Biden bliver ikke anklaget for tilbageholdelse af fortrolige dokumenter. Det var den samlede konklusion fra den rapport, der kom fra specialanklager Robert Hur. Baggrunden for beslutningen druknede dog i omtalen af en enkelt sætning i rapporten. Her beskrev specialanklageren Biden som en velmenende ældre herre med dårlig hukommelse. Den beskrivelse har trukket mange overskrifter, ført til et pressemøde med en vred Biden, og er et stort politisk problem for Biden.
I dag kigger vi lidt nærmere på Hurs rapport, og undersøger, hvad der er forskellen på Bidens og Trumps sager om fortrolige dokumenter. Hvorfor klarer Biden frisag, når Trump står til at skulle mange år i fængsel. Trump har været ude og kritisere afgørelsen, som han mener er unfair. Men der er faktisk gode grunde til, at de to sager er blevet behandlet forskelligt.
Rapporten
Det amerikanske justisministerium har en praksis for ikke at anlægge sager mod siddende præsidenter. Så lige meget hvad, var den her sag nok ikke blevet startet. Det var det samme vi så med Robert Muellers rapport omkring Trumps forhold til Rusland. Rapporten kom frem til, at der var foregået en masse, men at der ikke ville blive startet en sag, da Trump var præsident.
Hur skriver dog også i rapporten, at selvom Biden ikke havde været præsident, mener han ikke, at Biden bør anklages for at tilbageholde fortrolige dokumenter.
Rapporten konkluderer, at Biden nok med vilje har tilbageholdt fortrolige dokumenter, blandt andet i sit hus i Delaware. Flere dokumenter blev fundet i kælderen og i garagen af huset og blev fundet efter at Biden ikke længere var vicepræsident, og derfor ikke burde have de dokumenter liggende. Blandt dokumenterne var der fortrolige dokumenter omkring krigen i Afghanistan, herunder militære hemmeligheder og sikkerhedspolitiske noter. Men på trods af dette mener specialanklageren altså ikke, at der bør startes en sag.
Rapporten beskriver hvordan Biden gennem sin lange karriere i amerikansk politik har gemt forskellige dokumenter, fra vigtige begivenheder. Biden har blandt andet brugt disse til at skrive flere bøger om sin tid i politik. I 2009 var Biden meget imod at sende yderligere tropper til Afghanistan, hvilket han mislykkedes med at overbevise Obama om. Biden beholdt et notat han havde skrevet til Obama i 2009, omkring hans uenighed om strategien i Afghanistan. Notatet var klassificeret som fortroligt. Herudover skrev Biden noter i en notesbog fra forskellige fortrolige møder og var i besiddelse af en række andre fortrolige dokumenter omkring krigen i Afghanistan.
Dokumenterne er sandsynligvis endt i Bidens hus ved at han tog dem med sig efter at hans periode som vicepræsident sluttede i januar 2017.
I en optaget samtale fra februar 2017, siger Biden til en forfatter, der skulle hjælpe ham med at skrive en bog, at han lige har opdaget en masse fortrolige dokumenter i hans kælder. Denne samtale er et af de vigtigste beviser i sagen.
I november 2022 fandt Bidens medarbejdere fortrolige dokumenter i et kontor Biden tidligere havde brugt. De tog straks kontakt til myndighederne. I den forbindelse begyndte Bidens advokater at undersøge om der kunne være andre fortrolige dokumenter. I december 2022 fandt de yderligere dokumenter i Bidens hus i Delaware. Biden tog kontakt til FBI og gav dem lov til at undersøge hans hus.
FBI undersøgte derefter Bidens hus og fandt de dokumenter, sagen vedrører. De kom igen i 2023 efter at Bidens advokater havde fundet yderligere dokumenter og gennemsøgte hele Bidens hus. Biden samarbejdede med FBI hele vejen igennem og gav FBI adgang. Anklageren mener, at der er tale om de samme dokumenter, som Biden nævnte i samtalen med forfatteren i 2017.
De dokumenter der er tale om, kommer fra da Biden var Barack Obamas vicepræsident fra 2009-2017. I den tid havde han lov til at se de fortrolige dokumenter. Herefter var Biden en helt almindelig borger fra 2017-2021, mens Trump var præsident. I den periode burde Biden ikke have adgang til dokumenterne, men det er her han nævner dem for den forfatter han arbejdede sammen med. I 2021 bliver Biden så præsident, og det er imens han er præsident, at dokumenterne bliver fundet af FBI. På det tidspunkt måtte Biden dog igen gerne være i besiddelse af dokumenterne.
