Hvordan vil Trump forsvare sig i retten? – Del 1 – Sagen om de fortrolige dokumenter

Trump er blevet anklaget for at have beholdt fortrolige dokumenter, efter han forlod Det Hvide Hus og gik fra at være præsident til ekspræsident. 

Hvis du vil læse mere om sagen, kan du finde vores artikel om anklagerne her. 

Áfklassificering
Trumps første argument er, at han afklassificerede dokumenterne, mens han var præsident. Trump argumenterer for, at han havde magten til at gøre det og kunne gøre det automatisk, uden noget papirarbejde, bare ved at tænke på det.

De nuværende regler for fortrolige dokumenter fremgår af den præsidentielle ordre EO 13526. Ordren indeholder regler for klassificering og afklassificering af dokumenter, og blev indført af Barack Obama da han var præsident. Ordren definerer, hvem der kan afklassificere et dokument og hvilken procedure der skal følges. 

Det er kun præsidenten, vicepræsidenten og lederne af de forskellige offentlige styrelser der kan klassificere dokumenter. De kan dog godt uddelere denne ret. 

Der er forskellige klassificeringer, hvor de vigtigste er: fortrolig, hemmelig og tophemmelig. Klassificeringen skal være tydeligt markeret på dokumentet. Kun personer med den rette sikkerhedsgodkendelse kan lovligt have adgang til dokumenterne. 

Dokumenter bliver automatisk afklassificerede efter 25 år. Hvis de skal afklassificeres inden der, skal det gøres af en af de personer nævnt ovenfor, herunder præsidenten. Dette kan gøres hvis dokumentet ikke længere anses for fortroligt eller hvis offentlighedens interesse i dokumentet vejer tungere. Andre offentlige styrelser der kunne have interesse i dokumentet skal høres i forbindelse med beslutningen om afklassificering. Når dokumentet afklassificeres skal det tydeligt fremgå af dokumentet, at det ikke længere er klassificeret. 

Så Trump kunne måske have afklassificeret mange af dokumenterne, mens han var præsident, hvis den rigtige procedure var blevet fulgt. 

Den eneste undtagelse er dokumenter omkring USA’s atomvåben, der er reguleret ved lov 42 U.S.C. § 23. Loven foreskriver, at disse dokumenter kun kan afklassificeres af USA’s forsvarsministerium og energiministerium via en speciel proces. Så selv da Trump var præsident, ville han ikke kunne afklassificere sådanne dokumenter. Der var et dokument, der falder under denne lov blandt de dokumenter som blev fundet hos Trump under FBI’s ransagning. 

Trump fulgte altså ikke den officielle procedure for afklassificering, og ingen af dokumenterne blev mærket som ”afklassificeret”. Systemet ville bryde sammen, hvis præsidenten bare kunne afklassificere dokumenter uden videre. Så ville man aldrig kunne vide om noget rent faktisk var fortroligt. 

Et andet problem med dette argument er, at anklagemyndigheden har optagelser af Trump, hvor han indrømmer, at han godt ved, at dokumenterne stadig er klassificerede. Og Trump står også anklaget for at have forsøgt at slette videomateriale i forbindelse med sagen. Hvilket også undergraver hans argument om, at han lovligt afklassificerede dokumenterne.

Sokkeskuffe-dommen
Trumps andet argument er, at han under en lov omkring præsidenters private dokumenter havde ret til at beholde dokumenterne. 44 U.S.C. § 2201 foreskriver, at afgående præsidenter kan beholde dokumenter, der kun er private og ikke har med præsidentens arbejde at gøre. De dokumenter, Trump har tilbageholdt, handler om alt fra militære angrebsplaner på andre lande til information omkring USA’s atomvåben. Det vil blive svært at overbevise en dommer om, at de dokumenter blot var Trumps personlige ejendele. 

I den sammenhæng har Trump henvist til den såkaldte ”Sokkeskuffe”-dom, som han har kaldt den vigtigste dom nogensinde. Bill Clinton inviterede 1990’erne hans ven og journalist Taylor Branch til Det Hvide Hus. Gennem 79 besøg optog Branch timevis af interviews med Clinton. Det skulle fungere som en slags personlig dagbog om Clintons tid i Det Hvide Hus. Efter sigende gemte Clinton optagelserne i en skuffe med sokker, for at undgå at de blev lækket til pressen. Clinton tog båndene med, da han forlod Det Hvide Hus. Disse bånd har dog karakter af at være noget privat, der ikke har med arbejde at gøre. Og der er ikke mange ligheder med de dokumenter, Trump har tilbageholdt. Ikke et overbevisende argument. 

Men hvad med de andre?
Trump har også argumenteret for, at sagen ikke er fair, fordi andre er gået fri for samme lovbrud. Her nævner han sin egen tidligere vicepræsident Mike Pence og præsident Joe Biden. Det er korrekt at begge er ved at blive undersøgt for at have fortrolige dokumenter derhjemme. Begge har dog fra starten samarbejdet med myndighederne og har givet alle dokumenter tilbage med det samme. Og det Trump er anklaget for er, med vilje at have tilbageholdt dokumenterne, ikke ved en fejl at have taget dem. Hvis Trump ved første henvendelse havde leveret alle dokumenterne tilbage, ville ingen kende til den her sag. Så det argument holder heller ikke. 

Trump har også argumenteret for, at han faktisk havde indført en proces, hvor dokumenter han tog med hjem skulle anses for afklassificerede. Men netop Mike Pence, og andre i Det Hvide Hus, har udtalt, at de aldrig har hørt om en sådan ordning. Men at de derimod flere gange havde set, at dokumenter var blevet afklassificerede via den officielle procedure. Hvilket viser, at Trump godt vidste, hvad det rent faktisk krævede, at få et dokument afklassificeret. 

Golftrøje-forsvaret

Og så er vi så ved Trumps seneste og mindst overbevisende argument i sagen. I et interview forklarede Trump, at han havde pakket sit tøj, heriblandt hans golftrøjer, ned i kasser sammen med alskens dokumenter. Hans private ejendele var blevet blandet sammen med dokumenterne. Og han havde ikke lige fået kigget kasserne igennem og sorteret dem. Så det var derfor de fortrolige dokumenter ikke var blevet leveret tilbage endnu. Og vi kender jo nok alle sammen godt til den følelse af, at man aldrig lige fik pakket den sidste flyttekasse ud. Men det holder desværre ikke i retten. 

Related Posts