Lige nu foregår der en kamp mellem demokraterne og republikanerne om hvem der skal overtage sædet i Det Hvide Hus, når Biden træder tilbage. Det er en kamp, hvor alle kneb gælder, og hvor det handler om mere end bare at overbevise vælgerne om, hvem der er den bedste kandidat. Kampen foregår i høj grad også ved domstolene, hvor partierne forsøger at få det bedst mulige udgangspunkt frem mod valget. Det kan være ved at forsøge at holde modstanderens vælgere fra at stemme eller at give bedre mulighed for at stille spørgsmålstegn ved valget, hvis de skulle tabe.
Vi skrev i sidste uge om en sag i Georgia, der endte hos Georgias højesteret. Her forsøgte republikanerne at indføre en regel om, at de valgorordnede havde ret til ikke at certificere valget. En måde at forsøge at få kontrol med valgresultatet, selv hvis partiet ikke har fået flest stemmer. Men sagen i Georgia er kun en ud af en lang række af sager. Det republikanske parti har frem mod valget anlagt over 100 retssager rundt omkring i landet, der alle vedrører valgreglerne.
I Michigan scorede republikanerne en sejr, da en dommer erklærede sig enig i, at en regel omkring brevstemmer var i strid med forfatningen. Reglen indført af demokraterne foreskrev, at de valgforordnede i staten skulle gå ud fra, at en underskrift på en brevstemme var gyldig, når de undersøgte brevstemmerne. Men ifølge dommeren var det i strid med forfatningen, hvorefter underskrifter på brevstemmer skal undersøges og sammenlignes med underskrifter fra vælgerne i systemet. Ved sidste valg kom et stort flertal af brevstemmerne fra demokratiske vælgere, hvorfor republikanere har været fokuseret på at indføre strikse regler for brevstemning.
Republikanene har også flere stater forsøgt at argumentere for, at brevstemmer der kommer efter valgstederne er lukket, selvom de er sendt inden for den officielle deadline, bør være ugyldige. Det har været normal praksis i mange stater at tælle disse stemmer med. En sag fra Mississippi om præcis den problemstilling, faldt også ud til republikanernes fordel, da den blev behandlet af kredsretten. Den nye regel kan dog ikke nå at træde i kraft forud for dette valg.
Republikanerne har også tabt en række sager.For eksempel i Virginia, hvor en dommer fandt, at den republikanske guvernør imod reglerne havde fjernet navne fra delstatens vælgerliste. Det er normalt at staterne opdaterer registreringerne, for at fjerne borgere der er flyttet væk eller døde i mellemtiden. Men flere republikansk ledede stater har også brugt værktøjet til at forsøge at fjerne demokratiske vælgere fra registreringerne, så det bliver mere besværligt for dem at stemme. Dommeren kom frem til, at delstaten ikke kunne fjerne borgere fra listerne så tæt på valget, og at listerne også indeholdt borgere der var i live og stadig boede i Virginia, og også tidligere havde stemt i Virginia.
En anden retssag anlagt i Georgia vedrører de valgmaskiner, der bliver brugt til valgene. Republikanere anklager maskinerne, der er lavet af firmaet Dominion, for ikke at være sikre nok, og for at de giver mulighed for at ændre stemmerne registeret på maskinerne. Sagsanlægget påstår, at der er ingen mulighed for at vide om stemmer blev ændret ved valget i 2020, og at det kan ske igen i 2024. Argumentet er blevet brugt af Trump og republikanerne siden valget i 2020, hvor Trump gav Dominions valgmaskiner skylden for hans nederlag. Trods det store fokus på maskinerne er anklagerne aldrig blevet underbygget og TV-kanalen Fox News måtte betale Dominion 787 millioner dollars for at fremsætte anklagerne på TV.
Andre sagsanlæg handler om, at en række republikanere der havde ansøgt om at blive valgforordnede ikke har fået tilbudt de poster, at Michigans guvernør ikke havde beføjelsen til at udpege de steder, hvor borgerne kunne blive registreret til at stemme og at den føderale regering ikke har leveret nok information til staterne til, at de kan undersøge om alle dem der har stemt i staterne er statsborgere.
Efter valget i 2020, hvor Trump tabte til Biden, anlagde republikanerne en række retssager for at forsøge at udfordre valgresultatet. Denne gang ser det ud til, at republikanerne er bedre organiseret og har en større plan. Det republikanske parti har organiseret 220.000 borgere til at være valgforordnede og til at overvåge valghandlingen. Herudover står der en stab på 5000 advokater klar til dagene efter valgdagen. Hvis Trump skulle gå hen og tabe valget, er republikanerne denne gang meget mere klar til at starte et juridisk angreb på valgresultatet.
Visse af de anlagte sager er helt uden juridiske holdepunkter og uden nogen form for bevismateriale, som sagen omkring valgmaskinerne i Georgia. En lang række andre sager rejser dog juridiske spørgsmål eller påpeger gråzoner i valghandlingen, som en dommer ikke bare uden videre kan afvise. Mange af de juridiske spørgsmål ligger op af dem, der blev bragt op efter 2020-valget. Alligevel har republikanerne ventet med at bringe disse sager for domstolene til få måneder før valget, selvom de kunne have været blevet afklaret i årene efter sidste valg. Præcis det faktum er grundlaget for, at mange ser de mange retssager mest som et forsøg på at skabe usikkerhed om resultatet, og for at sørge for at have nogle juridiske kroge at hænge en ny retssag op på, hvis man ønsker at udfordre valgresultatet efter valget. Valget i 2024 vil ikke kun blive afgjort ved stemmeboksene, men også ved domstolene.