Om kort tid går amerikanerne til stemmeurnerne for at vælge den næste præsident. I Danmark tager vi retten til at stemme for givet, men i USA er det anderledes. Gennem USA’s historie har minoriteter, især sorte borgere, måtte kæmpe for deres ret til at stemme. Og der bliver stadig i dag lavet nye regler, der forsøger at gøre det svært for nogle grupper at afgive deres stemme.
Da den amerikanske forfatning blev skrevet i 1787, blev der ikke inkluderet en generel ret til at stemme. Det var helt med vilje, da der var mange i samfundet som på det tidspunkt ikke havde stemmeret: medlemmer af indianer stammer, kvinder, sorte borgere mv. Selv blandt hvide mænd, var det et fåtal, der kunne stemme. Kun dem, der ejede land eller var i besiddelse af en vis rigdom.
Efter den amerikanske borgerkrig, hvor landets slaver blev sat fri, blev der indsat en bestemmelse i forfatningen, der skulle sikre de frigivne slaver stemmeret. Tillægget til forfatningen blev dog udformet på en spøjs måde, der ikke gav alle ret til at stemme, men blot foreskrev, at der ikke måtte diskrimineres på baggrund af hudfarve eller på baggrund af, at man var tidligere slave. Formuleringen blev valgt fordi de vindende nordstater havde minoriteter, de gerne selv ville blive ved med at diskriminere mod, herunder de mange katolikker, der var kommet fra Irland. Hvis man fandt måder at stoppe dem fra at stemme på, var det ikke på baggrund af hudfarve, og dermed stadig lovligt efter det nye tillæg til forfatningen. Det førte dog til, at mange sydstater bare fandt nye måder at diskriminere mod sorte borgere på. Der blev indført gebyr for at stemme, som mange tidligere slaver ikke kunne betale, eller indført læsetest, da mange tidligere slaver aldrig havde fået mulighed for at få en uddannelse.
Sådan var det mange steder helt frem til 1960’erne, før borgerrettighedsbevægelsen igen satte fokus på stemmerettigheder. Martin Luther King, John Lewis og andre i borgerrettighedsbevægelsen blev ved med at demonstrere og sætte fokus på uretfærdigheden i, at mange i USA ikke havde adgang til at stemme. Det førte til en ændring i lovgivningen, så alle nu havde adgang til at stemme.
I de seneste årtier er visse stater dog igen begyndt at forsøge at stoppe visse befolkningsgrupper fra at stemme. Især de grupper de ved ofte stemmer på det modsatte parti. I flere sydstater er der blevet indført love, hvorefter man kun kan stemme, hvis man har et bestemt slags ID. Lovgiverne undersøgte, hvilke slags ID forskellige dele af befolkningen var i besiddelse af, og tog på den baggrund en beslutning, så det gjorde det mest muligt besværligt for den gruppe, de ikke ønskede skulle stemme. Igen gik det ofte ud over de sorte borgere, der i høj grad stemmer på demokraterne. Ændringerne blev indført med begrundelsen, at det var for at sikre mod valgsnyd, men der var intet belæg for at ændringerne ville gøre valget mere sikkert eller at der overhovedet var et problem.
Flere stater har også på andre måder forsøgt at gøre det svært for visse grupper at stemme. Nogle stater har kun få valgsteder i de områder hvor demokraternes vælgere bor, så de enten skal køre langt eller skal stå i kø længe. Frivillige organisationer begyndte at dele vand og mad ud ved visse valgsteder, da mange stod i kø i timevis for at få lov til at stemme. Det førte til, at en stat indførte en lov om, at der ikke måtte deles vand og mad ud ved valgstederne. Mange især fattige amerikanere har svært ved at få fri fra arbejde til at stemme om tirsdagen, hvor valget ligger. Derfor gjorde de brug af muligheden for at stemme om søndagen eller at brevstemme. Begge dele har flere stater forsøgt at gøre ulovligt, igen for at forsøge at forhindre visse borgere i at stemme.
Som man måske kan fornemme på den måde de to partier taler om hinanden på i valgkampen, så gælder alle kneb, når man skal forsøge at vinde præsidentembedet. Og hvis man ikke har flest vælgere bag sig, må man på andre måder forsøge at vinde valget. De fleste steder ville den mest nærliggende måde være at overtale flere vælgere, men i USA er det også en lovlig strategi at forsøge at stoppe modstanderens vælgere fra at stemme. Domstolene har sagt nej, når forsøgene har været for åbenlyse. Men domstolene har tilladt ID love og andre lignende regler, der har en begrundelse i valgsikkerheden, men som egentlig handler om noget andet.
Derfor er kampen om præsidentembedet heller ikke kun en politisk kamp, men også en juridisk kamp, der udkæmpes ude i de enkelte stater. Hvor begge partier forsøger at give sig selv bedst mulige chancer gennem nye love og retssager ved domstolene. Hvem der vinder kampen i kampen om valgregler i de enkelte stater, kan få stor indflydelse på valgresultatet.