Lovgrundlaget
I 1994 indførte Kongressen en lov omkring fortrolige dokumenter: 50 U.S.C. § 3161. På baggrund af den lov indførte Obama i sin tid som præsident regler for håndtering af fortrolige dokumenter: Executive Order 13526, 75 Fed. Reg. 707 (2009)
Heraf fremgår det, hvem der må se fortrolige dokumenter, f.eks. præsidenter, vicepræsidenter, senatorer mv. Men altså ikke ex-præsidenter eller ex-vicepræsidenter. Reglerne indeholder også krav til, hvordan fortrolige dokumenter skal opbevares, hvilket skal ske på en måde og i et sted godkendt af administrationen.
Den lov Biden ville blive anklaget under er 18 U.S.C. § 793(e), som omhandler forsætlig tilbageholdelse af fortrolige dokumenter. Det er den samme paragraf som Trump er anklaget under. Trump er herudover også anklaget for et par andre paragraffer, fordi han også forsøgte at obstruere undersøgelsen af sagen. Det gjorde Biden ikke.
Der er tre dele, der skal være opfyldt, før man kan blive dømt efter paragraffen.
- Man er i uautoriseret besiddelse af et dokument
- Dokumentet vedrører USA’s nationale sikkerhed
- Man har forsætligt beholdt dokumentet og har ikke leveret det tilbage.
Det er den sidste del, som både Bidens og Trumps sager handler om. Der er ingen tvivl om, at de begge har haft fortrolige dokumenter derhjemme. Men anklagemyndigheden skal også kunne bevise, at det er gjort med vilje, hvilket er sværere. Højesteret har i sagen Bryan v. United States (1989) fortolket loven således, at man skal have beholdt dokumenterne velvidende, at det var ulovligt. Det er altså ikke nok, at man bevidst har beholdt dokumenterne. Man skal også have vidst, at det var ulovligt.
Når der er tale om en straffesag, så er der en meget høj tærskel for, hvad der skal bevises. Anklagemyndigheden skal kunne bevise, ud over enhver rimelig tvivl, at Biden med vilje beholdt dokumenterne selvom han vidste det var ulovligt. Man plejer at sige, at det skal bevises, så man er 95% sikker på, at det var det der skete.
Hvorfor går Biden fri?
Det helt store spørgsmål er, hvorfor Biden går fri, nu hvor rapporten siger, at Biden med vilje tilbageholdt dokumenterne.
Der er ikke nogen tvivl om, at Biden var i uautoriseret besiddelse af fortrolige dokumenter. Anklageren mener også, at Biden med forsæt har beholdt dokumenterne, selvom han vidste, at det var ulovligt. Men anklageren tror ikke, at han ville kunne få en jury overbevist om den sidste del, med de beviser der er.
Beviset på, at Biden skulle have gjort det med vilje, er mest baseret på den kommentar han gav til en forfatter der hjalp ham med hans bog. Her fortalte Biden i februar 2017, at han lige havde fundet nogle fortrolige dokumenter i sin kælder. Dokumenter som passer med dem som FBI senere fandt i kælderen. Da Biden opdagede de dokumenter, burde han straks have kontaktet myndighederne. Hvis han ved, at de er fortrolige, ved han også, at han ikke burde have dem. Men det er først flere år senere, da Bidens advokater ser dem, at de kontakter myndighederne.
Da dokumenterne bliver opdaget i 2022, er Biden præsident, og har lov til at være besiddelse af dokumenterne igen. Så sagen handler mest om den episode i 2017.
Anklageren peger på, at der er andre mulige forklaringer på sagen, hvor en jury ikke ville dømme Biden. Samtalen i 2017 kunne f.eks. handle om andre dokumenter end dem FBI endte med at finde. Det kunne også være, at han ikke selv havde taget de dokumenter med sig. Der er masser af gode forklaringer, som vil gøre det svært at bevise ud over enhver tvivl, at Biden med vilje beholdt dokumenterne, selvom han vidste, at det var ulovligt.
