Alabama har fået tegnet nye valgkredse. Det er normalt de siddende politikere, der tegner valgkortet forud for næste valg. Så det parti, der har flertal i en stat, kan bestemme, hvordan valgkredsene skal se ud. Men nu er Højesteret altså skredet ind og har fået ændret kredsene.
Hver stat er repræsenteret af en række folkevalgte i repræsentanternes hus. Staten har et antal sæder i repræsentanternes hus baseret på befolkningens størrelse. Alabama har syv, New York har 26 osv. Politikerne stiller op i forskellige valgkredse i staten, der hver vælger en repræsentant. Når Alabama har syv sæder i repræsentanternes hus, betyder det, at der er syv valgkredse i Alabama, som hver vælger et medlem.
I USA er det blevet en hel videnskab, hvordan man tegner valgkredse. Og siden det er de politiske partier selv, der tegner dem, er målet ofte at optimere det antal mandater, man kan få.
Et tænkt eksempel i Alabama kunne være, at der var 10 vælgere i hver af de syv valgkredse. Det giver 70 vælgere, heraf stemmer 50% på demokraterne og 50% på republikanerne. Hvis man tegner kredsene smart, kan man lave to kredse hvor der i hver er 10 demokratiske vælgere og nul republikanske. Demokraterne vinder så de to kredse. Herefter fordeler man resten af de demokratiske vælgere i resten af kredsene, så der er 3 demokratiske vælgere, men syv republikanske vælgere i hver kreds.
Selvom hver side har lige mange vælgere, har republikanerne nu fem sæder i repræsentanternes hus, mens demokraterne har to.
Denne øvelse er specielt republikanerne blevet rigtig gode til. Når man har adgang til data omkring hvordan folk stemmer, er det nemt at tegne nogle valgkredse, der favoriserer sig selv. Når man kigger på mange valgkredse i USA, giver de heller ikke mening. De skærer igennem byer eller samler dele af staten, der ligger langt fra hinanden. Kun med det formål at optimere sæder i repræsentanternes hus.
Det der kan være svært at forstå for en dansker er, at øvelsen er fuldstændig lovlig i USA. Højesteret har historisk set opfattet det som et politisk spørgsmål, som de ikke vil blande sig i. Nogle stater har dog deres egen forfatning eller andre love der ulovliggører metoden. Blandt andet Pennsylvania, der fik nye valgkredse før sidste valg. Her endte statens Højesteret med at tegne et nyt kort, da det republikanske flertals valgkredse blev fundet i strid med forfatningen. Alabama har dog ikke lignende love.
Hvad var det så, der fik retten til alligevel at skride ind i Alabama? Der er én lov der sætter grænser for hvordan man må tegne valgkredsene, og det er loven om retten til at stemme fra 1965. I § 2 fremgår det, at retten til at stemme ikke må begrænses på baggrund af en persons farve eller race. Loven blev indført, fordi det mange steder var svært for sorte at stemme eller at gøre deres indflydelse gældende.
Højesteret slog i sagen Thornburg v. Gingles (1986) fast, at man ikke ved den struktur på valgsystem man har, må forsøge at minimere indflydelse fra minoriteter. For eksempel ved at tegne valgkredse, der gør, at minoriteter ikke kan få valgt en kandidat ind, fordi deres stemmer er fordelt ud i mange valgkredse.
Det er det præcist, som Højesteret mente, at Alabama havde gjort i den her sag, Allen v. Milligan (2023). Selvom 27% procent af befolkningen i Alabama er sort, er det kun en ud af de syv valgkredse, der i praksis kan blive vundet af en kandidat som den minoritet ønsker. De sorte vælgere er af republikanerne blevet delt ud i forskellige kredse, så de ikke i en kreds har magt nok til at få en kandidat valgt. Og det er altså ulovligt.
Højesteret dømte, at Alabama havde overtrådt de regler, og med vilje havde begrænset de sortes magt til at få deres kandidater valgt. Sagen blev sendt tilbage til Alabama, der blev bedt om at tegne nogle nye valgkredse, hvor der burde være to kredse, hvor sorte kunne have mulighed for at få deres kandidat valgt ind. Det var en overraskende sejr i Højesteret. I tidligere sager har det konservative flertal Højesteret været i gang med at udhule loven om ret til at stemme. Men i denne sag gik to af de konservative dommere sammen med de tre liberale om at underkende Alabamas valgkredse.
Alabama nægtede at følge rettens ordre. De republikanske politikere i Alabama tegnede et nyt kort, men der var stadig kun en valgkreds, hvor sorte havde mulighed for at få deres kandidat valgt. Alabama fik ikke lov at forsøge igen, og retten udpegede i stedet en ekspert til at tegne et nyt, mere fair valgkort.
Dette nye kort ser ud til at resultere i, at de sorte borgere i Alabama kan få deres kandidat valgt i to valgkredse i stedet for et. Grunden til, at republikanerne kæmper så meget imod disse valgkredse er, at historisk har de sorte vælgere stemt demokratisk. Så i praksis vil ændringen sandsynligvis betyde, at demokraterne får et medlem mere i repræsentanternes hus i delegation fra Alabama. Republikanerne sidder på et spinkelt flertal i repræsentanternes hus på nuværende tidspunkt. Så enhver stemme, der bliver rykket, kan få afgørende betydning efter næste valg.
Afgørelsen kan få stor betydning på længere sigt. Der er allerede anlagt flere lignende sager i andre stater. Det er en måde at kæmpe imod de her politiske ændringer af valgkredsene. Som nævnt, er det normalt ikke noget, domstolene vil gøre noget ved. Men når det går ud over minoriteter, kan retten skride ind.
De seneste mange år har der været hård kamp mellem de to politiske partier, og her gælder alle kneb altså. Republikanerne har været utrolig dygtige til at få ændret valgkredsene. Begge partier har forsøgt sig, men republikanerne har virkelig taget ideen til det ekstreme.
Nogle mener, at metoden bare er politisk spil. Mens andre mener, at det er en trussel mod demokratiet, fordi stemmer så ikke er lige meget værd. En stat kan have en overvægt af demokratiske vælgere, men stadig sende flere republikansk valgte politikere til repræsentanternes hus, på grund af den her fiflen med valgkredsene. Der er derfor også mange der mener, at Højesteret burde tage spørgsmålet op generelt. Og ikke kun når det går ud over en minoritet.
Det kan være svært at gøre noget ved på statsniveau. Når et parti først har vundet et valg, kan de ændre valgkredsene, så de aldrig taber igen. Det andet parti får aldrig mulighed for at få indflydelse. Et eksempel er i Wisconsin, hvor republikanerne vandt det lokale valg i 2010 og straks ændrede valgkredsene. Ved det næste valg fik republikanerne kun 46% af stemmerne i staten, men opnåede 60% af sæderne i Wisconsins kongress. Man kan godt forstå, hvis der er nogen borgere i USA, der er ved at miste tiltroen til systemet.
Når det er så tæt i repræsentanternes hus som det er nu, kommer hvert et mandat over hele landet til at blive utrolig vigtigt. Det er derfor, der bliver kæmpet med næb og klør fra begge sider omkring de her valgkredse. Noget der slet ikke har samme fokus ved f.eks. et dansk valg. Men det viser noget om, at begge partier vil gå virkelig langt for at få fat på magten i USA.