I april anklagede Arizona en række af Trumps tætteste allierede i en straffesag omkring valgsvindel. Sagen er endnu en udløber af Trumps forsøg på at omgøre valgresultatet efter valget i 2020, hvor han tabte til Joe Biden. Begivenheder der endte med angrebet på Kongressen den 6. januar 2021.
Blandt de anklagede er ledende skikkelser i Det Hvide Hus, da Trump var præsident, som Mark Meadows, Rudy Giuliani, Boris Epshteyn og John Eastman. I alt er 18 involverede anklaget i sagen, der vedrører et forsøg på at indsætte falske valgmænd i Arizona, der skulle stemme på Trump i stedet for Biden, der havde vundet staten. Lignende forsøg foregik i en række andre stater, hvoraf der i tre andre stater verserer lignende straffesager. Udover Meadows og Guiliani er der tale om en række af de borgere, der gik med til at fungere som falsk valgmand samt andre fra Trumps inderkreds.
Anklagerne lyder på konspiration til at begå valgsvindel og forfalskning af dokumenter. Forfalskningen vedrører forfalskede udgaver af valgmandslister, som Trump-kampagnen fik udarbejdet. Herudover vedrører anklagen også episoder, hvor Trump medarbejdere havde forsøgt at presse valgforordnede til at ændre valgresultatet. Mange af de samme forhold, der er del af straffesagen i delstaten Georgia.
En af de 18 anklagede, Jenna Ellis, der stod til at skulle i retten for ni alvorlige anklager, har netop indgået en aftale med anklagemyndigheden, mod at undgå at skulle i fængsel. Hun skal nu samarbejde med anklageren og vidne mod de andre anklagede. Det kan blive et problem for Giuliani og de andre, at der nu er en fra inderkredsen, der samarbejder med anklagemyndigheden. Ellis var Trumps advokat og var en central figur i kampen om at omgøre valgresultatet- Det samme var tilfældet i Georgia, hvor Ellis også samarbejder mod at få en lavere straf. Endnu en anklaget har ligesom Ellis nu valgt at samarbejde med anklagemyndigheden, og det forventes at flere vil indgå en aftale for at forsøge at undgå fængsel. Anklagemyndigheden er sandsynligvis mest interesseret i bagmændene bag planerne, Giuliani, Meadows mv., og lader derfor gerne de mindre fisk gå, mod at få information om hvad der foregik bag lukkede døre.
Sagen har ikke fået så meget opmærksomhed som de andre straffesager, fordi Trump ikke selv er anklaget i sagen, på trods af, at Trump fremgår beskrivelsen af begivenhederne i anklageskriftet. Men nye dokumenter viser, at storjuryen, der sagde god for anklagerne, egentligt ønskede at anklage Trump også, og dermed mente, at der var nok bevismateriale til at dømme ham i Arizona. Men anklageren rådede storjuyen til ikke at inkludere Trump i sagen alligevel. Anklageren henviste til, at der allerede kørte en lignende sag i det føderale system, og at delstaten derfor skulle undgå at føre en lignende sag. Efter sigende var flere i storjuryen frustrerede over, at Trump ikke kunne blive anklaget sammen med de andre involverede, men de fulgte anklagerens råd.
Det overraskende i historien er, at anklageren havde misforstået reglen om ikke at føre en sag i den delstat samtidig med en føderal sag. Det er det amerikanske justitsministerium, der har en intern politik om, ikke at starte en føderal sag, hvis der allerede har været ført en lignende sag tidligere. Der er dog nogle undtagelser, herunder, at Justitsministeren siger god for det. Det handler altså om at undgå at starte en ny sag i det føderale system, hvis der allerede er en anden sag, men siger intet om hvorvidt en delstat skal starte en sag eller ej. Anklageren har altså direkte misinformeret storjuryen, og på den måde hjulpet Trump med at undgå endnu en straffesag. Det er uklart, hvad der lå bag misinformationen, og om det blot var en fejl fra anklagerens side. Men faktum er, at sagen nu er ført videre uden Trump som anklaget.
Det forventes at retssagen starter engang i 2025, og kan blive alvorlig for de anklagede. Lignende sager ser ud til at skulle for retten i andre sager i 2025, herunder i Georgia, hvor Trump er anklaget for lignende forhold.