To forskellige dommere i to forskellige sager er netop kommet frem til, at Trump ikke kan gemme sig bare den præsidentielle immunitet i sager om stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Dommene er dog fulde af juridiske spidsfindigheder, så slagsmålet om immunitet er ikke helt ovre.
Trump er, som de fleste ved, involveret i en lang række retssager for tiden. Nogle af sagerne er civile sager, hvor ofre ønsker erstatning for skade forvoldt af Trump. Mens andre er kriminelle sager, hvor anklagemyndigheden gerne vil sende Trump i fængsel. Der er forskellige regler for de to slags sager, men flere af dem vedrører de samme faktuelle begivenheder. Derfor kan det være nemt at blande det hele sammen.
Præsidentens immunitet
Det står ingen steder i forfatningen eller andre steder, at præsidenten har immunitet for søgsmål, men domstolene har i et vist omfang anerkendt en immunitet for en siddende præsident. Forfatningen giver en hvis beskyttelse til medlemmer af Kongressen, og domstolene har ment, at noget lignende også burde gælde for præsidenten. Tanken er, at politikerne kan styre landet og gøre de ting de mener er rigtige, uden konstant at skulle være bange for at blive sagsøgt. Når politikerne tager store beslutninger for samfundet, er der jo ofte nogen, som de rammer hårdere end andre. F.eks. skulle mange danskere enten finde et nyt job eller flytte til en anden by, da mange offentlige jobs blev flyttet. De udgifter kan man ikke sagsøge for.
Der har været flere tidligere sager, der har kredset om emnet. Men i 1982 tog højesteret endelig stilling. I sagen Nixon v. Fitzgerald (1982) udtalte højesteret, at præsidenten har absolut immunitet for civile søgsmål, for de handlinger som ligger inden for arbejdet som præsident. I sagen Clinton v. Jones (1997) gjorde Højesteret det dog klart, at immunitet ikke gjaldt for forhold, der lå før præsidentperioden startede. Bill Clinton kunne ikke bruge immuniteten til at gemme sig fra anklager om seksuelle krænkelser fra hans tid som guvernør i Arkansas.
Disse domme vedrører dog kun civile krav. Domstolene har aldrig taget stilling til, om den samme regel gælder for strafferetssager. Grunden er, at Trump er den første præsident, der er blevet anklaget for forbrydelser. De fleste har dog antaget, at der gælder en lignende regel. Og det er også sådan den føderale regering har fortolket dommene. Da Robert Mueller undersøgte Trumps indblanding i regeringens kontakt med Rusland, blev der aldrig anlagt en sag, da Mueller ikke mente, at det var en mulighed, fordi Trump er præsident. Men det har altså aldrig været besvaret af en domstol, og gælder sandsynligvis kun mens man besidder præsidentembedet.
Den civile sag i Washington
Den ene sag her er ikke en der har været meget i medierne. En række sagsøgere, herunder politimænd der var til stede den 6. januar og forsvarede kongressen mod folkemængden, har lagt sag an mod Trump for hans medvirken til stormløbet. Politimændene har pådraget sig en række fysiske og psykiske skavanker, som de lever med i dag. Og som de fleste ved, kan det være meget dyrt at være syg i USA. Derfor har de krævet erstatning fra Trump. Det er altså en civil sag. Denne sag kører ved en føderal ret i Washington, DC. Trump havde forsøgt at få sagen afvist ved at henvise til, at han var immun for civile søgsmål for ting der foregik mens han stadig var præsident. Og stormløbet skete jo som bekendt, i den sidste tid af Trumps præsidentperiode.
Dommer mente dog ikke, at Trump var immun over for disse søgsmål. Trump ankede kendelsen, og nu har en højere instans i Washington, DC fastholdt den afgørelse. Ifølge dommen er det rigtigt, at en præsident har immunitet, men kun når han foretager sig ting i forbindelse med embedet. Alt, hvad en præsident gør, er ikke i forbindelse med hans embede. For eksempel mente dommeren, at Trumps tale den 6. januar 2021 var relateret til hans ønske om genvalg, ikke hans job som præsident. Så det var umiddelbart ikke dækket af immuniteten.
