Trump er anklaget for på flere forskellige måder at have forsøgt at ændre valgresultatet ved valget i 2020. Denne artikel omhandler den føderale straffesag, der kører ved retten i Washington, DC.
Ytringsfrihed og politiske ytringer
Trumps hovedargument her er, at han blot har udtalt sig om valget og at hans ord er beskyttet af ytringsfriheden. Trump mener, at hans ord er politiske ytringer, der er beskyttet af USA’s forfatning.
Trump har til dels ret. Politisk tale er en af hjørnestenene i retten til frit at ytre sig og er beskyttet af det første tillæg til USA’s forfatning. Man skal kunne sige sin mening, selvom den er kontroversiel. Og det gælder især for politikerne, da vi skal kunne have en debat om svære emner i samfundet. Højesteret har en lang tradition for at beskytte politisk tale, men der er visse undtagelser.
Det at Trump lyver omkring valget, og påstår at der har været valgfusk, selvom det ikke er korrekt, er ikke som udgangspunkt ulovligt.. Trump har ret til at stille spørgsmålstegn ved valgresultatet og at udtale sig omkring det.
Der er som nævnt flere undtagelser til ytringsfriheden. Et eksempel er loven 18 U.S.C. § 2384, der foreskriver, at man ikke må opfordre til forsøg på at vælte regeringen. Det er ulovligt selvom det kun er ytringer. I sagen Brandenburg v. Ohio (1969) udtalte Højesteret, at man gerne må ytre sig omkring at vælte regeringen hvis det er i generelle og abstrakte termer. Det er kun hvis det er en direkte opfordring, at det er ulovligt. Det siger lidt om, at der skal en del til før man falder uden for ytringsfriheden.
I en anden sag, Giboney v. Empire Storage and Ice Co. (1949) udtalte Højesteret, at ytringsfriheden ikke gælder, når man bruger ytringer som del af en overtrædelse af en lov.
For eksempel en bankrøver, der beder om at få penge udleveret. Den ytring er ikke beskyttet, selv om det bare er tale. Det samme gælder for svindlere, der snyder andre til at give dem penge over telefonen og e-mail. Det er også ulovligt, selvom der kun er tale om ytringer.
I Trumps sag, er der nok ikke nogen tvivl om, at det, han har foretaget sig, går længere end hvad der er beskyttet under ytringsfriheden. F.eks. har han truet valgforordnede til at finde flere stemmer til ham. Så Trump kan ikke bare sådan gemme sig bag ytringsfriheden.
Trumps vil nok lægge vægt på afgørelsen i United States v. Spock (1969), hvor retten fandt, at man ikke er skyldig hvis man blot udtrykker sin holdning og så håber, at andre gør noget ved sagen. Trump ville skulle vise, at han ingen viden havde om, hvad der var foregået blandt hans andre medsammensvorne. Det er usandsynligt at Trump kan få succes med dette argument. Som nævnt har Trump selv været meget involveret i sagen, og anklagemyndigheden virker til at have stærke argumenter.
Oprigtig tro på valgfusk
Et andet argument er, at Trump faktisk ærligt troede, at han havde vundet valget. Så hans handlinger var lovlige, da han troede han gjorde det rifgtige og beskyttede landet. Han havde ikke til hensigt at bryde loven.
Man kan selvfølgelig ikke vide hvad der foregår inde i hovedet på Trump, men dette kan bevises via hans egne ord, det hans medsammensvorne har udtalt og andre beviser. Som f.eks. de mange udtalelser fra højtstående embedsmænd der fortalte Trump, at han havde tabt valget og at der ikke var foregået valgfusk.
Og selvom Trump rent faktisk troede han havde ret, gav det ham stadig ikke lov til at gå i gang med at ændre valget. Ligesom man ikke har ret til at røve en bank, selv hvis man rent faktisk synes de har taget for mange penge ud af ens konto.
Argumentet er også blevet brugt mange gange, af dem der blev sendt i fængslet efter angrebet på kongressen den 6. januar 2020. Dommerne i de sager har gang på gang afvist netop dette argument.
Trump har også argumenteret for, at Trump bare fulgte råd fra hans advokater. Og det er korrekt, at Trump i sin inderkreds havde en lang række kendte advokater. Det kan i nogle tilfælde være et godt forsvar. Anklagemyndigheden vil fremlægge bevis for, at Trump også fik korrekt rådgivning fra andre advokater men kun lyttede til dem der fortalte ham hvad han ville høre. Herudover, er mange af de advokater, der har givet ham rådgivning, også anklaget i sagen. Og hvis deres rådgivning er del af sammensværgelsen, kan det ikke bruges som en undskyldning. Ellers ville f.eks. Mafiaen bare kunne hyre en advokat, og så altid bruge som undskyldning, at de blot fulgte advokatens ord.
Immunitet
Trump mener også, at han er immun fra at kunne blive sagsøgt for ting der foregik mens han var præsident. Det er korrekt, at en siddende præsident har en vis immunitet fra civile søgsmål mens han er præsident. Det går ikke, at præsidenten bliver sagsøgt hver gang han tager en beslutning, som nogen ikke er enig i. Det er dog aldrig blevet fastlagt, om dette også gælder for strafferetlige sager. Det står ikke specifikt noget sted. Sandsynligvis er Trump ikke immun fra straffesager. Det kan ikke have været meningen med forfatningen, at præsidenten kunne begå alle de forbrydelser, han har lyst til, men det er ikke et afgjort spørgsmål.
Det sidste argument er, at Trumps mål har været politisk og ikke økonomisk. De love Trump er anklaget under omkring svig, bliver ofte brugt i sager om økonomisk vinding. De er ikke ofte blevet brugt på den her slags sager. Og generelt har domstolene holdt sig uden for spørgsmål, der er af politisk karakter. Det er ikke et overbevisende argument, men den konservative højesteret kunne måske række ham en redningskrans her.