Colorados Højesteret har afsagt dom i en sag om, hvorvidt Trump kan fjernes fra stemmesedlerne til valget næste år. Sagen er rejst på grund af Trumps indblanding i stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Flertallet af de syv dommere kom frem til, at Trump havde været med til at gøre oprør mod staten, og derfor kunne fjernes fra stemmesedlen.
Det 14. tillæg
Det fremgår af det 14. tillæg til USA’s forfatning, at man i særlige tilfælde ikke kan besidde visse offentlige embeder, herunder præsidentembedet. Man er diskvalificeret, hvis man tidligere, mens man var i et offentligt embede, har været en del af en opstand eller oprør mod staten. Eller har givet hjælp til en sådan opstand eller oprør
Tillægget blev vedtaget i 1868, efter den amerikanske borgerkrig. Tillægget havde til formål at sikre rettigheder for slaver, der havde fået deres frihed og at holde politikere fra sydstaterne fra at komme til magten igen. Der var frygt for, at de ledende skikkelser, der havde gjort oprør mod USA, ville blive valgt til ledende stillinger i staten. Reglen er dog kun blevet brugt meget få gange siden dengang. Sidste år blev reglen brugt for første gang i 100 år, da en politiker i New Mexico blev diskvalificeret fra at stille op, fordi han havde været del af stormløbet på Kongressen.
Der er derfor ikke meget domspraksis, der forklarer, hvordan reglen skal fortolkes, og slet ikke fra Højesteret. Det der har vakt størst uenighed er, hvorvidt det at være præsident falder under definitionen af offentligt embede i bestemmelsen. Det er heller ikke klart, præcist hvordan en diskvalificering skal foregå i praksis. Hvem der skal administrere det mv.
Tidligere i år, har der været anlagt et par sager ved domstolene, der prøvede at få Trump diskvalificeret. Men de blev alle afvist, inden de kom i gang, af forskellige årsager.
Sagen i Colorado
I Colorados lov C.R.S. § 1-4-501 fremgår det, at ingen kan blive opstillet som kandidat i Colorado, medmindre kandidaten opfylder alle kravene i USA’s forfatning. Det specielle i Colorado er, at de fleste kan indbringe en sag om at fjerne en kandidat fra stemmesedlen. Det er altså det perfekte sted at indbringe sagen for domstolene.
Sagsøgerne mener, at stormløbet på Kongressen bør anses som en opstand mod landet. Det støttes blandt andet af de hårde domme, som nogle af dem der planlagde Stormløbet på Kongressen har fået. De er netop blevet dømt for opstand mod landet.
Sagsøgerne mener også, at Trump, med sine handlinger, har støttet og hjulpet opstanden. De lægger blandt andet vægt på Trumps opfordringer til at gå mod Kongressens og Trumps afvisning af at hjælpe, da angrebet var i gang.
Dommen
Som nævnt er der to ting der skal være opfyldt for at falde under bestemmelsen, før man kan blive fjernet fra stemmesedlen:
- Man skal have deltaget eller hjulpet med til at gøre oprør mod staten.
- Man skal have besiddet et af de embeder nævnt, mens man gjorde oprør
Gjorde Trump oprør mod staten?
Dommerne kom frem til, at Trump havde været med til at gøre oprør mod staten. Dommeren gik ind i en længere diskussion af, hvad der lå i at gøre oprør mod staten, og hvordan det blev forstået, da tillægget til forfatningen blev vedtaget i 1868. Dommeren mente, at stormen på Kongressen klart var et oprør mod staten. Så det springende punkt var, om Trump kunne siges at have taget del i oprøret.
Dommeren kiggede på mange af Trumps taler og udsagn i månederne op til den 6. januar 2020 og i indholdet i talen på dagen. Dommerne kom frem til, at Trump vidste, at hans ord ofte førte til voldelige konfrontationer og trusler. Dommerne lagde vægt på Trumps gentagende voldelige retorik, både før og på selve dagen for stormløbet mod Kongressen.
Trump har argumenteret for, at siden hans del af oprøret kun bestod af ord, så var han beskyttet af retten til ytringsfrihed i det 1. tillæg til USA’s forfatning. Ytringsfriheden er generelt meget bred i USA, men der er visse undtagelser, specielt med hensyn til at tilskynde til vold.
Sagen Brandenburg v. Ohio fra 1969, beskriver hvornår man ikke længere er beskyttet af ytringsfriheden. Man må gerne på et generelt niveau tale om at bruge vold til at nå et mål. Men man må ikke direkte tilskynde eller opfordre specifikt til at bruge vold. Højesterets afgørelse i Brandenburg lagde vægt på, om udtalelserne havde til intention at tilskynde til vold, om volden var nært forestående og om den slags udtalelser havde en tendens til at medføre vold. I sagen blev en Ku Klux Klan leder frikendt for at have tilskyndet til vold. Han havde holdt en tale om at bruge vold og kriminalitet til at nå gruppens mål, men på et generelt niveau.
Dommerne fandt, at Trump havde trådt over den linje, og havde opildnet hans tilhængere til vold. Både ved gentagne gange over lang tid at have glorificeret politisk vold. Men mest ved på dagen at have opildnet sine tilhængere til at gå mod Kongressen og afbryde certificeringen af valget med vold. Hans ord havde opildnet og tilskyndet til nært forstående vold. Da det stod klart, hvor galt det stod til ved Kongressen, gjorde Trump intet. På trods af at mange havde ringet og bedt ham om at hjælpe. Ifølge dommerne var dette tegn på, at volden var, hvad Trump havde ønsket. Ellers ville han have gjort noget for at hjælpe.
