Jack Smith, anklageren i Trumps sag om stormløbet på Kongressen, har bedt dommer Tanya Chutkan om at stoppe Trump fra at udtale sig yderligere i sagen. Smith argumenterer for, at Trumps udtalelser bringer dommere, vidner og andre i retssystemet i fare.
Retten til ytringsfrihed
En dommer i en retssag har vide beføjelser til at bestemme hvordan sagen skal forløbe. Herunder at stoppe de medvirkende fra at tale om sagen, en såkaldt “gag order”.
Et sådant forbud mod at tale om sagen er en indskrænkning i en persons ytringsfrihed, der er forfatningssikret i det 1. tillæg til USA’s Forfatning. Derfor skal der nogle tungtvejende grunde til, før en dommeren gør brug af det.
Det er ofte den anklagede, der beder om en sådan ordre fra dommeren. De vil gerne undgå, at der bliver talt for meget om sagen i medierne, da det kan farve en fremtidig jurys syn på sagen. I de situationer er det den anklagedes ret til en fair rettergang og en upartisk jury efter det 6. tillæg til USA’s forfatning, der vejer tungere end ytringsfriheden. Men et sådant forbud kan også blive pålagt pressen eller blive aftalt parterne imellem.
USA’s højesteret har også udtalt sig denne slags forbud mod at tale. Sagen Nebraska Press Association v. Stuart (1976), omhandlede en avis, der ikke fik lov til at publicere udtalelser fra den mistænkte i en mordsag. Højesteret formulerede tre forhold, som en dommer skal se på, når der gives et forbud mod at tale om en sag. Om offentlig omtale af sagen vil udgøre en fare for retten til en fair rettergang, om det er den mindst indgribende måde at løse problemet på og om forbuddet effektivt vil løse problemet.
Det er nogle meget generelle forhold, men det viser lidt om, at der skal være tungtvejende grunde til, før en dommer udsteder en sådan ordre.
Dommer får dødstrusler
I Trumps sag, har Smidt bedt dommeren udstede et forbud, da han mener, at Trumps udtalelser om sagen er farlige for de involverede. Det foreslåede forbud ville stoppe Trumps og hans advokater fra at udtale sig om identiteten og troværdigheden af potentielle vidner og fra at udtale sig truende eller nedsættende om advokater, potentielle medlemmer af juryen og medarbejderne ved domstolen, herunder dommeren.
Forbuddet ville altså ikke stoppe Trump fra f.eks. at erklære sin uskyld eller at tale om sagens substans. Forbuddet er altså skrevet på en måde, der forsøger at stoppe Trump fra visse udtalelser, men der stadig tager hensyn til hans ret til at udtale sig om sagen.
Nødvendigheden i indskrænkningen af Trumps ytringsfrihed er hensynet til og sikkerheden for de andre involverede i retssagen. Smith mener, at Trumps udtalelser i sagen, bringer folk omkring sagen i fare og kan potentielt stoppe vidner fra at ville vidne i sagen. Hvis vidnerne ved, at der kommer til at blive startet en hetz mod dem. Smith sammenlignede Trumps ageren i sagen, med hans kampagne af misinformation, efter valget i 2020.
Da sagen blev offentliggjort, skrev Trump straks på de sociale medier, at hvis man kommer efter ham, så kommer han efter dig. Efterfølgende har Trump i hårde vendinger angrebet dommeren, anklageren og andre, der er involveret i sagen.
Trump har blandt andet kaldt dommer Tanya Chutkan en bedrager klædt ud som dommer. Og efter Trumps seneste bemærkninger om dommeren, blev hun ringet op og modtog dødstrusler af en Trump-vælger. Dommeren har faktisk været under beskyttelse af FBI siden sagen gik i gang.
Flere andre har også mærket på egen krop, hvordan det føles at komme i Trumps søgelys. Flere melder om dødstrusler, og at folk er mødt op udenfor deres hjem mv.
Valgkamp
Trump har allerede udtalt sig om et evt. forbud, og mener, at det er hans fjender, der forsøger at stoppe ham fra at føre valgkamp. Og han vil sikkert kæmpe med næb og klør for at undgå at få mundkurv på i sagen.
Og netop den forestående valgkamp gør en sådan ordre endnu mere kontroversiel. Trump er lige nu i front i kampen om at skulle stille op til præsidentvalget for det republikanske parti. Og her er Trump jo nødt til at kunne udtale sig offentlig om en lang række emner. Og netop politisk tale, er en af de mest beskyttede kategorier af tale under ytringsfriheden.
Den foreslåede ordre er dog rimelig snæver, og de fleste politikere ville nok godt kunne føre valgkamp, uden at skulle smide truende udtalelser efter dommere og vidner. Så det er sandsynligt, at dommer Chutkan vil gå med til en eller anden form for indskrænkning i, hvad Trump kan udtale sig om.
Det er endnu usikkert, hvornår dommeren i sagen vil tage stilling til den foreslåede ordre.