En strand på Hawaii er nok et af de mest fredfyldte steder man kan forestille sig. Men nu har en dommer slået fast, at man gerne må have sit våben med på stranden.
Stigning i kriminalitet
Hawaii har forsøgt at gøre det trygt at være på deres strande og på andre turistområder, som barer og parker. Turisme er en af de helt store industrier for Hawaii. Der har på det seneste været en stigning i voldelig kriminalitet, hvor der bliver brugt våben i Hawaii. Derfor indførte Hawaii en ny lov, der skulle gøre det ulovligt at bære våben på turiststeder som strande, barer, ol.
Inden loven trådte i kraft, blev Hawaii sagsøgt af en lokal forening af våbenentusiaster. Og nu har en føderal domstol stoppet loven fra at træde i kraft, indtil sagen kan blive afgjort. En domstol stopper kun en lov fra at træde i kraft, hvis den mener at sagsøgeren har en god mulighed for at vinde sagen.
Ny Højesteretsdom
USA´s højesteret afsagde i 2022 dom i sagen New York State Rifle & Pistol Assn. v. Bruen, der udvider retten til at bære våben i USA. I sagen havde staten New York forsøgt at sætte nogle begrænsninger for, hvem der kunne bære våben. Højesteret fandt, at loven var i strid med det andet tillæg til USA’s forfatning, der giver borgere ret til at bære våben. Højesteret indførte en ny test, der skulle opfyldes, hvis våben restriktioner ikke skal være i strid med forfatningen. Under denne test, er det kun restriktioner, der har basis i historisk våben regulering i USA, der vil være lovlige under forfatningen.Dommeren i Hawaii brugte denne test, og fandt, at der historisk i USA ikke har været forbud mod at bære våben op USA’s strande. Og derfor var det sandsynligt, at restriktionerne var i strid med forfatningen.
Sagen er ikke endelig afgjort, men loven kan ikke træde i kraft på nuværende tidspunkt. Hawaiis regering kan forsøge at ændre i loven eller kan få sagen hørt i retten.