Anklageren lægger også vægt på et andet argument, som er det, der har trukket mange overskrifter. Ifølge anklageren, kunne Biden ikke huske særlig meget, da han blev interviewet i forbindelse med sagen. Biden kunne f.eks. ikke huske helt hvornår han var vicepræsident. Politisk set, er det utroligt uheldigt for Biden, at det kommer frem. Men juridisk set er det godt for Biden. Det er nemlig en af hovedårsagerne til, at anklageren ikke vil starte en sag. Anklageren gætter på, at en jury vil se Biden som en sympatisk ældre mand med dårlig hukommelse. Og hvis man bare tror, at Biden har glemt dokumenterne, har han jo ikke tilbageholdt dem med vilje.
Anklagemyndigheden lægger også vægt på, at Biden selv rapporterede tilstedeværelsen af dokumenterne til myndighederne og fuldt ud samarbejdede om sagen. En jury i sagen kunne nemt komme frem til den konklusion, at det ville han ikke have gjort, hvis han med vilje havde tilbageholdt de vigtige dokumenter
Det sidste argument handler om, hvor dokumenterne blev fundet. De mest fortrolige dokumenter blev fundet i en ødelagt papkasse i Bidens kælder sammen med en masse skrammel. Altså ikke et sted der tyder på, at Biden godt vidste, at der var tale om en masse fortrolige dokumenter, som han med vilje havde tilbageholdt.
Samlet set mener anklagemyndigheden altså, at Biden nok er skyldig, men at de ikke ville kunne overbevise en jury om det. Slet ikke i en straffesag, hvor der er en så høj barre for bevisførelsen. Det er en helt standard praksis. Anklagemyndigheden vinder langt størstedelen af deres sager. Det gør de fordi de kun bruger tid på de sager som de er sikre på, at de kan overbevise en jury om. Der er ikke nogen grund til at bruge tid og penge på en sag, hvis det er tvivlsomt, om det vil føre til noget.
Hvorfor er Trumps sag anderledes?
Mange har i dagene efter rapporten talt om, hvorfor Trumps sag endte anderledes. De to ældre herrer er begge anklaget for at tilbageholde dokumenter under dens samme paragraf. Vi er tidligere gået i dybden med anklagerne mod Trump.
Igen handler det om, hvorvidt det kan bevises, at man beholdt dokumenterne med vilje, og om man vidste det var ulovligt. Det er her, der er stor forskel på de to sager.
Trump blev nemlig kontaktet af det offentlige op til flere gange og bedt om at levere dokumenterne tilbage. Da FBI kom og ledte efter dokumenterne, gemte Trump dokumenterne og forsøgte på andre måder at obstruere eftersøgningen. Trump forsøgte at få destrueret videomateriale og forsøgte at få hans advokater til at lyve over for FBI, så de ikke kunne finde dokumenterne. Det står i klar modsætning til Biden, som selv alarmerede myndighederne og samarbejdede hele vejen igennem.
I Trumps situation er der beviser for, at Trump har vist dokumenterne til andre. I en samtale viser Trump et dokument frem, og fortæller en person, at dokumentet er fortroligt. Der er altså mange beviser for, at Trump godt vidste, at han var i besiddelse af fortroligt materiale.
Der er et gammelt ordsprog der lyder således: “It’s not the crime, it’s the cover up”. Det er helt sikkert tilfældet her. Hvis Trump ved første henvendelse fra det offentlige bare havde leveret dokumenterne tilbage, havde der sikkert ikke været nogen sag mod ham nu. Han havde måske stadig forbrudt sig mod loven, men det ville være svært at løfte bevisbyrden for, at han havde gjort det med vilje. Men Trump blev flere gange fortalt, at de fortrolige dokumenter skulle leveres tilbage, men nægtede.
Helt praktisk, så tilbageholdt Trump også mange flere dokumenter og mere hemmelige dokumenter. For Bidens vedkommende var der tale om ca. 10 dokumenter, og alle omkring Afghanistan. Altså nogle gamle dokumenter fra en konflikt, der nu er ovre. For Trumps vedkommende var der tale om hundredvis af dokumenter om en række emner, USA’s atomvåben, USA’s allierede og militære handlingsplaner.
Der er altså en helt naturlig forklaring på, hvorfor de to sager er blevet behandlet forskelligt. Trump har flere gange været ude og kritisere de forskellige behandlinger af hans og Bidens sager om fortrolige dokumenter. Men han glemmer ofte at fortælle, at han ligesom Biden bare kunne have afleveret dokumenterne tilbage.