Ifølge dommerne var denne del af bestemmelsen altså opfyldt. Trumps ord, der tilskyndte til vold, kunne ses som at have været med til at gøre oprør mod staten.
Det har tidligere været diskuteret, om man kunne blive diskvalificeret under det 14. tillæg, uden at have været dømt i en strafferetlig sammenhæng, for at gøre oprør mod staten. For det er Trump ikke. Men det så dommerne ikke noget problem i.
Besad Trump et af de embeder nævnt i bestemmelsen
Dommerne kom frem til, at Trump kunne tages af stemmesedlen. Præsidentembedet, som Trump besad mens han gjorde oprør mod staten, falder under bestemmelsen. Det er den modsatte konklusion, i forhold til hvad dommeren i den tidligere sag, var kommet frem til.
Nu bliver det lidt teknisk. Paragraffen foreskriver, at man ikke kan blive valgt som præsident igen, hvis man har begået oprør mod staten mens man besad visse embeder. Ordlyden er som følger:
“No person shall be a Senator or Representative in Congress, or elector of President and Vice-President, or hold any office, civil or military, under the United States, or under any State, who, having previously taken an oath, as a member of Congress, or as an officer of the United States, or as a member of any State legislature, or as an executive or judicial officer of any State, to support the Constitution of the United States, shall have engaged in insurrection or rebellion against the same, or given aid or comfort to the enemies thereof”.
Her er præsidentembedet ikke specifikt nævnt, så spørgsmålet er, om præsidenten kan ses som en officer efter bestemmelsens ordlyd. Det er en debat som professorer på universiteter rundt om i USA har haft i mange år Men nu er det pludselig blevet en meget vigtig distinktion.
På den ene side kan man sige, at det ikke giver mening, hvis præsidentembedet ikke er inkluderet. Det ville betyde, at hvis man gør oprør mod staten mens man er senator, er man udelukket. Men ikke hvis man gør oprør, mens man er præsident. Bestemmelsen blev gennemført efter borgerkrigen for at undgå, at ledere fra sydstaterne, der gik i krig mod USA, kunne blive valgt ind i ledende stillinger. Mange argumenterer for, at det er en fejl, at præsidentembedet ikke er nævnt, eller at præsidenten falder under officer of the United States. Altså selvom præsidenten ikke er specifikt nævnt, så falder det embede under begrebet officer. Der er mange referencer i forfatningen til præsidenten som et office.
På den side kan man sige, at præsidenten er jo ikke nævnt. Og man kan ikke læse noget ind i bestemmelsen, der ikke er der. Tidligere i bestemmelsen er præsidenten nævnt i en anden sammenhæng. Så det virker ikke til, at der er lavet en fejl. Derudover er det også en almindelig distinktion, at officers kun er dem, der er udpegede. Ikke dem, der er valgt. Og præsidenten er jo valgt.
Når man analyserer forfatningen, kigger man ofte meget på, hvad der egentlig var ment, dengang den blev skrevet. Dommerne kiggede derfor også på tidligere udkast til bestemmelsen og på hvordan ordet blev brugt dengang. Præsident Andrew Jackson kaldte for eksempel sig selv en officer of the United States.
Dommerne kom frem til, at præsidentembedet var inkluderet i bestemmelsen. De lagde vægt på, at en almindelig læsning af bestemmelsen ville støtte den konklusion. Det bør være den almindelige læselige mening og ikke en kompliceret teknisk læsning, der afgør meningen af begrebet officer. Dommerne lagde også vægt på formålet bag bestemmelsen. Formålet var at holde ledende skikkelser, der havde begået oprør mod USA, at blive valgt ind igen. Hvorfor skulle den mest magtfulde af de embeder så kunne vælges ind igen? Det ville ikke give mening.
Kan Colorado overhovedet afgøre det spørgsmål?
Retten tog også stilling til, om Colorados Højesteret overhoved kunne tage stilling til spørgsmålet. Det er et spørgsmål om tolkning af USA’s forfatning, der kan medføre konsekvenser for hele landet. Herudover er det til dels et politisk spørgsmål, som domstolene ofte forsøger at holde sig ude af. Og her var dommerne faktisk meget uenige. Tre dommere mente, at domstolen ikke kunne høre sagen, blandt andet fordi, at det ville medføre kaos, hvis hver stat tog stilling til spørgsmålet på forskellige måder. Men fire dommere kom frem til, at Colorados Højesteret kunne afgøre spørgsmålet.
Næste skridt
Colorados Højesteret var godt klar over, at deres afgørelse med 100% sikkerhed bliver anket til den amerikanske Højesteret. Så afgørelsen er sat i bero indtil starten af januar, hvor det ventes, at Højesteret vil tage sagen op.
Sagaen er altså ikke ovre endnu. Når sager vedrører fortolkning af forfatningen, specielt på områder uden retspraksis, træder Højesteret ofte ind. De vil gerne kontrollere, hvordan forfatningen læses. Og specielt i denne her sag, som kan få vidtrækkende konsekvenser for valget næste år.
Lige nu gælder afgørelsen kun i Colorado. Colorados Højesteret kan ikke binde andre stater. Så Trump ville godt kunne vinde et valg, uden at være på stemmesedlen i Colorado. Så det interessante bliver, om Højesteret er enige med Colorado. Højesteret har på nuværende tidspunkt et konservativt flertal og tre dommere udpeget af Trump selv. Det er dog ikke givet at de vil være enige med Trump. Men de fleste ser det nok som mere sandsynligt, at Højesteret vil finde en måde at sætte Trump tilbage på stemmesedlen på.