil or military, under the United States, or under any State, who, having previously taken an oath, as a member of Congress, or as an officer of the United States, or as a member of any State legislature, or as an executive or judicial officer of any State, to support the Constitution of the United States, shall have engaged in insurrection or rebellion against the same, or given aid or comfort to the enemies thereof”.
Her er præsidentembedet ikke specifikt nævnt, så spørgsmålet er, om præsidenten kan ses som en officer efter bestemmelsens ordlyd. Det er en debat som professorer på universiteter rundt om i USA har haft i mange år Men nu er det pludselig blevet en meget vigtig distinktion.
På den ene side kan man sige, at det ikke giver mening, hvis præsidentembedet ikke er inkluderet. Det ville betyde, at hvis man gør oprør mod staten mens man er senator, er man udelukket. Men ikke hvis man gør oprør, mens man er præsident. Bestemmelsen blev gennemført efter borgerkrigen for at undgå, at ledere fra sydstaterne, der gik i krig mod USA, kunne blive valgt ind i ledende stillinger. Mange argumenterer for, at det er en fejl, at præsidentembedet ikke er nævnt, eller at præsidenten falder under begrebet officer.
På den side kan man sige, at det står der jo ikke noget om. Og man kan ikke læse noget ind i bestemmelsen, der ikke er der. Og tidligere i bestemmelsen er præsidenten nævnt i en anden sammenhæng. Så det virker ikke til, at der er lavet en fejl. Derudover, er det også en almindelig distinktion, at officers kun er dem, der er udpegede. Ikke dem, der er valgt. Og præsidenten er jo valgt.
Dommeren var meget i tvivl og kunne ikke finde nogen afgørende beviser på den ene eller den anden side. Når man analyserer forfatningen, kigger man ofte meget på, hvad der egentlig var ment, dengang den blev skrevet. Dommeren kiggede på tidligere udkast til bestemmelsen og på hvordan ordet blev brugt dengang. Præsident Andrew Jackson kaldte for eksempel sig selv en officer of the United States.
Dommeren kiggede også på sproget i andre dele af forfatningen. Og generelt i de andre bestemmelser bliver både præsidentembedet og officers nævnt. Hvis det skulle forstås som det samme, ville det ikke have givet mening. Det faktum vejede tungt for dommeren.
Dommeren gjorde det også klart, at det var en virkelig tæt afgørelse. Og siden der ikke var tydelig hjemmel til det i bestemmelsen, bør man være påpasselig med at diskvalificere en politisk kandidat. Medmindre det fremgår helt klart af forfatningen, bør det være vælgerne der afgør spørgsmålet.
Hvem vandt sagen?
Trump fejrede straks sejren med en række beskeder på de sociale medier. Og Trump vandt da også sagen på den korte bane. Dommeren var enig med ham i, at han ikke kunne diskvalificeres fra at stille op. 1-0 til Trump?
På den anden side, så kom en dommer frem til den konklusion, at Trump var med til at gøre oprør mod staten. Den tager vi lige igen. En siddende præsident var med til at gøre oprør mod staten og forsøgte at stoppe et lovligt valg. Flere af dem, der deltog i stormen på Kongressen den 6. januar 2021, er netop dømt for at gøre oprør mod staten. Og de sidder alle sammen bag tremmer nu med lange fængselsstraffe i vente.
Og i marts skal Trump i retten igen med sagen om hans forbindelser til stormen på Kongressen. Dommeren i den sag behøver ikke lytte til hvad dommeren i Colorado lige har sagt. Men det er helt sikkert, at den dommer vil læse denne afgørelse. Og blot det faktum, at det nu står sort på hvidt, at Trump har deltaget i oprør mod staten, bør få Trump til at ryste lidt i bukserne.
Hvad nu?
Med hensyn til sagen her i Colorado, så er den heller ikke ovre. Begge parter kan tænkes at ville få Colorados Højesteret til at se på sagen. Trump vil gerne have omgjort vurderingen af, at han gjorde oprør mod staten. Og sagsøger er utilfreds med det endelige resultat. Så det er ikke det sidste, vi hører til den her sag. Siden sagen omhandler USA’s forfatning, skal den sikkert også forbi USA højesteret, når Colorados højesteret har kigget på den. Primærvalget starter i slutningen af januar 2024. Colorados primærvalg ligger på Super Tuesday den 5. marts. Så domstolene skal til at skynde sig, hvis spørgsmålet skal afklares inden der.
Sandsynligvis vil dommen ikke blive ændret af de højere instanser. Der er ikke mange dommere der ville diskvalificere en præsidentkandidat, der er midt i en valgkamp, medmindre der var en meget klar hjemmel. Og i det her tilfælde er der en del tvivl om, hvad bestemmelsen egentlig betyder. Domstolene forsøger ofte at holde sig ude af politiske spørgsmål. Specielt når der er noget så stort på spil: Hvem der skal være USA næste præsident.