Når en dommer skal tage stilling til, om en sag skal afvises, er analysen om sagen ville kunne vindes, hvis alt det som den der anlagde sagen har sagt, er korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, kan sagen afvises. Hvis der er tvivl, kan sagen ikke afvises, og den skal fortsætte ved retten. Så det er den afgørelse, vi har fået indtil videre. Sagen kan ikke umiddelbart afvises, så den skal fortsætte ved retten. Trump kan dog fremføre argumentet igen under sagen, og han kan f.eks. føre bevis for, at hans tale lå inden for hans opgaver som præsident. Spørgsmålet er dermed ikke afgjort endnu. Men det ser sværere ud for Trump nu. Dommerne ser ikke ud til umiddelbart at købe hans præmis.
Strafferetssagen i Washington
Næsten samtidig, kom der en lignende afgørelse i Trumps straffesag i Washington, DC. Her er han blandt andet anklaget for sin rolle i stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Men i denne sag, kan Trump altså ende i fængsel.
Trump havde på samme vis bedt dommeren om at afvise sagen, da han mente, at han var immun. Dommeren fejede dog hurtigt det argument af bordet. Siden Trump ikke var præsident mere, var der ikke mere beskyttelse. Der er kun én, der kan have præsidentiel immunitet af gangen, og lige nu er det Joe Biden. Det er i tråd med tidligere tiders opfattelse af reglen. Men som nævnt, har der aldrig været taget stilling til det af retterne. Dommeren i sagen er den første til at udtale sig om det. På samme måde skal man her huske, at dette kun er de indledende øvelser, og at emnet immunitet kan blive diskuteret mere under sagen senere.
Hvis Trump ønsker at anke kendelsen, vil det ryge op til den ret i Washington DC, der lige afsagde dom i den anden sag om immunitet. Vi ved ikke, om det er de samme dommere, der vil se på sagen, men den domstol ser ikke ud til at have meget fidus til Trumps argument om immunitet. Dette spørgsmål er dog så uprøvet, at det nemt kan ende hos Højesteret.
Hvad betyder det?
Med alt det sagt, hvad betyder det så? Som nævnt, så peger pilen mere og mere på, at Trump virkelig er i problemer. Endnu et af Trumps argumenter, ser ikke ud til at blive købt af domstolene. Som nævnt, så er det ikke endelige afgørelser. Disse argumenter kan stadig blive bragt op i sagen. Men med dommernes udtalelser, bliver det virkelig op ad bakke for Trump at påberåbe sig immunitet i disse sager.
Begge kendelser kan også stadig ankes, så det sidste ord er nok ikke sagt i den her sag. Som nævnt er det her et område, hvor der ikke er ret meget retspraksis. Så det vil være noget der ender i Højesteret.
Hans argumenter i straffesagen bliver virkelig svære at komme igennem med. Skulle en præsident kunne begå en masse forbrydelser mens han er præsident, og så bare være fredet for evigt? Der er ikke samme beskyttelseshensyn, når man er ekspræsident, som når man er præsident.
Alt det her ved Trump sikkert godt. Trump har hele tiden haft som strategi at forsøge at forsinke sagen til efter præsidentvalget næste år. Hvis han først er præsident, kan han nok få sagen til at gå væk. Så selvom det er usandsynligt, at Trump kan komme igennem med en generel immunitet i straffesagen, kan han sikkert malke spørgsmålet for tid hele vejen til højesteret. Dette spørgsmål kan derfor måske blive Trumps bedste mulighed for at forsinke sagen.
Men samlet set, så kan man kun tolke disse afgørelser som endnu et søm i Trumps kiste. Han er ved at løbe tør for gode argumenter i disse sager. Det bliver mere og mere sandsynligt, at Trump vil ende med en fængselsstraf.