Dommer afviser Trumps søgsmål mod CNN for æreskrænkelser

Trump havde krævet 475 millioner dollars i erstatning fra CNN, efter at CNN flere gange havde omtalt Trumps benægtelse af Bidens valgsejr som “the Big Lie”.

Benægter Bidens valgsejr
Sagen udspringer af Trumps nederlag til Joe Biden ved præsidentvalget i 2020. Siden valget har Trump fastholdt, at Biden snød, og at Trump er den retmæssige vinder af valget. Trump har aldrig erkendt nederlaget og har ikke ringet og lykønsket Biden, som der ellers er tradition for i USA.

Tværtimod har Trump gjort alt hvad der står i hans magt for at ændre valgresultatet. Trump har anlagt stribevis af retssager, ringet til valgforordnede, udnævnt falske valgmænd og meget mere, i forsøget på at omgøre valgresultatet. 

Der er ikke fundet noget bevis på, at der skulle have været foregået noget ureglementeret ved præsidentvalget i 2020. 

Sammenlignet med Hitler
CNN har flere gange brugt udtrykket “the Big Lie” (den store løgn) omkring Trumps benægtelse af valgresultatet. CNN har også en gang pointeret, hvordan Trumps udtalelser mindede om dem fra nazisten Joseph Goebbels. Goebbels udtalte, at hvis man bare fortalte en stor nok løgn og blev ved med at gentage den, vil folk til sidst tro på den. Adolf Hitler skrev i sin bog Mein Kampf, at folk var mere villige til at tro på en stor løgn end en lille en. 

Trump mener, at den vedvarende brug af udtrykket “the Big Lie” får folk til at associere Trump med Hitler, og at det dermed er en ærekrænkelse. Trump mener videre, at CNN har et politisk motiv ved at stille Trump i et dårligt lys. På den baggrund har Trump krævet 475 millioner dollars i erstatning (over 3 milliarder danske kroner). 

Æreskrækelser
Sagen er underlagt loven i Florida. Som mange andre stater, er der fem kriterier der skal være opfyldt for, at en udtalelse kan være ærekrænkende i Florida:

  1. Udtalelsen skal være offentliggjort. Det kan både være i skrift og tale. 
  2. Udtalelsen skal være falsk. Herunder ligger der, at det skal være et udsagn der kan bevises som usand, og ikke bare en mening om et emne. 
  3. Afsenderen burde have vidst, at udtalelsen var usand. 
  4. Trump skal vise, at han har lidt økonomisk skade. 
  5. Udtalelserne skal være ærekrænkende.

Når der er tale om offentlige personer, er der højere krav, der skal opfyldes, før en udtalelse kan anses som ærekrænkende. Dem der deltager i den offentlige debat, anses for at skulle kunne håndtere mere end private personer. 

Reglerne omkring ærekrænkelser skal ses i sammenhæng med retten til ytringsfrihed i tillæg nr. 1 til den amerikanske forfatning. Generelt skal der meget til, før at man kan indskrænke ytringsfriheden for en person. Der skal derfor meget til før en ytring anses som ærekrænkende.

Sagen afvist før den gik i gang
CNN havde anmodet dommeren om at afvise sagen ved en såkaldt “Motion to Dismiss”. Dette sker før der er sket bevisførelse eller sagen har været i retten. Dommeren kigger på, om der overhovedet er nogen chance for, at sagsøgeren kan vinde sagen, hvis man antager, at alt sagsøgeren har sagt er sandt. Det er en mulighed i de processuelle regler, for at undgå, at der bruges en masse penge på en retssag, som egentlig ikke kan vindes. 

Og dommeren mente altså, at der ikke var nogen chance for at Trump kunne vinde ved en retssag, og afviste derfor sagen, før den var kommet i gang. 

Dommeren var enig i, at udtalelsen var ærekrænkende. Men Trumps problem er, at udtalelsen er CNN’s mening og ikke et faktum, der kan afprøves som sandt eller falsk. Man må for eksempel gerne kalde en person en idiot, men man må ikke sige at personen stjæler af kassen. Det første udsagn er en mening, mens det andet udsagn er noget, der kan vises som sandt eller falsk. Derfor kan Trump ikke kræve erstatning her. CNN har ret til deres mening. 

Og så var det lige meget om CNN havde et politisk motiv. Det har de lov til at have, så længe de ikke siger noget, der er usandt. 

Dommeren mente derudover, at der ikke var nok sammenhæng nok mellem CNN’s udtalelser og at folk skulle se Trump som Hitler. Dommeren mente, at det nok var de færreste, der ville lave den sammenkobling.


Politik og ikke jura
Søgsmålet handler dog nok heller ikke så meget om jura, men er mere et politisk instrument. Trump vil gerne vise overfor sine tilhængere, at han kæmper mod de, ifølge ham, uærlige medier. Og sagen er del af en længere række af sager som Trump har anlagt mod forskellige medieorganisationer.

Related Posts